220 tegn skrevet i 1934 solgt for 6 mio. kr.

Råd fra Kinas store forfatter Lu Xun: Lær et vestligt sprog frem for japansk.

Painting-of-Lu-Xun-006

Af Jette Mechlenburg

I Kina er der folk der har penge og køber luksusvarer. For tiden er Bourdeaux vine in, men også kunstkøb florerer. Noget nyt – eller har vi bare ikke hørt om det? – er en så sjælden genstand som et kort brev, skrevet af Kinas store forfatter, den venstreorienterede liberale intellektuel Lu Xun, der døde i 1936. Det blev solgt på en auktion i Hong Kong i november 2013 for 6,5 millioner yuan (5,8 mio. kr., dvs. 26.363 kr. pr. tegn).

Det håndskrevne brev på 220 tegn er skrevet den 8. juni 1934. Det er et svar på en forespørgsel fra en forlægger, der gerne ville vide, om han burde lære japansk. Lu Xun frarådede det:

„Den tid og de kræfter, der må bruges for at lære så meget japansk, at De kan læse en roman – og ikke blot forstå den delvist – vil svare til, hvad der kræves for at lære et europæisk sprog. Og der findes store europæiske værker. Hvorfor ikke bruge den energi, der skal bruges på at lære japansk, til i stedet at lære et vestligt sprog?“.

Lu Xuns svar er ikke et særligt bemærkelsesværdigt skrift, og alligevel er det et samlerobjekt, fordi det bærer Lu Xuns navn. Brevet blev sat til salg af en privatperson, hvis identitet auktionshuset ikke har afsløret.

Auktionen er måske et udtryk for fornyet interesse for Kinas store forfatter. I det førkommunistiske Kina var han den moderne kinesiske forfatter, der suverænt undersøgte og ønskede at højne den kinesiske sjæl.

lu-2

Skrev for almindelige mennesker      

Da han ikke er så kendt herhjemme, kan det være på sin plads at benytte lejligheden til at genopfriske bekendtskabet med Lu Xun, der også har noget at sige nutiden.

Lu Xun blev født i 1881 i en veluddannet og velstående familie i Shao-xing i provinsen Zhejiang. Hans far døde af en kræftsygdodom, hvilket påvirkede drengen så meget, at han tog til Japan for at studere medicin. Men han afbrød studiet efter at have set en filmoptagelse, hvor en kineser, der var anklaget for at være spion, blev halshugget af japanere under den russisk-japanske krig. Chokeret over de kinesiske tilskueres fuldstændig apatiske udtryk indser han, at det er mere vigtigt at helbrede sine landsmænds åndelige sygdom end deres fysiske.

Fra da af helligede han sig helt litterære studier og forfatterskabet. Han vendte tilbage til Kina i 1909.

Lu Xun skrev i alle genrer. Flere af hans essays, i alt 16 bind, omhandler hans tanker om, hvordan man skulle skrive, for at almindelige mennesker kunne forstå det skrevne og tage det til sig. Han var også meget optaget af  mulighederne for at forenkle det  svært tilgængelige kinesiske skriftsprog.

Hans mest kendte litterære værke er En gal mands dagbog og Den rigtige historie om Ah Q. Begge er med i Kinesiske historier, der udkom på Syddansk Universitetsforlag i 1999. I sine sidste ti år i Shanghai skrev han udelukkende essays, breve og artikler til tidsskrifter – tiden var ikke til fiktion, mente han.

ED-AL901_luxun_DV_20100721172234

I Lu Xun parken i Shanghai findes det store Lu Xun Museum med en omfattende samling af hele hans livs litterære arbejder. Det kan varmt anbefales.

Lu Xun tilsluttede sig aldrig det kommunistiske parti, men bakkede det op. Lu Xun var en fornyer af kinesisk litteratur, en modernismens digter, og selv om der altid var og siden har været et tvetydigt forhold mellem kommunistpartiet og Lu Xun, er nogle af hans essays og historier obligatorisk læsning i skolen i dag.

Jette Mechlenburg er tidligere formand for Dansk-Kinesisk Forening. Artiklen har været bragt i Kinabladet nr. 61,Forår 2014