Tibetansk kunstner i København
En tibetansk kunstner holdt hundrede danskere i ånde, da han i halvanden time og ene mand på scenen fremførte den flere hundrede år gamle tibetanske opera ”Legenden om Jægerprinsen”. Den 47-årige kunstner, Tenzin Gönpo, deltog i et seminar på Københavns Universitet 27.-29 november 2002 og benyttede lejligheden til at give en offentlig forestilling i Kanonhallen i København. Seminarets emne var ”Tibetansk teater, historie, kunstneriske teknikker og forestilling”.
Tenzin Gönpo er født i Tibet i 1955 og kom som femårig til det tibetanske flygtnignesamfund i Dharamsala i Nordindien, der har Dalai Lama som leder. Til Kinabladet fortalte han, at han som 12-årig blev knyttet til den kunstneriske institution ”The Tibetan Institute of Performance Art”, der blev grundlagt af Dalai Lama i 1959. Tenzin Gönpos opgave er at arrangere forestillinger og udbrede kendskabet til tibetanernes kunstneriske traditioner for derved at bidrage til at bevare den tibetanske kulturelle identitet.

Månekalender og forårsfest
For 90mår siden ophørte den kinesiske månekalender med at være Kinas officielle registrering af årets gang, men månekalenderen er stadig en vigtig del af tilværelsen for hundredmillioner af kinesere verden over. De fejrer fx kinesisk nytår – Forårsfesten –, når månekalenderen dekreterer, at det er nytår, og de følger mere eller helhjertet de århundredgamle traditioner og ritualer.
Den 1. januar 2003 fejrede kineserne nytår i lighed med en stor del af den øvrige verden. Det skete efter den gregorianske kalender. Den 1. februar 2003 fejrede de igen nytår, Gedens år, nemlig efter månekalenderen. Efter den traditionelle kalender er kineserne nået til år 4700. Det afløses den 22. januar 2004 af Abens år. Kinesisk nytår falder på den anden nymåne efter vintersolhverv.
Den traditionelle kalender har været i brug i Kina i næsten 5000 år, indtil kejserdømmets fald i 1912.
Af månekalenderens mange fester er Forårsfesten den vigtigste med nytåret som den store festdag. I det traditionelle kinesiske samfund gælder der mange skrevne og uskrevne regler og påbud om, hvordan nytårsfesten skal foregå. Ritualer og symboler spiller en stor rolle i de kinesiske festdage. Kineserne føler, at det er vigtigt at overholde disse regler og opføre sig korrekt, da det nye år ellers ikke bringer noget godt.
Forberedelserne til nytåret begynder mange steder allerede en måneds tid i forvejen. Der foregår en slags rensesproces, både på det åndelige og på det materielle plan, således at al ulykke og dårligdom, der har hobet sig op i årets løb, kan forsvinde. En af de vigtigste forberedelser er familiens afsked med køkkenguden Zao Jun, den fornemste blandt husets skytsguder, der fungerer som husgud, ven, mentor og spion. I traditionelle hjem findes hans billede hængt op i en lille niche over ildstedet, hvorfra han kan iagttage familiens opførsel året igennem. På dem 23. dag i den 12. måne-måned sendes køkkenguden til himmels. Det sker ved, at han billede bliver brændt uden for huset, hvorefter køkkenguden farer af sted for at aflægge rapport til Jadekejseren – Himlens Hersker – om familiens tilstand og opførsel.
Forårsfesten er årets store familiefest. Familiemedlemmerne kommer hjem fra nær og fjern, blandt andet til det store nytårsmåltid.