| |
|
Indhold
i KINABLADET nr. 17 Forår 2003
|
Foreningen
udgiver tidsskriftet, KINABLADET, der
udkommer fire gange om året med artikler, reportager og interviews
om kinesiske forhold og dansk - kinesiske forbindelser med masser
af læsestof om
"Riget i Midten".
Kinabladet
er gratis for medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening Abonnement
på bladet kan tegnes ved henvendelse til redaktionen |
|
Grundlæggeren
af Daloon død
Sai-chiu Van, grundlæggeren af forårsrulle-virksomheden
Daloon, Nyborg, døde den 14. februar 2003. Han blev 90 år.
Han blev bisat i stilhed, men lørdag den 1. marts blev der
holdt en mindesammenkomst på Holckenhavn Slot ved Nyborg.
Med Sai-chiu Vans død er en af de store skikkelser i dansk
erhvervsliv og i det dansk-kinesiske kultursamar-bejde gået
bort.
Sai-chiu Van kom i 1935 som 22-årig til Danmark fra Kina for
at studere landbrug og andelsbevægelse. Den Anden Verdenskrig
og uroligheder i Kina medførte, at han måtte opgive
at rejse tilbage. I stedet skabte han en erhvervsvirksomhed, der
er blandt de største i Danmark. Fra en beskeden begyndelse
i 1960’erne med at levere forårsruller til Tivoli udviklede
Daloon sig under Sai-chiu Vans ledelse til at blive et foretagende
med over 400 medarbejdere og en årlig omsætning på 500
millioner kroner. Daloons forårsruller blev efterhånden
næsten en national spise for danskerne.
Foruden erhvervskarrieren vil Sai-chiu Van blive husket for sin rundhåndede økonomiske
hjælp til kinesere, der ville studere i Danmark, og en omfattende
støtte til det dansk-kinesiske kulturelle samarbejde. Hjælpen
tog efterhånden en fast form gennem oprettelsen af Daloon Fonden,
som både kinesere og danskere har nydt godt af. Kinabladet
kan takke ikke mindst Daloon Fonden for sin eksistens og udvikling. |
Generationsskifte
i Kinas top
Kina fik i november 2002 en ny ledelse, da det kommunistiske parti
på sin kongres udpegede Hu Jintao til ny generalsekretær.
Der kom også nye folk i partiets og dermed Kinas vigtigste
organer, og kongressen vedtog også på nogle punkter nye
retningslinier for partiets politik.
Partiets nye topledelse, de ni mand i Politbureauets Stårende
Udvalg, tilhører samme aldersgruppe (mellem 58 og 66 år),
har alle på nær én en ingeniøruddannelse
(den sidste er geolog)..
Partiformand Jiang Zemin (der også er ingeniør og yndede
at omtale sig selv om ”Kinas overingeniør”) gik
af og blev afløst af Hu Jintao.
”Vi har gennemført en glat overgang fra det gamle til det nye, sagde
Jiang ved partikongressens afslutning.
Hu Jintao blev medlem af det kommunistiske parti i 1964 og blev året
efter, da han var færdig med sine ingeniørstudier, ansat
som politisk instruktør for de studerende ved Tsinghua Universitet.
Under Kulturrevolutionen Mange blev han sendt til Gansu-provinsen.
I begyndelsen af 80’erne blev han hentet til Beijing, og som
43-årig fik han sin første indflydelsdesrige post, nemlig
som Guizhou-provinsens partichef. Et par år efter blev han
partichef i Tibet. En del af de sparsomme vestlige vurderinger af
hans holdninger stammer fra den gang. Mens hu havde ansvaret, blev
der slået hårdt ned på tibetanske protester mod
det kinesiske styre, og der blev indført krigsretstilstand.
Som 49-årig blev han medlem af Politbureauets Stående
Udvalg. Som leder af partiets centrale skole har han vist noget,
der måske er liberale tendenser. Han har fx sendt topledere
på managementkursus på det amerikanske unive rsitet Harvard.
Han er blevet betegnet som så selvudslettende, at han er blevet
kaldt ”sunzi”. Det betyder barnebarn, men i denne forbindelse ”jasiger”eller ”medløber”.
Det ventes, at Hu Jintao også skal overtage Jiang Zemikns post
som Kinas præsident.
I det kommunistiske partis nye partivedtægter, der blev vedtaget
på kongressen, står der, at partiet skal repræsentere
fremskreden produktion, fremskreden kultur og det kinesiske folks
fundamentale interesser. Det vil med andre ord sige, at partiet giver
afkald på først og fremmest at repræsen tere proletariatets
interesser. Ifølge Jiangs teorier kan partiet nu optage selvstændige,
endog kapitalister, som medlemmer. |
Kina
og moderne design
I de seneste 25 år har kinesisk industri gennemgået en
stor forandring, og med Kinas indtræden i Verdennhandels Organisationen
(WHO) står industrien over for en ny udfordring. For ikke at
forsvinde i konkurrencen begynder kinesiske firmaer at indse, hvor
vigtigt det er at bruge design til produktudvikling og firmaidentitet.
Artiklens forfatter, Torsten Valeur, der er produktdesigner, har
fulgt med i den begyndende udvikling af designbevidsthed i Kina.
I 1990’erne fik Kina en fuld markedsøkonomi. Det medførte
et indtog af aggressive firmaer fra USA, EU, Korea og Japan, lokket
af det store marked og den billige arbejdskraft. Markedet er nu blevet
mere krævende, da forbrugernes primære behov er dækket.
I de store kystbyer er man gået fra at have ét tv per
husstand til nu ét tv per rum. 29 tommer og 34 tommer tv-apparater
er populære, og der meldes om stigende salg af 50 tommer fladskærme.
Det firma, som har set skriften på væggen, er Beijing
Qumei Furniture Co. Ltd. Qumei startede i 1987 som de første
i Kina, der solgte møbler i bukket træ. Tidligere solgte
de kopier af blandt andet danske møbler, men er klar over,
at det ikke kan fortsætte. Efter Kinas indtræden i i
WTO vil fx Fritz Hansen kunne sælge sine originale møbler
i Kina til en mere fordelagtig pris. De kinesiske firmaer er nødt
til at udvikle og designe dereds egne møbler.
Opgaven bestod i at udvikle firmaets tekniske kunne og give firmaet
og dets produkter en egen identitet. Svaret vblev et samarbejde med
en dansk designer, Hans Sandgren Jakobsen. Han blev valgt, fordi
han har en fremragende teknisk kunnen. Han kan udfordre kineserne
teknisk og give svarene på deres problemer. |
Kinas
sejlivede skrifttegn
Hvad gemmer der sig bag et kinesisk skrifttegn? Det spørgsmål
besvarede lektor Mette Thunø, Asien-instituttet i København,
da hun den 6. november 2002 holdt forelæsning på Folkeuniversitetet
i København om kinesisk skriftsprog. De kinesiske skrifttegn
har været i brug i omkring 3500 år, og der er 50.000
af dem. Hvordan de er blevet til, ved man ikke, men arkæologiske
fund har vist, at tegnene ikke er opstået i Kina, koncentreret
omkring Den Gule Flod. I 1899 blev man opmærksom på,
at nogle tilsyneladende tilfældige ridser i okseknogler og
skildpaddeskjold, der blev solgt fra apoteker ik Beijing som medicin,
i virkeligheden var skrifttegn. Man kendte til skrifttegnene, men
ikke at de eksisterede så langt tilbage som 1500 før
vor tidsregning.
Nogle af skrifttegnene er piktogrammer, det vil sige stiliserede
afbildninger af genstande, men det gælder kun for en meget
lille del af tegnene. Blot det at lave piktogrammer af de 3500 tegn,
man helst skal kende for at kunne begå sig i Kina, ville være
svært. Langt de fleste tegn er fonetiske, altså gengivelse
af udtalen. Et eksempel er tegnet for hvede, der oprindeligt hed
noget med lai. Det udtales på samme måde som det kinesiske
ord for ”komme” – altså lai. Men det kjunne
svært at afgøre, om man mente ”hvede” eller ”komme”.
Så derfor tilføjede man tegnet for ”menneske”,
når tegnet for lai skulle betyde komme. Så viodste man,
at tegnet havde noget at gøre med et menneske, der var på vej
et eller andet sted hen, og at tegnet så betød ”komme”.
Siden kejser Qin i efter 221 f.v.t. standardiserede det kinesiske
skriftsprog, blev tegnene ikke væsentligt ændret i flere
hundrede år. I 1716 udkom en ordbog med 49.000 tegn, som byggede
på de standardiserede tegn fra kejser Qins tid.
Det har været foreslået at erstatte tegnene med det latinske
alfabet. Men det er blevet opgivet. Kinesisk kultur er tæt
forbundet med skriftsproget. Hvis skrifttegnene blev erstattet med
et alfabetsprog, ville kineserne miste en vigtig del af deres kulturarv,
blandt andet kalligrafien, der betragtes som en lkige så fin
kunstart, som en nutidig kunstmaler frembringer, når han maler
et billede. |
Drager
og fyrværkeri
To drager, hver ti meter lang, sørgede for kinesisk atmosfære
på Rådhuspladsen i København den 31. januar 2003.
De opførte en dragedans, mens kinesere gav opvisning i taichi.
Anledningen var det kinesiske nytår, der begyndte 1. februar
ved midnat kinesisk tid. Det svarer til fredag den 31. januar kl.
17 dansk tid, og på minuttet spruttede og hvæsede et
storslået, imponerende, fantastisk (nogle tilskueres karakteristik)
fyrværkeri fra Rådhusets tag som velkomst til Gedens år
og jog dermed alle onde ånder væk. Inde i Rådhuset
var der forskellig underholdning. Den kinesiske nytårsfest
var arrangeret af Den Kinesiske Kulturkomité i Danmark. |
Skæbner
med stort S
Anmeldelse af Xinrans roman Kinas Døtre (Rosinante 2002).
Bogen er en journalistisk skildret samling af sikkert sandfærdige
enkelthistorier om, hvor slemt det kan være og har været
at være kvinde i Kina, ikke mindst under Kulturrevolutionen.
Forfatteren, Xinran, var studievært ved den statslige radiostation
i Nanjing. Folk kunne ringe ind til hendes program og fortælle
om dees liv og tanker. På den måde kom hun til at kende
sider af virkeligheden, som hun aldrig havde drømt om fandtes.
Hun er en modig kvinde, der harmes og oprøres over meget af
det, hun erfarer.
Det er troligt, skriver anmelderen, at bogen er skrevet med hjerteblod,
men generaliseringen er for stor. Der er mange, der der er mange,
der ikke har det sådan, som beskrevet i romanen, og det er
vigtigt at huske, hvis man ønsker at vide, hvordan Kinas kvinder
har det. |
På turné med
en bambusfløjte
Odense Musikskole står bag et musikalsk samarbejde med den
fynske hovedstads kinesiske venskabsby Shaoxing. det første
resultat af samarbejdet var en nytårskoncert i Odense lørdag
den 25. januar 2003. Her var hovedpersonen den 43-årige Geng
Tao, der har skabt sig et navn både i Kina og i udlandet ved
at spille på bambusfløjte.
Initiativet til samarbejdet blev taget af Odense Musikskoles leder,
Uffe Most. Da Geng Tao besøgte Odense som medlem af en delegation,
kontaktede Uffe Most ham og fortalte om sin ide. Den odenseanske
musikskoleleder blev inviteret til at besøge Shaoxing Universitets
musikinstitut, hvor han ujnderviste nogle timer hver dag i seks dage,
blandt andet i nogle brudstykker af H¨ndels Messias.
Det er planen, at 50 lærere og elever fra Shaoxings musikinstitut
skal besøge Odense til oktober 2003, og 50 lærere og
elever fa Odense Musikskole skal på genvisit i Shaoxing i foråret
2004 – hvis det bliver muligt at finde sponsorer |
Gårdhavehuse
i Beijing
Anmeldelse af Marianne Iblers bog ”Gårdhavehuse i Beijing” (Aalborg
Universitetsforlag 2002). Forfatteren gør rede for, hvorledes
Beijings aksiale, hierarkiske, regelbudne og geometriske rangorden
afspejler rangordenen i samfundet, og hvorledes den enkelte boligs
rangorden afspejler rangordenen i familien. Begge dele betegner forfatteren
som udtryk for samfundets generelle regelsæt for etik, moral,
status og magt. Reglerne for konstruktion, dekoration, symboler osv.
i boligen kan ligefrem sidestilles med etik og opførsel i
konfutsianismen. Marianne Iblers pointe er, at lige så regelbunden
og hierarkisk samfundsstrukturen er, lige så regelbunden og
hierarkiske er også Biejings byplan og gårdhavehusenes
struktur. Dette forhold mellem arkitekturen og filosofierne udgør
ca. 20 af bogens 92 sider. Resten af bogen har anmelderen så mange
indvendinger imod, at han ikke kan anbefale den. |
|
Tibetansk
kunstner i København
En tibetansk kunstner holdt hundrede danskere i ånde, da
han i halvanden time og ene mand på scenen fremførte
den flere hundrede år gamle tibetanske opera ”Legenden
om Jægerprinsen”. Den 47-årige kunstner, Tenzin
Gönpo, deltog i et seminar på Københavns Universitet
27.-29 november 2002 og benyttede lejligheden til at give en offentlig
forestilling i Kanonhallen i København. Seminarets emne
var ”Tibetansk teater, historie, kunstneriske teknikker og
forestilling”.
Tenzin Gönpo er født i Tibet i 1955 og kom som femårig
til det tibetanske flygtnignesamfund i Dharamsala i Nordindien,
der har Dalai Lama som leder. Til Kinabladet fortalte han, at han
som 12-årig blev knyttet til den kunstneriske institution ”The
Tibetan Institute of Performance Art”, der blev grundlagt
af Dalai Lama i 1959. Tenzin Gönpos opgave er at arrangere
forestillinger og udbrede kendskabet til tibetanernes kunstneriske
traditioner for derved at bidrage til at bevare den tibetanske
kulturelle identitet.
|
Fire år
med fremgang
Dansk-Kinesisk Forening holdt generalforsamling lørdag den
8. februar 2003 i Humlehavens beboerhus i Valby ved København.
I sin beretning sagde formanden, Kjeld Allan Larsen, at foreningen
efter fire års eksistens har passeret den spæde barndom.
Foreningen vil passere gennem en række udviklingsfaser: synliggørelse,
konsolidering og ekspansion. ”Vi befinder os et sted mellem
synligørelses- og, konsolideringsfasen”, sagde formanden.
Foreningen blevb startet af en lille skare, nu har den 250 medlemmer,
og det betegnede formanden som et flot resultat.
Af bestyrelsens syv medlemmer genvalgtes for en toårig periode
Gudrun Lindhard, Jette Mechlenburg og Kjeld A. Larsen. De øvrige
fire bestyrelsesmedlemmer, Henrik Strube, Torsten Valeur, Allan Xiong
og Hanne Nacke-Krogh er på valg i 2oo4. Til suppleanter genvalgtes
Bent Sørensen og nyvalgtes Käte Fogtved.
Bestyrelsen har konstitueret sig med Kjeld A.Larsen som formand og
GudrunLindhard som sekretær og kasserer.
Om aftenen var der kinesisk nytårsfestmiddag, der blev lavet
på stedet af to kinesiske kokke, Xing Jing og Zhong Qiang Hu. |
Månekalender
og forårsfest
For 90mår siden ophørte den kinesiske månekalender
med at være Kinas officielle registrering af årets
gang, men månekalenderen er stadig en vigtig del af tilværelsen
for hundredmillioner af kinesere verden over. De fejrer fx kinesisk
nytår – Forårsfesten –, når månekalenderen
dekreterer, at det er nytår, og de følger mere eller
helhjertet de århundredgamle traditioner og ritualer.
Den 1. januar 2003 fejrede kineserne nytår i lighed med en
stor del af den øvrige verden. Det skete efter den gregorianske
kalender. Den 1. februar 2003 fejrede de igen nytår, Gedens år,
nemlig efter månekalenderen. Efter den traditionelle kalender
er kineserne nået til år 4700. Det afløses den
22. januar 2004 af Abens år. Kinesisk nytår falder
på den anden nymåne efter vintersolhverv.
Den traditionelle kalender har været i brug i Kina i næsten
5000 år, indtil kejserdømmets fald i 1912.
Af månekalenderens mange fester er Forårsfesten den
vigtigste med nytåret som den store festdag. I det traditionelle
kinesiske samfund gælder der mange skrevne og uskrevne regler
og påbud om, hvordan nytårsfesten skal foregå.
Ritualer og symboler spiller en stor rolle i de kinesiske festdage.
Kineserne føler, at det er vigtigt at overholde disse regler
og opføre sig korrekt, da det nye år ellers ikke bringer
noget godt.
Forberedelserne til nytåret begynder mange steder allerede
en måneds tid i forvejen. Der foregår en slags rensesproces,
både på det åndelige og på det materielle
plan, således at al ulykke og dårligdom, der har hobet
sig op i årets løb, kan forsvinde. En af de vigtigste
forberedelser er familiens afsked med køkkenguden Zao Jun,
den fornemste blandt husets skytsguder, der fungerer som husgud,
ven, mentor og spion. I traditionelle hjem findes hans billede
hængt op i en lille niche over ildstedet, hvorfra han kan
iagttage familiens opførsel året igennem. På dem
23. dag i den 12. måne-måned sendes køkkenguden
til himmels. Det sker ved, at han billede bliver brændt uden
for huset, hvorefter køkkenguden farer af sted for at aflægge
rapport til Jadekejseren – Himlens Hersker – om familiens
tilstand og opførsel.
Forårsfesten er årets store familiefest. Familiemedlemmerne
kommer hjem fra nær og fjern, blandt andet til det store
nytårsmåltid.
|
Nyt
om kinesernes liv og færden
Småt og stort fra kinesernes hverdag, fra eksamensnervøsitet
over luftforurening til dyre bryllupper og internetbrugere. |
| |
Kinabladet
nr. 178 (Forår 2003) er på 28 sider
Lagt
på Hjemmeside den 23.03. 2003
|
|
|
|