DANSK-KINESISK FORENING
Et forum for Kina interesserede
KINAKANALEN
 
Indhold i KINABLADET nr. 17 Forår 2003
Foreningen udgiver tidsskriftet, KINABLADET, der udkommer fire gange om året med artikler, reportager og interviews om kinesiske forhold og dansk - kinesiske forbindelser med masser af læsestof om
"Riget i Midten".
Kinabladet er gratis for medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening Abonnement på bladet kan tegnes ved henvendelse til redaktionen
Grundlæggeren af Daloon død
Sai-chiu Van, grundlæggeren af forårsrulle-virksomheden Daloon, Nyborg, døde den 14. februar 2003. Han blev 90 år. Han blev bisat i stilhed, men lørdag den 1. marts blev der holdt en mindesammenkomst på Holckenhavn Slot ved Nyborg.
Med Sai-chiu Vans død er en af de store skikkelser i dansk erhvervsliv og i det dansk-kinesiske kultursamar-bejde gået bort.
Sai-chiu Van kom i 1935 som 22-årig til Danmark fra Kina for at studere landbrug og andelsbevægelse. Den Anden Verdenskrig og uroligheder i Kina medførte, at han måtte opgive at rejse tilbage. I stedet skabte han en erhvervsvirksomhed, der er blandt de største i Danmark. Fra en beskeden begyndelse i 1960’erne med at levere forårsruller til Tivoli udviklede Daloon sig under Sai-chiu Vans ledelse til at blive et foretagende med over 400 medarbejdere og en årlig omsætning på 500 millioner kroner. Daloons forårsruller blev efterhånden næsten en national spise for danskerne.
Foruden erhvervskarrieren vil Sai-chiu Van blive husket for sin rundhåndede økonomiske hjælp til kinesere, der ville studere i Danmark, og en omfattende støtte til det dansk-kinesiske kulturelle samarbejde. Hjælpen tog efterhånden en fast form gennem oprettelsen af Daloon Fonden, som både kinesere og danskere har nydt godt af. Kinabladet kan takke ikke mindst Daloon Fonden for sin eksistens og udvikling.
Generationsskifte i Kinas top
Kina fik i november 2002 en ny ledelse, da det kommunistiske parti på sin kongres udpegede Hu Jintao til ny generalsekretær. Der kom også nye folk i partiets og dermed Kinas vigtigste organer, og kongressen vedtog også på nogle punkter nye retningslinier for partiets politik.
Partiets nye topledelse, de ni mand i Politbureauets Stårende Udvalg, tilhører samme aldersgruppe (mellem 58 og 66 år), har alle på nær én en ingeniøruddannelse (den sidste er geolog)..
Partiformand Jiang Zemin (der også er ingeniør og yndede at omtale sig selv om ”Kinas overingeniør”) gik af og blev afløst af Hu Jintao.
”Vi har gennemført en glat overgang fra det gamle til det nye, sagde Jiang ved partikongressens afslutning.
Hu Jintao blev medlem af det kommunistiske parti i 1964 og blev året efter, da han var færdig med sine ingeniørstudier, ansat som politisk instruktør for de studerende ved Tsinghua Universitet. Under Kulturrevolutionen Mange blev han sendt til Gansu-provinsen. I begyndelsen af 80’erne blev han hentet til Beijing, og som 43-årig fik han sin første indflydelsdesrige post, nemlig som Guizhou-provinsens partichef. Et par år efter blev han partichef i Tibet. En del af de sparsomme vestlige vurderinger af hans holdninger stammer fra den gang. Mens hu havde ansvaret, blev der slået hårdt ned på tibetanske protester mod det kinesiske styre, og der blev indført krigsretstilstand.
Som 49-årig blev han medlem af Politbureauets Stående Udvalg. Som leder af partiets centrale skole har han vist noget, der måske er liberale tendenser. Han har fx sendt topledere på managementkursus på det amerikanske unive rsitet Harvard. Han er blevet betegnet som så selvudslettende, at han er blevet kaldt ”sunzi”. Det betyder barnebarn, men i denne forbindelse ”jasiger”eller ”medløber”.
Det ventes, at Hu Jintao også skal overtage Jiang Zemikns post som Kinas præsident.
I det kommunistiske partis nye partivedtægter, der blev vedtaget på kongressen, står der, at partiet skal repræsentere fremskreden produktion, fremskreden kultur og det kinesiske folks fundamentale interesser. Det vil med andre ord sige, at partiet giver afkald på først og fremmest at repræsen tere proletariatets interesser. Ifølge Jiangs teorier kan partiet nu optage selvstændige, endog kapitalister, som medlemmer.
Kina og moderne design
I de seneste 25 år har kinesisk industri gennemgået en stor forandring, og med Kinas indtræden i Verdennhandels Organisationen (WHO) står industrien over for en ny udfordring. For ikke at forsvinde i konkurrencen begynder kinesiske firmaer at indse, hvor vigtigt det er at bruge design til produktudvikling og firmaidentitet.
Artiklens forfatter, Torsten Valeur, der er produktdesigner, har fulgt med i den begyndende udvikling af designbevidsthed i Kina.
I 1990’erne fik Kina en fuld markedsøkonomi. Det medførte et indtog af aggressive firmaer fra USA, EU, Korea og Japan, lokket af det store marked og den billige arbejdskraft. Markedet er nu blevet mere krævende, da forbrugernes primære behov er dækket. I de store kystbyer er man gået fra at have ét tv per husstand til nu ét tv per rum. 29 tommer og 34 tommer tv-apparater er populære, og der meldes om stigende salg af 50 tommer fladskærme.
Det firma, som har set skriften på væggen, er Beijing Qumei Furniture Co. Ltd. Qumei startede i 1987 som de første i Kina, der solgte møbler i bukket træ. Tidligere solgte de kopier af blandt andet danske møbler, men er klar over, at det ikke kan fortsætte. Efter Kinas indtræden i i WTO vil fx Fritz Hansen kunne sælge sine originale møbler i Kina til en mere fordelagtig pris. De kinesiske firmaer er nødt til at udvikle og designe dereds egne møbler.
Opgaven bestod i at udvikle firmaets tekniske kunne og give firmaet og dets produkter en egen identitet. Svaret vblev et samarbejde med en dansk designer, Hans Sandgren Jakobsen. Han blev valgt, fordi han har en fremragende teknisk kunnen. Han kan udfordre kineserne teknisk og give svarene på deres problemer.
Kinas sejlivede skrifttegn
Hvad gemmer der sig bag et kinesisk skrifttegn? Det spørgsmål besvarede lektor Mette Thunø, Asien-instituttet i København, da hun den 6. november 2002 holdt forelæsning på Folkeuniversitetet i København om kinesisk skriftsprog. De kinesiske skrifttegn har været i brug i omkring 3500 år, og der er 50.000 af dem. Hvordan de er blevet til, ved man ikke, men arkæologiske fund har vist, at tegnene ikke er opstået i Kina, koncentreret omkring Den Gule Flod. I 1899 blev man opmærksom på, at nogle tilsyneladende tilfældige ridser i okseknogler og skildpaddeskjold, der blev solgt fra apoteker ik Beijing som medicin, i virkeligheden var skrifttegn. Man kendte til skrifttegnene, men ikke at de eksisterede så langt tilbage som 1500 før vor tidsregning.
Nogle af skrifttegnene er piktogrammer, det vil sige stiliserede afbildninger af genstande, men det gælder kun for en meget lille del af tegnene. Blot det at lave piktogrammer af de 3500 tegn, man helst skal kende for at kunne begå sig i Kina, ville være svært. Langt de fleste tegn er fonetiske, altså gengivelse af udtalen. Et eksempel er tegnet for hvede, der oprindeligt hed noget med lai. Det udtales på samme måde som det kinesiske ord for ”komme” – altså lai. Men det kjunne svært at afgøre, om man mente ”hvede” eller ”komme”. Så derfor tilføjede man tegnet for ”menneske”, når tegnet for lai skulle betyde komme. Så viodste man, at tegnet havde noget at gøre med et menneske, der var på vej et eller andet sted hen, og at tegnet så betød ”komme”.
Siden kejser Qin i efter 221 f.v.t. standardiserede det kinesiske skriftsprog, blev tegnene ikke væsentligt ændret i flere hundrede år. I 1716 udkom en ordbog med 49.000 tegn, som byggede på de standardiserede tegn fra kejser Qins tid.
Det har været foreslået at erstatte tegnene med det latinske alfabet. Men det er blevet opgivet. Kinesisk kultur er tæt forbundet med skriftsproget. Hvis skrifttegnene blev erstattet med et alfabetsprog, ville kineserne miste en vigtig del af deres kulturarv, blandt andet kalligrafien, der betragtes som en lkige så fin kunstart, som en nutidig kunstmaler frembringer, når han maler et billede.
Drager og fyrværkeri
To drager, hver ti meter lang, sørgede for kinesisk atmosfære på Rådhuspladsen i København den 31. januar 2003. De opførte en dragedans, mens kinesere gav opvisning i taichi. Anledningen var det kinesiske nytår, der begyndte 1. februar ved midnat kinesisk tid. Det svarer til fredag den 31. januar kl. 17 dansk tid, og på minuttet spruttede og hvæsede et storslået, imponerende, fantastisk (nogle tilskueres karakteristik) fyrværkeri fra Rådhusets tag som velkomst til Gedens år og jog dermed alle onde ånder væk. Inde i Rådhuset var der forskellig underholdning. Den kinesiske nytårsfest var arrangeret af Den Kinesiske Kulturkomité i Danmark.
Skæbner med stort S
Anmeldelse af Xinrans roman Kinas Døtre (Rosinante 2002). Bogen er en journalistisk skildret samling af sikkert sandfærdige enkelthistorier om, hvor slemt det kan være og har været at være kvinde i Kina, ikke mindst under Kulturrevolutionen. Forfatteren, Xinran, var studievært ved den statslige radiostation i Nanjing. Folk kunne ringe ind til hendes program og fortælle om dees liv og tanker. På den måde kom hun til at kende sider af virkeligheden, som hun aldrig havde drømt om fandtes. Hun er en modig kvinde, der harmes og oprøres over meget af det, hun erfarer.
Det er troligt, skriver anmelderen, at bogen er skrevet med hjerteblod, men generaliseringen er for stor. Der er mange, der der er mange, der ikke har det sådan, som beskrevet i romanen, og det er vigtigt at huske, hvis man ønsker at vide, hvordan Kinas kvinder har det.
På turné med en bambusfløjte
Odense Musikskole står bag et musikalsk samarbejde med den fynske hovedstads kinesiske venskabsby Shaoxing. det første resultat af samarbejdet var en nytårskoncert i Odense lørdag den 25. januar 2003. Her var hovedpersonen den 43-årige Geng Tao, der har skabt sig et navn både i Kina og i udlandet ved at spille på bambusfløjte.
Initiativet til samarbejdet blev taget af Odense Musikskoles leder, Uffe Most. Da Geng Tao besøgte Odense som medlem af en delegation, kontaktede Uffe Most ham og fortalte om sin ide. Den odenseanske musikskoleleder blev inviteret til at besøge Shaoxing Universitets musikinstitut, hvor han ujnderviste nogle timer hver dag i seks dage, blandt andet i nogle brudstykker af H¨ndels Messias.
Det er planen, at 50 lærere og elever fra Shaoxings musikinstitut skal besøge Odense til oktober 2003, og 50 lærere og elever fa Odense Musikskole skal på genvisit i Shaoxing i foråret 2004 – hvis det bliver muligt at finde sponsorer
Gårdhavehuse i Beijing
Anmeldelse af Marianne Iblers bog ”Gårdhavehuse i Beijing” (Aalborg Universitetsforlag 2002). Forfatteren gør rede for, hvorledes Beijings aksiale, hierarkiske, regelbudne og geometriske rangorden afspejler rangordenen i samfundet, og hvorledes den enkelte boligs rangorden afspejler rangordenen i familien. Begge dele betegner forfatteren som udtryk for samfundets generelle regelsæt for etik, moral, status og magt. Reglerne for konstruktion, dekoration, symboler osv. i boligen kan ligefrem sidestilles med etik og opførsel i konfutsianismen. Marianne Iblers pointe er, at lige så regelbunden og hierarkisk samfundsstrukturen er, lige så regelbunden og hierarkiske er også Biejings byplan og gårdhavehusenes struktur. Dette forhold mellem arkitekturen og filosofierne udgør ca. 20 af bogens 92 sider. Resten af bogen har anmelderen så mange indvendinger imod, at han ikke kan anbefale den.

Tibetansk kunstner i København
En tibetansk kunstner holdt hundrede danskere i ånde, da han i halvanden time og ene mand på scenen fremførte den flere hundrede år gamle tibetanske opera ”Legenden om Jægerprinsen”. Den 47-årige kunstner, Tenzin Gönpo, deltog i et seminar på Københavns Universitet 27.-29 november 2002 og benyttede lejligheden til at give en offentlig forestilling i Kanonhallen i København. Seminarets emne var ”Tibetansk teater, historie, kunstneriske teknikker og forestilling”.
Tenzin Gönpo er født i Tibet i 1955 og kom som femårig til det tibetanske flygtnignesamfund i Dharamsala i Nordindien, der har Dalai Lama som leder. Til Kinabladet fortalte han, at han som 12-årig blev knyttet til den kunstneriske institution ”The Tibetan Institute of Performance Art”, der blev grundlagt af Dalai Lama i 1959. Tenzin Gönpos opgave er at arrangere forestillinger og udbrede kendskabet til tibetanernes kunstneriske traditioner for derved at bidrage til at bevare den tibetanske kulturelle identitet.

Fire år med fremgang
Dansk-Kinesisk Forening holdt generalforsamling lørdag den 8. februar 2003 i Humlehavens beboerhus i Valby ved København. I sin beretning sagde formanden, Kjeld Allan Larsen, at foreningen efter fire års eksistens har passeret den spæde barndom. Foreningen vil passere gennem en række udviklingsfaser: synliggørelse, konsolidering og ekspansion. ”Vi befinder os et sted mellem synligørelses- og, konsolideringsfasen”, sagde formanden. Foreningen blevb startet af en lille skare, nu har den 250 medlemmer, og det betegnede formanden som et flot resultat.
Af bestyrelsens syv medlemmer genvalgtes for en toårig periode Gudrun Lindhard, Jette Mechlenburg og Kjeld A. Larsen. De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer, Henrik Strube, Torsten Valeur, Allan Xiong og Hanne Nacke-Krogh er på valg i 2oo4. Til suppleanter genvalgtes Bent Sørensen og nyvalgtes Käte Fogtved.
Bestyrelsen har konstitueret sig med Kjeld A.Larsen som formand og GudrunLindhard som sekretær og kasserer.
Om aftenen var der kinesisk nytårsfestmiddag, der blev lavet på stedet af to kinesiske kokke, Xing Jing og Zhong Qiang Hu.

Månekalender og forårsfest
For 90mår siden ophørte den kinesiske månekalender med at være Kinas officielle registrering af årets gang, men månekalenderen er stadig en vigtig del af tilværelsen for hundredmillioner af kinesere verden over. De fejrer fx kinesisk nytår – Forårsfesten –, når månekalenderen dekreterer, at det er nytår, og de følger mere eller helhjertet de århundredgamle traditioner og ritualer.
Den 1. januar 2003 fejrede kineserne nytår i lighed med en stor del af den øvrige verden. Det skete efter den gregorianske kalender. Den 1. februar 2003 fejrede de igen nytår, Gedens år, nemlig efter månekalenderen. Efter den traditionelle kalender er kineserne nået til år 4700. Det afløses den 22. januar 2004 af Abens år. Kinesisk nytår falder på den anden nymåne efter vintersolhverv.
Den traditionelle kalender har været i brug i Kina i næsten 5000 år, indtil kejserdømmets fald i 1912.
Af månekalenderens mange fester er Forårsfesten den vigtigste med nytåret som den store festdag. I det traditionelle kinesiske samfund gælder der mange skrevne og uskrevne regler og påbud om, hvordan nytårsfesten skal foregå. Ritualer og symboler spiller en stor rolle i de kinesiske festdage. Kineserne føler, at det er vigtigt at overholde disse regler og opføre sig korrekt, da det nye år ellers ikke bringer noget godt.
Forberedelserne til nytåret begynder mange steder allerede en måneds tid i forvejen. Der foregår en slags rensesproces, både på det åndelige og på det materielle plan, således at al ulykke og dårligdom, der har hobet sig op i årets løb, kan forsvinde. En af de vigtigste forberedelser er familiens afsked med køkkenguden Zao Jun, den fornemste blandt husets skytsguder, der fungerer som husgud, ven, mentor og spion. I traditionelle hjem findes hans billede hængt op i en lille niche over ildstedet, hvorfra han kan iagttage familiens opførsel året igennem. På dem 23. dag i den 12. måne-måned sendes køkkenguden til himmels. Det sker ved, at han billede bliver brændt uden for huset, hvorefter køkkenguden farer af sted for at aflægge rapport til Jadekejseren – Himlens Hersker – om familiens tilstand og opførsel.
Forårsfesten er årets store familiefest. Familiemedlemmerne kommer hjem fra nær og fjern, blandt andet til det store nytårsmåltid.

Nyt om kinesernes liv og færden
Småt og stort fra kinesernes hverdag, fra eksamensnervøsitet over luftforurening til dyre bryllupper og internetbrugere.
 
Kinabladet nr. 178 (Forår 2003) er på 28 sider
Lagt på Hjemmeside den 23.03. 2003