DANSK-KINESISK FORENING
Et forum for Kina interesserede
KINAKANALEN
 
Indhold i KINABLADET nr. 18 Sommer 2003
Foreningen udgiver tidsskriftet, KINABLADET, der udkommer fire gange om året med artikler, reportager og interviews om kinesiske forhold og dansk - kinesiske forbindelser med masser af læsestof om
"Riget i Midten".
Kinabladet er gratis for medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening Abonnement på bladet kan tegnes ved henvendelse til redaktionen

Doktor i Kinas skolereformer
Danmark fik den 11. april 2003 en ny dr. phil. med Kina på programmet, da lektor ved Aarhus Universitet Stig Thøgersen forsvarede sin doktorafhandling om uddannelsesreformer i Kina i det tyvende århundrede.
Doktordiputatsen har titlen „A Country of Culture – Twentieth Century China Seen from the Village Schools of Zouping,Shandong”.
De officielle opponenter var professor Marianne Bastid-Bruguière, Centre National pour la Recherche Scientifique, Frankrig, og professor Ruth Hayhoe, University of Toronto, Canada. Formand for bedømmelsesudvalget var Anne Wedell-Wedellsborg, der er professor og institutleder ved Østasiatisk Afdeling, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet.
Den nye dr. phil. har arbejdet med de kulturelle og samfundsmæssige ændringer i Kinas landområder siden 1978, herunder uddannelse, kulturliv, kulturel, politisk og social kontrol og socialforsorg. Han hører til blandt de kinaforskere, som formår at kombinere en enorm baggrundsviden om Kina med feltstudier helt ned på græsrodsniveau.
Hidtil er Kinas uddannelseshistorie blevet beskrevet fra reformatorernes og administratorernes synspunkt med fokus på, hvordan reformpolitikken er blevet til, og hvordan de afspejler politiske og intellektuelle strømninger i Kina og udlandet. Men Thøgersen vender kikkerten om og anskuer processen fra et enkelt lokalsamfunds synspunkt, idet han fokuserer på, hvordan de skiftende reformer er blevet indført på lokalt niveau, hvordan den lokale landbefolkning har modtaget reformerne, og hvordan uddannelse er indgået i familiers og individers livsstrategier.

Kinesisk premiere-stemning
Der var kinesisk stemning i Imperial bio i København, da Zhang Yimous nye film, „Hero”, havde premiere-forestillinger onsdag den 16. og torsdag den 17. april 2003. Nordisk Film, der står som distributør af den stærkt roste kinesiske film, havde bedt Dansk-Kinesisk Forening om at sørge for kinesisk stemning i forhallen. Foreningens kulturmedarbejder, Henrik Strube, og sekretær, Gudrun Lindhard, sørgede for, at biografgængerne kunne stifte bekendtskab med en kinesisk kalligraf, en kinesisk pipa-musiker og en forhandler af kinesiske varer, inden de begav sig ind til filmen. En af Kinabladets medarbejdere, Signe Overgaard, havde forfattet en lille artikel om den historiske baggrund for Zhang Yimous nye film, og den kunne biografgængerne studere inden forestillingen.
En storslået kung-fu film
Zhang Yimous nye film „Hero” er anmeldt af Gudmund Nielsen, der har læst kinesisk og studerer film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.
„Zhang Yimou er efter min mening en af verdens største og vigtigste nulevende filminstruktører”, skriver han. „Hans film drejer sig normalt om stærke kvindeskikkelser, der trodsigt kæmper mod samfundets og systemets uretfærdigheder, men med „Hero” har han bevæget sig ud på uudforsket territorium. Det siges, at alle kinesiske instruktører ønsker at lave mindst én kung-fu film i løbet af deres karriere, og Zhang Yimous bidrag er en storslået genrefilm, bygget på den klassiske fortælling om Qin-kejseren og snigmorderne”.
„Zhang Yimou har i de seneste år arbejdet både med ballet og en stort anlagt opsætning af operaen Turandot i Den Forbudte By i Beijing. Den involverede hundredvis af statister. Det har været god træning, for koreografien i „Hero” bærer tydeligt præg af balletten, og de uhyre statistoptrin er uhyre velfungerende”.
Sund søvn i kinesisk silkesengetøj
En butik med sengetøj, udelukkende lavet af kinesisk silke, blev åbnet i København i december 2002. Står det til indehaveren, Lissen Stokholm, skal silke erstatte de dyner, puder og andet sengetøj, der bruges i de fleste hjem, for det kinesiske er langt det sundeste og behageligste at sove i, fastslår hun i et interview med Kinabladet.
Lissen Stokholm stiftede bekendtskab med kinesisk silkesengetøj for 35 år siden. Da fik hun fra sine kusiner i Kina sendt en tynd, blød dyne med fyld af silkevat, og den bruger hun stadigvæk. For syv år siden fik hun ideen til at introducere kinesisk silkesengetøj på det danske marked under firmanavnet Pagode Silk. Hun præsenterede silke-vatdyner på blandt andet helsemesser for at finde ud af, om det var noget, der kunne interessere danskerne. Og det var det, fortæller hun.
I 1998 begyndte hun at forhandle sengeudstyret fra sin gård ved Nyborg, og i efteråret 2002 tog hun springet fuldt ud, fik orlov fra sit arbejde som jordemoder i Kolding og åbnede en lille butik i Studiestræde midt i København.
Lissen Stokholms kinesiske sengetøj er kemikaliefrit. Det var et krav, hun med en rejse til Kina samt en del besvær fik den kinesiske leverandør til at opfylde.
Silketøjet har andre fortrin, fortæller hun. Bolsteret er af almindeligt, ubleget bomuldsstof, hvilket betyder, at dynen kan ånde. Fyldet i dynerne er 100% silkevat, der isolerer perfekt, og som kan suge mest fugt til sig. Derfor ligger man tørt og tempereret, uanset hvor koldt og fugtigt der er. En silkevatdyne skal ikke vaskes, kun luftes godt hver dag.
Kemikaliefri produktion smitter af på prisen. Ifølge Pagode Silks hjemmeside (www.pagode.dk) koster en helårsdyne 3650 kr. Men, understreger Lissen Stokholm, så følger der et lækkert dynebetræk i fed flødefarvet silke med.
„Mine dyner er til gengæld langt mere holdbare end dundyner. De holder i årtier og er meget sundere og mere rene og behagelige at sove i. Blandt mine mange tilfredse kunder har dynerne ry for at være stærkt vanedannende!”.
Kinesisk silke i årtusinder
Silkeavlen opstod i Kina og har været kendt i Kina siden 2700 f.v.t. og sandsynligvis før. Helt tilbage til de tidligste tider har silken spillet en rolle i Kinas historie, ikke mindst som handelsvare. Den kinesiske silke blev eksporteret til så fjerne egne som Romerriget. Handelen foregik ad Silkevejen, det netværk af handelsruter, der forbandt den gamle hoved-stad Chang’an, det nuværende Xi’an, med Middelhavs-landene og Indien.
Den kinesiske regering var fuldt ud bevidst om silkens unikke værdi for Kina. Derfor forbød den eksport af silke-larveæg, og for den, der blev taget i at afsløre hemmelig-heden bag fremstilling af silke, betød det dødsstraf. På den måde lykkedes det Kina at have monopol på fremstilling af de fine silkestoffer helt frem til omkring år 550.
Kinas silkeindustri er stadig den største i verden. Råsilke kan kun produceres i de lande, hvor den menneskelige arbejdskraft er meget billig, da det er et langsommeligt og slidsomt arbejde at producere silke. Der ligger et enormt arbejde i alle de processer af tilvirkningen, som stadig kun kan udføres med håndkraft, og hvor kendskab og traditioner ligger århundreder, ja årtusinder, tilbage. Det hele foregår faktisk stadig som for tusinder af år siden.
Beijing i skyggen af SARS
Journalist og forfatter Ma Jisen, Beijing, fortæller om, hvordan SARS-epidemien har præget hverdagen i hendes omgivelser.
„I morges gik jeg på posthuset for at sende nogle pakker. Jeg stod i kø nogle få minutter. Alle de ansatte bag disken bar masker. Også på gaden bar folk masker. Det gjorde jeg også i forgårs, men jeg holdt op med det, da det føltes meget ubehageligt”.
Xiaokang og de to nødvendige bud
Kinas Nationale Folkekongres samlede 2946 delegerede i Beijing i marts 2003. De bekræftede de nye partilederes toppositioner i regeringen og slog nogle nye udviklings-tendenser an.
Nu gælder det Xiaokang. Det var den nye kinesiske regeringschef Wen Jiabaos hovedbudskab, da han ledede sit første regeringsmøde, efter at Folkekongressen havde valgt ham til ministerpræsident.
Xiaokang står for „et samfund, der er velstående på en altomfattende måde”. Slagordet blev skabt af afgående partichef Jiang Zemin og dækker målsætningen om, at Kina skal firedoble sin nationalindkomst per indbygger inden år 2020 og fordele goderne ligeligt.
Wen sagde i tv og radio ved afslutningen af Folkekongres-sen:
„ Jeg er et ganske almindeligt menneske, min bedstemor, min far og min mor var lærere ude på landet. De problemer, vi nu skal løse, er store: Kløften mellem øst og vest i vores land er uhyre stor. Fem-seks provinser i kystområdet står for lige så stor en del af nationalproduktet som alle de øvrige provinser tilsammen. Hvert år skal ti millioner flere have arbejde. 30 millioner lever endnu under fattigdomsgrænsen, og 14 millioner arbejdere har mistet jobbet under rationaliseringer”.
Udover Xiaokang er der endnu et slagord, man skal lægge mærke til. Det taler om De To Nødvendige Bud. Det blev lanceret af den nye partiformand og præsident, Hu Jintao, i december 2002. De to bud er formuleret sådan: „Vi må anlægge en arbejdsstil, der er præget af ydmyghed og forsigtighed, og undgå at virke hovne eller utålmodige. Vi må bevare vore traditioner for enkel og hård kamp”.
De første resultater af Folkekongressens beslutninger viste sig hurtigt. Der er planer om nye love, der skal beskytte de vestlige – underudviklede – provinsers udvikling. Der er planer om at flytte syv millioner mennesker fra de aller-fattigste landbrugsområder i vest til mere givtige jorder, og vel at mærke gøre det ad frivillighedens vej.
Nye ideer om undervisning
Kinesiske skoleelever bliver ødelagt af at skulle læse lektier til langt ud på aftenen alle ugens syv dage. Det er et af de argumenter, der bruges i de seneste års debat i Kina for at få reformeret undervisningssystemet. Desuden kan Kinas rolle i globaliseringens tidsalder nødvendiggøre reformer. I en artikel, lånt fra tidsskriftet NIASnytt, behandler dr. phil. Stig Thøgersen debatten om undervisningsreformer.
„Denne debat om uddannelsens grundlæggende værdier viser, at Kina står på tærsklen til en ny fase i udviklingen af sit uddannelsessystem. De første år efter 1978 var præget af Deng-regeringens ønske om at hæve det akademiske niveau på bekostning af lige adgang for alle til uddannelse. Men folkeliggørelsen af uddannelse blev igen en høj prioritet siden midten af 1980’erne, og i 1986 vedtog man en lov, som foreskrev ni års uddannelsespligt. Samtidig begyndte antallet af børn i skolealderen at falde som følge af etbarnspolitikken, hvorved presset på uddannelsessystemet mindskedes”.
„Jeg vil i denne korte artikel vise, hvordan betydningen af debatten om ”kvalitetsuddannelse” rækker langt videre end uddannelsesplanlægning og undervisningsmetoder, fordi den afspejler problemer og paradokser ved den kinesiske moderniseringsproces generelt. Det er ligefrem højst diskutabelt, om de ideer om uddannelse, som nogle reformfolk taler varmt for, kan jævnføres med gældende autoritetsstrukturer og dominansmønstre i det kinesiske samfund”.

Moderne kinesisk keramik
En stor udstilling af moderne kinesisk keramik på vej verden rundt blev i april 2003 vist i Middelfart. Danmarks Keramikmuseum kunne glæde sig over at huse udstillingen, før den fortsatte til USA og derfra hjem til Kina.
Det er første gang Kinas allernyeste keramiske kunst er blevet vist i de nordiske lande. Udstillingen er blevet til ved et samarbejde mellem den schweiziske kunstner Jacques Kaufmann og den kinesiske keramiker I-Chi Hsu. Lise Seisbøl, direktør for Keramikmuseet på Grimmerhus i Middelfart, blev kontaktet af I-Chi Hsu via e-mail.
„Det var svært at bedømme kunstværkerne på print, og det var ikke muligt at finde nogen i Danmark, der har erfaring med kinesisk keamik, men tilbudet var så spændende, og I-Chi Hsu så insisterende, at jeg måtte sige ja til at få udstillingen til Grimmerhus”, fortæller Lise Seisbøl.
Det viste sig at være en udstilling af høj kvalitet, og interessen for moderne kinesisk keramik har været stor, fortæller Lise Seisbøl.
Morsom og dybt alvorlig
Anmeldelse af den kinesiske forfatter Dai Sijies roman „Balzac og den Lille Kinesiske Skrædderinde”.
„Nogle bøger er mirakler af stor fortællekunst, sprogligt velturnerede og med et indhold, der beriger og opløfter, så man aldrig glemmer historien. Sådan en bog har Dai Sijie skrevet om to unge drenges oplevelser i en fjern landsby på Den Himmelske Fønix’ Bjerg i Sichuan-provinsen, hvor de blev sendt hen til genopdragelse under Kulturrevolutionen”. (…) „Bogen er så morsom, så fuld af groteske og uventede, men fuldt troværdige episoder, at man ind imellem ler højt under læsningen. Samtidig er det en dybt alvorlig bog, der viser Kulturrevolutionens totale meningsløshed og alle dens forfærdelige følger langt bedre end de mange romaner og erindringer, der i de senere år har svælget i alt det grufulde”.
  • Kinesisk talemåde "At spille lut for kvæg”
  • Digt af Gu Kuang (eksamen omkr. 750),
  • Kina Kryds nr. 14.

Hjemme hos –

  • Hjemme hos pensionistparret Shi
  • Hjemme hos tolken Lingling,
  • Hjemme hos Xiao Yans mor,
  • Hjemme hos Kellys mormor.

Fire danskere har boet hos eller besøgt familier i Beijing, Nanjing og Tianjin og har fået et sjældent indblik i kinesisk hverdagsliv. De fortæller om deres oplevelser og venskab med et pensionistpar, en tolk, et tyve år gammelt venskab med en rejseleder og om en 21-årig kinesisk kvinde, der bor i Danmark og har kendt sin danske „mormor” fra hun var 13 og nu tager hende med hjem for at besøge sin rigtige mormor.
Alle fire fortæller om Kina fra ny vinkel.
Nyt om kinesernes liv og færden
Små og store tildragelser af betydning for kinesernes dagligdag: Problemer med telefoner. Nye regler for opholdstilladelser til folk, der flytter fra land til by. Et velbevaret kranium om en kvinde, fundet for ti år siden i Nanjing, tyder på, at der allerede i forhistorisk tid var „langnæser” i Kina. 92 mio. har forladt landsbyerne for at bosætte sig i byerne. Skoleforelskelser er stadig upopulære i Kina. En ny bog, „Fersken og Blomme”, er blevet bestseller, den handler om den ny generation, der kun tænker på at tjene penge og score damer. Næsten 23 pct. af de kinesiske bønder lever under fattigdomsgrænsen. Bilsalget i Kina er steget 36 pct. på et år. 20 pct. af den årgang, der blev færdig med en højere uddannelse i 2002, har endnu ikke fået arbejde. Det er svært at redde Beijings værdifulde historiske bygninger på grund af en voldsom byggeaktivitet.
Kommende arrangementer
i Dansk-Kinesisk Forening: Foredrag om togrejser i Kina, kinesisk arkitektur, Kinas nye ledelse, qigong, danske handelsforbindelser med 1800-tallets Kina samt undervisning i kalligrafi. Se mere på Dansk-Kinesisk Forenings hjemmeside (www.dansk-kinesisk.dk).
Kinabladet nr. 18 (Sommer 2003) er på 28 sider
Lagt på Hjemmeside den 14.06. 2003