Indhold
i KINABLADET nr. 19 Efterår 2003
|
Foreningen udgiver tidsskriftet, KINABLADET,
der udkommer fire gange om året med artikler, reportager og interviews
om kinesiske forhold og dansk - kinesiske forbindelser med masser af
læsestof om "Riget i Midten".
Kinabladet er
gratis for medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening
Abonnement på bladet kan tegnes ved henvendelse
til redaktionen |
 |
Kinas ærlige
doktor
En 72-årig pensioneret læge i Beijing, Jiang Yanjong, er
af et kinesisk tidsskrift blevet kaldt Kinas "Ærlige doktor",
fordi han afslørede den kinesiske regerings falske rapporter om
udbredelsen af lungesygdommen Sars. Sygdommen blev konstateret i november
2002. I april 2003 fortalte Sundhedsministeren på en tv-transmitteret
pressekonference i Beijing, at sygdommen var under kontrol,og at kun
12 personer var smittet i Beijing, og kun tre var døde. Den pensionerede
læge vidste fra sine kolleger på et militærhospital,
at der alene på dette hospital var indlagt 60 patienter med sygdommen.
Han slog alarm gennem et amerikansk tidsskrift, og det fik den kinesiske
regering til at reagere. Sundhedsministeren og en borgmester blev fyret,
men "den ærlige doktor" fik mundkurv på.
|
Folkeretligt
arbejde i medgang og modgang
En kinesisk forsker, Sun Shiyan, der har en ph.d. i folkeret, fortalte
på et møde i Institut for Menneskerettigheder i København
om uddannelse og forskning i Kina i folkeret og menneskerettigheder. Han
underviser jurastuderende i disse emner. Han gjorde status over sit arbejde
og fortalte meget åbent om den medgang og modgang, han havde mødt. "Det
er moralsk pinligt, økonomisk ufordelagtigt og politisk risikabelt
at specialisere sig i menneskerettigheder. Det er alene engagementet, som
driver værket", fortalte han sine jurastuderende, da han i foråret
2000 indledte det første universitetskursus i menneskerettigheder
nogen sinde i Kina. |
Amnestys
40 år i Kina: Ringe resultater
Anmeldelse af et afsnit om Kina i en bog om menneskerets-organisationen "Amnesty
International". I 2001 havde den eksisteret i 40 år. I den anledning
har en politisk kommentator, Jonathan Power, kendt for sine ugentlige udenrigspolitiske
analyser i amerikanske og andre aviser, skrevet en bog om Amnestys vellykkede
såvel som mindre
vellykkede aktioner rundt om i verden. Kina hører til den sidste
kategori. I anmeldelsen hedder det: "At Kina ikke lever op til de
almengyldige begreber om menneskerettigheder, fx når det gælde
ytringsfrihed, er et ubestrideligt (og trist) fænomen. Men forfatteren
kan dog trods Amnestys mange rapporter om Kinas krænkelser af menneskerettighederne
ikke komme udenom at fastslå, hvad der er en ubestridelig (og glædelig)
kendsgerning, nemlig at kineserne i dag har det langt bedre end før".
Jonathan Powers konklusion er, at Amnestys og nogle regeringers pressioner
over for de kinesiske myndigheder "synes kun at have bragt ringe resultater". |
Med
lov og dyd skal land ledes
To danske forskere, professor Kjeld Erik Brødsgaard, Copenhagen
Business School, og specialestuderende Nis Høyrup Christensen, Institut
for Statskundskab, Københavns Universitet, har for Dansk Udenrigspolitisk
Institut (DUPI) skrevet en rapport om Kinas nye ledelse. "Vagtskiftet
i Kina – konsekvenser og perspektiver", hedder rapporten, der
er i tre
dele: den nye ledelse, De Tre Repræsentationer, der er det nye grundlag
for Det Kommunistiske Partis politik, samt de udenrigspolitiske konsekvenser.
I Kinabladet er gengivet afsnittet om De Tre Repræsentationer. |
Nobelpristagerens
Kina
Anmeldelse af den kinesiske nobelpristager Gao Xingjians roman "Et
ensomt menneskes bibel". |
Nye
tider – nye ord i kinesisk sprog
De seneste års store forandringer i Kina har sat sig spor i sproget,
der har fået nye ord og begreber for fx tekniske nyskabelser, opdagelser,
politiske forandringer, nye sygdomme. I den nye udgave af en kinesisk ordbog
findes 2000 ord, der er ind i sproget siden sidste udgave i 1996. Kinesisk
har optaget nye ord udefra allerede for 2000 år siden, men det er
gået særlig hurtigt i de sidste 150 år. I artiklen bringes
eksempler på nye ord, fx for "hacker", headhunting, børskrak
og brystforstørrelses-operation. En hacker hedder direkte oversat " ubuden
gæst". |
Bejingborgernes
tjenende ånder
Millioner af kinesere har forladt deres landsbyer, hvor der ikke er arbejde
til dem, og rejser nu rundt i det store rige fra by til by for at arbejde.
Kinabladets kinesiske medarbejder i Beijing har haft tæt kontakt
med et par af dem og fortæller om deres tilværelse. |
Et "op-væggende" eventyr
Filosoffen Ole Fogh Kirkeby blev inspireret til at skrive et rigtigt kinesisk
eventyr, da hans arbejdsplads (Copenhagen Business School) indførte åbne
kontorområder til afløsning af små cellekontorer.
Eventyret foregår i det fjortende århundrede. Ming-kejseren
dekreterede, at alle mure omkring byerne såvel som husenes mure
skulle fjernes. Befolkningen skulle blot angive, at de færdedes
inden for usynlige mure, og de skulle alle sammen gøre det samme
på samme tid. |
Ti
kinesiske skæbner
Anmeldelse af journalist Vera Bundgaards bog "Dråber i havet",
der blandt andet har interviews med ti kinesere i Beijing. Det er skæbner
fra vidt forskellige samfundslag – fra en bondekone til en kvindelig
faldskærmsoldat. |
Tæt
på Kinas bedstemødre
Anmeldelse af bogen "Min mormors lange hår", hvor 22 unge
kinesiske kvinder fortæller om deres bedstemødre. Bogen er
udgivet af Kvindernes U-landsudvalg og Dansk-Kinesisk Forening. |
En
dansk arkitektskæbne i Kina
Anmeldelse af Hans Helge Madsens bog om den danske arkitekt Johannes Prip-Møller,
der virkede i Kina i mange år som arkitekt, fotograf og missionær
i 1920rne og 1930rne. |
Kinesisk
musikkultur
Anmeldelse af Vivi Kjærs bog "Kinesisk musik – En kulturhistorisk
introduktion". |
Kinesisk
filosofi – også for lægfolk
Anmeldelse af Klaus Bo Nielsens bog "Kinesisk Filosofi". |
Festlig
underholdning
Anmeldelse af Kathryn Harrisons roman "De små gule sko".
Den handler om en kinesisk pige, der får snøret sine fødder
og blive bortgiftet til en gammel, rig mand. |
Kulørt
roman – computerstyret?
Anmeldelse af Anchee Mins roman "Vild Ingefær" om en kinesisk
kvindes oplevelser under Kulturrevolutionen.
" Det er, som om hendes bøger skrives efter et computerprogram, der
forlanger vold og sex med få siders mellemrum for at holde læseren
fangen", skriver anmelderen. |
Det
berømte automobilrally i 1907
Der er visse historiske begivenheder, som i det mindste entusiasterne vender
tilbage til igen og igen. Det gælder også bilvæddeløbet
Peking-Paris i 1907, der har givet og stadig giver stof til bøger
og artikler. En penioneret dansk flyveleder skriver om den store begivenhed. |
Nyt
om kinesernes liv og færden
Små og store begivenheder i dagens Kina – fra Sars-epidemiens økonomiske
omkostninger for staten til en bonde, der har fået fjorten års
fængsel for at have dræbt en panda. |
| Desuden
et kinesisk digt, en kinesisk talemåde samt en Kina Kryds og
kommende arrangementer i Dansk-Kinesisk Forening. |
Kinabladet
nr. 19 (Efterår 2003) er på 28 sider
Lagt
på Hjemmeside den 29.08. 2003
|