Indhold
i KINABLADET nr. 20 Vinter 2003
|
Foreningen
udgiver tidsskriftet, KINABLADET,
der udkommer fire gange om året med artikler,
reportager og interviews om kinesiske forhold og
dansk - kinesiske forbindelser med masser af læsestof
om "Riget i Midten".
Kinabladet
er gratis for medlemmer af
Dansk-Kinesisk Forening
Abonnement på bladet
kan tegnes ved henvendelse
til redaktionen |
 |
I
er priviligerede ….
Ung kvindelig journalist fra Kina, Cai Yiping, har været på et
to ugers studieophold i Danmark. I Dansk Journalistforbunds medlemsblad
Journalisten skriver hun om sit umiddelbare indtryk af danske journalister
blandt andet: ”I skal vide hvor velsignede I er, at I har seks
ugers ferie hvert år. I Kina har vi kun to uger. Den lange ferie
gør mig ikke jaloux. Det der gør mig virkelig jaloux er
at I kan skrive og fortælle hvad I har lyst til i medierne. I kan
endda kritisere ministre og lovgivning på alle niveauer uden at
væe bange for at miste jeres job eller komme i fængsel, som
det er almindeligt mange andre steder i verden”.
|
Musikken
og det sande jeg
En kinesisk musiker, den 29-årige Chang Jing, har væet på turné i
Danmark sammen med danske Jens Lysdals jazzorkester. Det blev til et møde
mellem øst og vest, en interkulturel musikfusion. Chang Jing begyndte
at få undervisning i at spille på det over 4000 år gamle
kinesiske musikinstrument Guzheng. Hun turnerer jævnligt i USA, Europa
og Asien. ”Jeg tror at en musiker der hengiver sig til musikken,
også viser sit sande jeg”, siger hun i et intervierw med Kinabladets
Henrik Strube. Det var musikken der førte hende og hendes kinesiske
kæreste sammen. ”Det var her vores kærlighed og følelser
for hinanden opstod”. |
Dansk-Kinesisk
basket
Et hold danske basketball-trænere har været
tre uger i Kina som led i en udvekslingsaftale med det kinesiske
Basketall. De syv danskere besøgte Beijing og Shanghai.
Ud over at spille basketball skal deltagere i følge
udvekslingsaftalen også stifte bekendtskab med værtslandets
kulturelle seværdigheder. Kinabladets medarbejder Signe
Overgaard, der var med som tolk, skriver om mødet
mellem de danske og kinesiske basketball-spillere. Danskene
kom hjem med en historisk oplevelse, idet de fik lov til
at spille en kamp i Den Forbudte By. Det var første
gang et udenlandsk hold oplevede den ære. Baskertball-banen
i Den Forbudte By er forbeholdt vagtmandskabet fra Den Himmelske
Freds Plads. |
Zheng
He eller Columbus?
En engelsk pensioneret marineofficer og amatørhistoriker,
Gavin Menzies, har skrevet en bog om den kinesiske admiral
Zheng Hes flådeekspeditioner i det 15. århundrede.
Bogen, ”1421 – Det år Kina opdagede verden”,
har vakt debat fordi Manzier mener at Zhang He nåede
frem til Amerika længe før Columbus. Bogen anmeldes
af Kinabladets medarbejder Henrik Strube. |
Kinas
lange march ud i rummet
Kina sendte den 15. oktober 2003 et rumfartøj med en mand om bord
14 gange omkring Jorden. Kina var hermed medlem af den eksklusive klub
af lande, der har opsendt bemandede rumfartøjer. De to andre medlemmer
af klubben er USA og Rusland. Ifølge kinesiske rumfartseksperter
er det langsigtede formål med Kinas rumprojekter at gøre USA
rangen stridig som førende rumforskningsnation. Kina har allerede
nu blikket rettet mod Månen, fortæller Kinabladets medarbejder
Flemming Poulsen. |
Yangtzedæmningen
Sidste fase af det store projekt med bygning af en dæmning over Kinas
største flod, Yangtze, blev indledt i juni i år, da dæmningen
efter ti års arbejde kunne åbne sine sluser og lade vandet
bag dæmningen stige til 135 meters højde. Når projektet
er færdigt i år 2000, vil den kunstige sø bag dæmningen
være 175 meter dyb og 600 kilometer lang. Byggeriet har mødt
megen kritik, blandt andet fordi 1,2 millioner beboere i det område
der oversvmømmes, skal flyttes, for nogles vedkommende ufrivilligt.
Kinabladets medabejder Signe Overgaard skriver om dæmningen der også skal
huse verdens største vandkraftværk. |
Sagen
om en ”tredobbelt minusperson”.
En af de mange millioner kinesere – migranter – der drager
rundt fra by til by for at få arbejde, blev for nylig anholdt af
politiet i Guangzhou, fordi han ikke kunne fremvise sit ID-kort. Han havde
heller ingen arbejdstilladelse og ikke nogen adresse. Han hører
til kategorien ”tredobbelt minusprson”. Han blev anbragt i
et center for hjemløse og for folk der skal sendes tilbage til deres
hjemegn. Han blev nogle dage senere fundet død, banket ihjel af
sine otte medfanger.
Da sagen kom frem, klagede tre unge jurister ifølge det officielle
kinesiske tisskrift Beijing Review, til Den Nationale Folkekongres – det
kinesiske parlament. De hævdede at folk i centrene tilbageholdes
i strid med forfatningen og krævede systemet med tilbageholdelse
af ”tredobbelte minuspersoner” afskaffet. Det særlige
ved sagen er at den har fremkaldt offentlig kritik af myndighederne. |
Nye
takter i Kinas udenrigspolitik
Kinas udenrigspolitik har i de sidste par år ændret sig betydeligt.
Billedet af et lukket og tilbageholdende Kina er krakeleret, mendet er
langt fra entydigt hvad vi skal sætte i stedet. To danske kinafoskere,
professor Kjeld Erik Brødsgaard og specialestuderende Nis Høyrup
Chistensen, skriver om de sidste par års vigtigste udenrigspolitiske
tendenser på baggrund af generationsskiftet i det kommunistiske partis
ledelse i 2002 og 2003. Den hidtidige præsident og generalsekretær
for Partiet, Jiang Zemin, har fortsat for indflydelse på udenrigspolitikken.
Han har kastet sig ud i hvad vestlige kommentatorer har kaldt ”stormagtspolitik”,
en stigende profilering af Kina gennem samtaler og møder med de
vigtigste vestlige ledere. ”Stormagtsdiplomatiet” har gjort
Kina langt mere synligt på den internationale scene.
|
Partiet,
demokratiet og fremtidens Kina.
Tidsskriftet ”Politologiske
Studier”, der udgives af
Institut for Statskundskab ved
Københavns Universitet,
har udgivet et temanummer om Kina.
Det hedder ”Modernisering
på kinesisk” og anmeldes
af Kinabladets medarbejder Claus
Seiden, der kaldes temanummeret
for noget af en grundbog i det
moderne Kinas situation. Der er
artikler af en lang række
danske og et par udenlandske kinaforskere,
der behandler emner som demokratiet
i Kina, menneskerettighederne,
udenrigspolitik, det kommunistiske
parti, erhvervslivet osv. Med dette
temanummer har dansk kinaforskning
markeret sin bredde og værdi,
ikke bare for politisk interesserede,
men også for de erhvervsfolk,
der prøver at finde ud afm
hvilke rammer de kan operere indenfor
i et samspil med et af verdens
stsørste lande, hedder det
i anmeldelsen. |
Elskovskunst
i det gamle Kina
Om dette emne skriver religionshistoriker ved Aarhus Universitet Klaus
Bo Nielsen på baggrund af håndbøger eller ”sovekammertekster” der
er over 2000 år gamle. Her gives der detaljerede anvisninger på mænds
og kvinders seksuelle forhold og betydningen af det. det måske vigtigste
og mest særegne ved den kinesiske elskovskunst er den medicinsk-orienterede
tanke om at man ved den seksuelle udøvelse mellem mand og kvinde
kan forlænge livet og styrke helbredet. I den kinesiske ”soverkammerlitteratur” gøres
der bestandigt opmærksom på, at et liv uden sex anses som direkte
skadeligt. |
Farvel
til hutongerne
Bulldozerne har i den sidste halve snes år jævnet store dele
af det centrale Beijing med jorden. Hutongerne med de smalle stræder
og små, traditionelle enfamliehus – siheyuan – har måttet
vige pladsen til fordel for skyskrabere med forretninger, kontorer og luksuslejligheder.
Mange af beboerne der har boet i hutongerne i måske hele deres liv,
blev vunget til at flytte til nybyggede lejligheder i forstæderne.
I denne artikel fortæller en kinesisk (svensk gift) arkitekt, Tan
Ying Nilsson, hvar der skete med dem der måtte flytte. Hun har deltaget
i en undersøgelse af hvordan de flyttede har det i de nye omgivelser. |
Nyt
om kinesernes liv og færden
Her berettes om små og større begvenhederne i kinesernes liv – fra
Shanghai der synker, over biler der er blevet et problem, lettere at få børn
og det sidste nye inden for dyreverdenen – reagensplas-pandaer.
|
Generalforsamling
og festmiddag
Bestyrelsen for Dansk-Kinesisk Forening indkalder til generalforsamling
fredag den 20. februar 2004 kl. 17.30 i Kulturstaldene Halmtorvet 11, 1700
København V. Bagefter er der festmiddag samme sted. Middagen kommer
fra restaurant Pa Ka. |
| Desuden
et kinesisk digt, en kinesisk talemåde samt en
Kina Kryds og kommende arrangementer i Dansk-Kinesisk
Forening. |
Kinabladet
nr. 20 (Vinter 2003) er på
32 sider
Lagt
på Hjemmeside den 30.11.
2003
|