DANSK-KINESISK FORENING
Et forum for Kina interesserede
KINAKANALEN
 
Indhold i KINABLADET nr. 21 Forår 2004
Foreningen udgiver tidsskriftet, KINABLADET, der udkommer fire gange om året med artikler, reportager og interviews om kinesiske forhold og dansk - kinesiske forbindelser med masser af læsestof om "Riget i Midten".
Kinabladet er gratis for medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening
Abonnement på bladet kan tegnes ved henvendelse til redaktionen
Nestorianerstenen
Nestorianerstenen blev rejst i Kina til minde om nestorianismens (det vil sige kristendommens) indførelse i Riget i Midten. Stenen blev fundet nedgravet i 1620erne i nærheden af Xian. En kopi havnede i Det Kongelige Bibliotek i København. i 1913. Hvordan det gik til har man ikke rigtig vidst, før Kinabladets Henrik Strube satte sig for at løse mysteriet.
Mønstervirksomheden brygger dåseøl
Referat af et foredrag i Dansk-Kinesisk Forening om Tibet, holdt af forfatteren og journalisten Nils Thostrup, der har rejst meget i Kina og har et tæt kendskab til Tibet, som han har besøgt flere gange. Han skildrede udviklingen de seneste år sammenlignet med forholdene første gang han besøgte landet i 1986. Hans overordnede vurdering er at Tibet nok har vundet mere ved kinesernes tilstedeværelse, end det har mistet. Om vestlige Tibet-aktivisters kritik af Kinas tilstedeværelse i Tibet sagde han at aktivisterne i det store og hele er motiverede af et oprigtigt ønske om at hjælpe det tibetanske folk, men i en række tilfælde er der gået indenrigspolitiki sagen. At kineserne har udryddet halvdelen af Tibets befolkning, og at Kina begår ”kulturelt folkemord”, afviste han som usandsynligt.
En dansk sangeinde i Kina
Interview med sangerinden og sangpædagogen Marianne G. Nielsen, København, der to gange har besøgt den sydvestkinesiske provins Yunnans hovedstad Kunming for at give koncerter og for at undervise lærerstuderende i vestlige sangteknik. På hendes repertoire stod blandt andet musik komponeret af den tyske nonne Hildegard von Bingen, der døde for over otte hundrede år siden. Denne del af repertoiret var en medvirkende årsag til, at kineserne inviterede den danske sangerinde til at komme til Kunming. Hun mødte her på et lærerseminarium en ung kinesisk studerende som hun betegner som en virkelig talentfuld sanger, og som vil have gavn af et års studieophold i Danmark, blandt andet for at studere pædagogik, så hun kan undervise andre sangstuderende lærere.
En kineser i Danmark
En kinesisk kvindelig forlagsredaktør kom i begyndelsen af 1990’erne til Danmark som flygtning. Hun var godt ik gang med at blive integreret i det danske samfund og havde fået en ønskestilling som hjemmehjælper, da hun ved at hjælpe en 94-årig dame fik beskadiget ryggen. I et interview fortæller hun om sine år i Danmark, om genoptræningen og om sit ønske at komme i gang igen med et arbejde.
Kineserne kommer!
Foromtale ved professor Anne Wedell-Wedellsborg, Østasiatisk Institut, Århus, af en dansk-kinesisk poesi-festival i
København (22.-25. april 2003) og Århus (26,-27. april 2004). Ni kinesiske digtere deltager sammen med danske digtere. I forbindelse med festivalen udkommer en antologi med de kinesiske digteres tekster i dansk oversættelse og et katalog med artikler om kinesisk poesi og præsentatioin af digterne. Det endelige og detaljerede program kan ses på www,kinesisk-poesi.dk
Spejle i oldtidens Kina
Religionshistorikeren Klaus Bo Nielsen, Aarhus Universitet, skriver om de gamle spejle, hvordan de blev fremstillet, deres motiver og inskriptioner og de magiske evner, der blev tillagt.Den døde fik et spejl med i graven som værn od onde magter, og den dag i dag kan man de spejle over indgangen til boliger i Kina. De skal beskytte beboerne mod onde ånder.
Velkommen til Abens år
Kinesisk nytår, der følger den gamle månekalender, fejredes 21. januar 2004 af et arrangement på Københavns Rådhus og i Tivolis koncertsal. Nytårsfesten var arrangeret af Den Kinesiske Kultur Komité, der er paraplyorganisation for otte selvstændige kinesiske foreninger i Danmark. Ved festen på Københavns Rådhus blev det overladt til overborgmester Jens Kramer Mikkelsen som ”byens mægtigste mand” at foretage en traditionel ceremoni, nemlig at ”prikke på en drages øjne” for at den kan få åbnet øjnene og skue klart ind i det nye år.
Nytår med familien
Kinabladets medarbejder i Beijing fortæller om hvordan hun som almindelig borger oplever det kinesiske nytår. Den fejres sammen med familien, og jernbaner, busser og fly er tætpakket med folk, der skal hjem for at fejre nytåret sammen med familien. Traditionen tro blev ritualet omkring det at ønske godt nytår holdt i hævd. Det foregår ikke mindst pr. e-mails og sms-beskeder gennem mobiltelefoner. Familiemdlemmer kom på besøg, og en af dem kom med en glædelig nyhed, nemlig at hun var gravid. Det vækker speciel glæde, når barnet bliver født i Abens år, for det er et godt år, og de der bliver født i det år kan regner med lykke og fremgang, siges det.
Reformer og menneskerettigheder
Cand.mag. i kinesisk og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Hatla Thelle skriver om hvordan det egentlig
går med menneskerettighederne i Kina. Artiklen (der er lånt fra tidsskriftet Politologiske studier) viser, at beskyttelsen af de civile frihedsrettigheder i Kina har det bedre end for 25 år siden, mens sociale rettigheder som sundhed og uddannelse bliver krænket i større omfang end før. Det kinesiske retssystem er stadig langt fra at yde den beskyttelse, som man kender i vores del af verden, men der er gjort vigtige fremskridt siden reformpolitikkens begyndelse i 1980. Det er stadig totalt umuligt at danne en uafhængig fagforening, et politisk parti eller noget der bare ligner kimen til noget sådant.Arrestation og hårde fængselsdomme til blandt andet medlemmer af det såkaldte ”Kinas Demokratiske Parti” har slået dette fast gang på gang
Hjem til Kina
D
en kinesiske hudlæge Na Renhua kom til København i 1996 og studerede i 5-6 år på Bispebjerg Hospital for at få en ph.d. grad. Hun vendte tilbage til Kina i 2001. I et interview med Kinabladet fortæller hun om studieårene i Danmark og om det at vende tilbage til et stærkt forandret Kina. Hun arbejder nu i et amerikanskejet hospital i Beijing med 50 sengepladser og 300 ansatte. Der er flere fordele ved at arbejde her, fortæller hun. Det er et nyt hospital i hastig udvikling, der er en international atmosfære, læger og sygeplejersker saåvel som patienter kommer fra mange lande, og der er et værdifuldt fagligt miljø. Men hun håber at hun på en eller anden måde kan dele den viden og de erfaringer, hun har bragt med sig fra Danmark, men sine gamle kolleger på det medicinske universitet i Beijing hvor hun blev uddannet.
Nyt om kinesernes liv og færden
Små og store begivenheder i kinesernes hverdag:150.000 gadebørn i Kina, 40 procent af landets byboer indånder alvorligt forurenet luft, flere kinesiske kommuner og provinser er begyndt at eksperimentere med friere arbejdstid. Hvert år kommer der næstene en kvart million udlændinge til Kina for at arbejde der. Osv.osv.
Desuden et kinesisk digt, en kinesisk talemåde samt en Kina Kryds og kommende arrangementer i Dansk-Kinesisk Forening.
Kinabladet nr. 21 (Forår 2004) er på
28 sider

Lagt på Hjemmeside den 28.02. 2004