| |
| Indhold
i KINABLADET nr. 23 Efterår 2004 |
Foreningen
udgiver tidsskriftet, KINABLADET,
der udkommer fire gange om året med artikler, reportager
og interviews om kinesiske forhold og dansk - kinesiske
forbindelser med masser af læsestof om "Riget i
Midten".
Kinabladet er
gratis for medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening
Abonnement på bladet kan tegnes ved
henvendelse til redaktionen |
 |
Lige pludselig hører man ikke mere ...
En af de sidste dage i 2002 vandt det danske arkitektfirma
Møller og Grønborg en kinesisk arkitektkonkurrence
om anlæg af en by til 300.000 mennesker. Hvad
er der sket siden? Ikke ret meget! Interview med lederen
af det århusianske arkitektfirmas afdeling i København,
Dennis Lund, der har fulgt projektet på nært
hold og har fået et sjældent indblik i,
hvordan kineserne klarer opgaven med at samarbejde med
udenlandske arkitekter. Han har mange lovord tilovers
for Kina og kineserne, men lægger ikke skjul på,
at der har været problemer med samarbejdet. Den
kinesiske bygherre har tilsyneladende opgivet at lade
det danske arkitektfirma deltage i virkeliggørelsen
af projektet. Men firmaet har ikke fået noget
at vide. Arbejdet for bygherren og samarbejdet med en
kinesisk tegnestue har givet både positive og
negative erfaringer, men det danske arkitektfirmaet
har ikke mistet lysten til at arbejde i Kina. Møller
og Grønborg havde oprettet en tegnestue i Beijing,
men lukkede den igen lige før sommerferien i
år, fordi der ikke skete noget. |
Det
store spring tilbage
Kinas sundhedsvæsen, der engang var domineret af
barfodslægerne og et interntionalt højt anerkendt
system for sygdomsforebyggelse og -behandling, har ændret
karakter. Nu dominerer patientbetalingen, men langt fra
alle patienter kan betale, og det har haft konsekvenser
både i den generelle sundhedstilstand og i epidemien
med lungesygdommen sars. Måske vil det præge
hele samfundsudviklingen. Li Xing, der er lektor ved Forskningscentret
for Udvikling og Internationale Forbindelser, Institut
for Historie, Aalborg Universitet, har skrevet en afhandling
med titlen „From Health by the People to Health
by the Market”. Artiklen i Kniabladet er et uddrag
af denne afhandling. |
Kineserne,
naturen og miljøet
Det står ikke for godt til med miljøet
i Kina. Her findes næsten alle former for miljøproblemer
– luftforurening, mangel på rent drikkevand,
ørkendannelse, erosion. Meget skyldes den hastige
økonomiske udvikling siden slutningen af 1970’erne,
men roden til problemerne kan findes langt tilbage i Kinas
historie. Noget tyder dog på, at landets nye regering
er indstilloet på at gribe ind. Artiklens forfatter,
Stine Lykke Nielsen, er stud.mag. i kinesisk og udviklingsstudier
ved Aarhus Universitet. Hun tegner et billede af Kinas
behandling gennem tiderne frem til i dag. |
Tættere
samarbejde mellem Kina og Europa
Det sino-europæiske forhold omhandler et
stadig tættere samarbejde. Dette understreges af
de igangværende bestræbelser på at etablere
et såkaldt „strategisk partnerskab”.
Henriette Pia Meldgaard Kristensen, der er hovedfagsstuderende
ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet,
gør status over samarbejdet, der ikke mindst drejer
sig om handel. Det kan forventes, at splittelsen mellem
EU-landene om forholdet til Kina ikke vil blive mindre
i fremtiden, men det er dog klart, at det politiske samarbejde
mellem Kina og EU kun vil blive styrket i fremtiden.
|
Regeringschefen
mødte en griseavler –
og så fik millioner af kinesere løfte om
et bedre liv
I oktober 2003 var den kinesiske regeringschef, Wen Jiabao,
på en inspektionstur ved Yangtzefloden. Han dukkede
uanmeldt op i en lille landsby i nærheden af millionbyen
Chongqing. Landsbyens beboere blev kaldt sammen, og regeringschefen
spurgte, om der var nogen der havde noget at spørge
ham om. En 42-årig griseavler, Xiong Deming, meldte
sig. Hendes mand arbejder i Chongqing ved et offentligt
byggeprojekt, men havde ikke fået løn i et
helt år. Nu stod hun og manglede penge til sønnens
skolegang. Regeringschefen lovede at gøre noget
ved sagen, og hun fik om aftenen mandens tilgodehavende
udbetalt kontant. Over 100 millioner såkaldte migrantarbejdere
– arbejdsløse landmænd, der er søgt
til byen for at få arbejde – er i samme situation
som Xiong Demings mand, og regeringschefen lovede, at
også de vil få deres tilgodehavende udbetalt.
Kinabladets medarbejder Flemming Poulsen fortæller
om migrantarbejdernes ofte usle tilværelse. |
Mange
kinesere med psykiske problemer
Den hastige udvikling i Kina med voldsomme kulturforandringer
og opløsning af de gamle sociale strukturer har
givet mange kinesere store psykiske problemer, fortæller
en dansk psykolog, Kirsten Thøgersen, der arbejder
i Kina. Hun siger i et interview med Kinabladet, at stigende
arbejdsløshed, den flydende befolkning f migranter
fra land til by, etbarns-familiernes der skal tage sig
af de gamle, presset på de unge i uddannelsessystemet
blot er nogle af de problemer, der har gjort depressioner
til et alvorligt sundhedsproblem i Kina. |
H.C.
Andersen og Kina
Selv om H.C. Andersen aldrig havde været i Kina,
var han fascineret af det han havde hørt om kinesisk
kultur. Kinabladets medarbejder Henrik Strube skriver
om det, der inspirerede den danske digter til at være
så optaget af Kina og til at skrive eventyret „Nattergalen”.
En af årsagerne var, ifølge hans dagbog,
at han besøgte Tivoli på åbningsdagen
og blev opslugt af havens „kineserier” –
en basarbygning i kinesisk stil, en karrusel med kinesiske
drager på taget osv. |
Ny
kinesisk kungfufilm
Kinas mest kendte filminstruktør, Zhang Yimou,
har lavet en ny kungfufilm, „House of Flying Daggers”.
Den får premiere i København 29. oktober
2004. Den foregår i året 859 under Tang-dynastiet.
En oprørsgruppe, som filmen har taget navn efter,
forsøger at tilrane sig magten. To kaptajner bortfører
en danserinde i et bordel for at få hende til at
føre dem til oprørernes hovedkvarter. Under
jagten udkæmpes drabelige kampscener, men undervejs
sker der noget, der ikke måtte ske: den ene af kaptajnerne
forelsker sig i danserinden. |
Herluf
Bidstrup – stadig populær i Kina
Tegneren Herluf Bidstrup, der døde i 1988, efterlod
sig 5000 tegninger. Et udvalg af dem, blandt andet fra
hans rejse i Kina i 1955, er på udstilling i Arbejdermuseet
indtil 28. marts 2005. Museumsinspektør, mag.art.
Hanne Abildgaard skriver om tegneren, der, som hun skriver,
i sit hjemland var lagt på is af såvel kritik
som kunstnerkolleger på grund af sin utvetydige
stillingtagen for kommunismen. Men når Eremitagemuseet
i det daværende Leningrad slog dørene op
for en udstilling med Bidstrup stod folk i kø for
at komme ind. Det er bemærkelsesværdigt, hedder
det i artiklen, at hans tegninger den dag i dag er i den
grad populære i Kina, at hans bøger både
kan lånes på biblioteket og købes i
boghandlen. |
Hård
kamp om landbrugsjorden
Kinesiske landmænd er godt på vej til at tabe
kampen mod luksusvillaer, golfbaner, skønhedssaloner,
fitnesscentre og andre af den moderne tids opfindelser,
der sluger den dyrkbare jord og fratager landmændene
deres eksistensgrundlag. Forfatteren og freelance-journalisten
Ma Jisen i Beijing giver eksempler på, hvordan private
bygherrer i samarbejde med myndighederne omgår lovene
og lægger beslag på sparsomme landbrugsarealer.
I nogle tilfælde mister bønder al deres jord
og har dermed ikke noget at leve af. Eksperter har peget
på, at straffen for at forbryde sig mod jordlovene
er alt for mild i forhold til de enorme profitter, de
dømte har skaffet sig. |
| Desuden:
Kinesisk talemåde og et kinesisk digt samt ”Kinesernes
liv og færden” med træk fra kinesernes
hverdagsliv samt en Kina Kryds og kommende arrangementer
i Dansk-Kinesisk Forening. |
Kinabladet
nr. 23 (Efterår 2004) er på
28 sider
Lagt
på Hjemmeside den 4.9. 2004 |
|
|