Kinakanalen
Alle med fælles interesse for et emne samles om et nyt debatforum på internettet: Kinakanalen. Den er oprettet af Dansk-Kinesisk Forening og er åben for alle. Holdet bag Kinakanalen fortæller, at der vil kunne læses og skrives om alt fra kinesisk undervisning i Danmark til kinesiske film, fra kinesiske familieforhold til nyheder fra dagens Kina. Det er vores håb, at Kinakanalen vil blive flittigt brugt og således blive et levende sted, som knytter foreningens medlemmer og andre med interesse for Kina sammen.
Kinaveteran: Else Glahn
Vi har i Danmark en håndfuld sinologer og andre kinakyndige, der har været med fra starten, da interessen for Kina tog fart efter Anden Verdenskrig. Vi vil lade nogle af disse Kinaveteraner fortælle om deres interesse for Kina, om studierne og arbejdet og hvordan Kina i det hele taget har præget deres liv. Jette Mechlenburg interviewer den 86-årige Else Glahn. Hendes ”kinesiskeQ” tilværelse strækker sig fra København over Stockholm, København og Århus til Cambridge Universitet i Storbritannien.
Mangfoldighed giver rigdommen i verden
Billedhuggeren Bjørn Nørgaard holdt i september 2007 et foredrag i Dansk-Kinesisk Forening om sit kunstneriske arbejde i Kina, som han besøger 2-3 gange om året, siden han første gang besøgte Riget i Midten i 2002. Nu udfører Bjørn Nørgaard en stor del af sin produktion i Kina. Flemming Poulsen refererer foredraget og bringer billeder af nogle af de kunstværker, som Bjørn Nørgaard talte om.
Kinaveteran: Hans Jørgen Hinrup
Den 65-årige seniorforsker Hans Jørgen Hinrup har kunnet dyrke sin store interesse for Kina gennem det meste af sit voksne liv. Det begyndte i 1967, da han tilfældigt læste en lille notits i Jyllands-Posten om, at man nu kunne studere kinesisk i Århus med en lærer, der hed Else Glahn – også interviewet i dette nummer af Kinabladet. Han blev færdig med sine kinesiske studier i 1971, fortæller han til Jette Mecklenburg, og blev straks ansat på Statsbiblioteket i Århus som forskningsbibliotekar med blandt andet Kina som ansvarsområde. Her har han været siden.
Demokratiske tendenser eller sæbeopera?
Det gamle Beijing er ved at forsvinde. Det har udløst voldsom strid mellem dem, der ønsker at bevare det gamle, og dem, der går ind for modernisering. Kinabladets medarbejder Hanna Liv Leanderdal har besøgt en af de gamle hutonger - stræder med firlængede gårdhuse -, der er dømt til nedrivning, for at finde ud af, hvad der i virkeligheden gemmer sig bag den voldsomme strid.
Beijings forvandling
Kinas hovedstad forandres med rivende hast i disse år. Hvordan skal fremtiden for millionbyen med de berømte hutonger. Arkitekt Gitte Juul har været i Beijing for at studere forandringerne og deres følger. Og hun har nogle visioner om, hvordan fremtidens Beijing kunne eller burde se ud.
En kulturhistorisk perle
Det gamle kinesiske musikinstrument qin har spillet en stor rolle i Kinas kulturelle liv. Den svenske sinolog Cecilia Lindqvist har lavet en bog på 272 sider om instrumentet og dets betydning. Vivi Kjær anmelder bogen, der fører læseren vidt omkring i Kinas kulturhistorie og giver et fængslende indblik i den svenske sinologs livslange kontakt med Kina.
En mærkværdig bog
Rikke Agnete Olsen anmelder Agustina Bessa-Luis’ roman ”Kvintessensen”. Det er en mærkværdig og ambitiøs bog, skrevet af en af Portugals betydeligste forfattere, der har været nomineret til Nobelprisen. ”Kvintessensen” vil på en gang være en roman om sindets veje og vildveje og en historisk og litterært betonet skildring af forskellige perioder i Portugals og landets kinesiske koloni Macaos historie.
Drømmen om et harmonisk samfund
I april 2007 har der i Xian været afholdt et internationalt seminar om den gamle kinesiske religion daoisme. Anette Kruse skriver om daoismens grundbog, Daode Jing, og den nyere tids arkæologiske fund, der har gjort det muligt med ét slag at komme næsten 2000 år tilbage i tiden i et forsøg på at opspore bogens oprindelige tekst.
Hun elsker at flyve som en sky
En fransk læge opgave en videnskabelig karriere for at blive daoistpræst i Kina. I et interview med Beijing Review fortæller hun om sin nye tilværelse. Hun ønsker at udbrede daoisme-filosofien i Fankrig, når hun har mere styr på religionen. Hun er dog ikke sikker på, om hun vil vende tilbage til sit fædreland. ”Lad os se, hvad skæbnen bringer mig”, siger hun med et yderst daoistisk svar, konstaterer intervieweren, Li Li.
Daoismens budskab om harmoni
Under overskriften ”Daoismen viser vejen” har Beijing Review bragt en beretning fra et internationalt seminar i Xian om Kinas gamle religion. Hong Kongs indenrigsminister, Ho Chi Ping, citeres for i et indlæg på seminaret at have fastslået, at daoisme, hvis man betragter den som en religion, absolut er en af verdens mest tolerante. Når Kinas kultur som den eneste af fortidens kulturer har overlevet, skyldes det dens tolerance over for importerede kulturer og religioner, og det kan i et vist omfang føres tilbage til Daode Jing.
Slavearbejde i Kinas teglværker
Over 1300 kinesere er blevet bortført eller lokket af menneskehandlere til at arbejde som slaver i ulovlige teglværker i Kina. De har været indespærret som i et fængsel og er blevet
mishandlet, når de ikke arbejdede hurtigt nok. Det blev afsløret i maj 2007 af et kinesisk tv-hold, der arbejdede med skjult kamera. Flemming Poulsen redegøre for skandalen, der af en dommer betegnes som ”et ækelt samfundsfænomen og en kræftknude på det socialistiske Kina”.
Ri chang sheng huo
Claus Seiden om små og store begivenheder i kinesernes hverdag – fra ”barfodsreportere”, der sender videooptagelser til tv-stater, over engangs-spisepinde, der er blevet dømt miljøskadelige, til en statistik, der viser, at Kina er blandt de nationer, hvor selvmord er den hyppigste dødsårsag. Mange i byerne springer ud fra høje huse. Depressioner og stress er det hyppigste årsager til selvmord. |
