Kinabladet nr. 43 A Særnummer 2009
Mao Zedong: Proklamationen
Formanden for Kinas Kommunistiske Parti proklamerede i en kort tale på Den Himmelske Freds Plads.den 1. oktober 1949 grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina.
Henning Høeg Hansen: 1. oktober 1949: En almindelig lørdag.
Forfatteren Henning Høeg Hansen har studeret beretningerne i den engelsksprogede avis The North-China Daily News i dagene omkring 1. oktober 1949. Avisen udkom i Shanghai, hvor store grupper af udlændinge levede i deres egen verden. Bladet giver øjebliksbilleder af stemningen i denne kinesiske storby efter den kommunistiske magtovertagelse.
Ma Jisen: Seks årtier i tilbageblik
Forfatteren og journalisten Ma Jisen har i alle 60 år oplevet Folkerepublikkens omskiftelige tilbud til sine borgere. De 60 år har vist, at opbygningen af landet og genopbygningen af landets internationale image ikke er gået lige ud ad landevejen. Til forskel fra tidligere tider kom de største vanskeligheder nu ikke fra fremmede invasioner, men fra en forkert politik, udøvet af det herskende parti, repræsenteret af dets altoverskyggende leder, Mao Zedong. I dag holder Kina fast på, at uenigheder skal løses gennem fredelige forhandlinger.
Clemens Stubbe Østergaard: Forandringernes logiske nødvendighed
Lektor Clemens Stubbe Østergaard, Aarhus Universitet, skriver om de økonomiske reformer, der blev begyndt i 1978. Folkerepublikken har taget mange uforudsete spring fremad. Resultaterne er enestående, men kritikere har ret i, at reformerne bliver stadig sværere at gennemføre. De udfordringer, Kina nu står overfor – oven i konsekvenserne af den amerikanske finanskrise – rører ved kernespørgsmål, som er ret politiske: ejendomsretten, transparens, ulighed, regulering, korruption, lighed for loven etc. Kinas politik siden 2005 stiler mod at korrigere nogle af de ubalancer, der er skabt, hvilket er opmuntrende..
Jørgen Delman: Fra Folkedemokrati til Folkets demokrati?
Professor i Kinastudier Jørgen Delman, Københavns Universitet, skriver om Kinas politiske forhold. En politisk, måske demokratisk, transformation kan komme i Kina inden for en overskuelig fremtid. Topfolkene i parti- og statsapparatet taler gerne om demokrati. Men hvilken form for demokrati? Vi kan være sikre på, at det kinesiske civilsamfund vil søge at få en afgørende indflydelse på udformningen.
Kjeld Erik Brødsgaard: I verdensøkonomiens overhalingsbane
Professor Kjeld Erik Brødsgaard, Copenhagen Business School, skriver om Kinas økonomiske vækst. Kan den efter 60 års socialisme fortsætte under stærk statslig styring? Det kinesiske etpartistyre har formået at fastholde magten i 60 år. Det har udviklet sig til en omstillingsdygtig og yderst fleksibel mekanisme. Men demokrati og politisk pluralisme står ikke på dagsordenen.
Stig Thøgersen: En rejse mod et ukendt mål
Kina har ikke udsigt til at få demokrati i vestlig forstand, skriver professor Stig Thøgersen, Aarhus Universitet. Det kommunistiske parti arbejder målbevidst på at skabe et konsulterende autoritært styre. Det folkelige krav om demokratiske valg er af begrænset styrke. Akilleshælen i forhold til, hvad folk finder sig i, ser ud til at være korruptionen og magthavernes personlige berigelse på borgernes bekostning. Spørgsmålet er så, om det er muligt at komme korruptionen til livs uden demokratiske reformer.
Ai Weiwei: Sandheden til magten
Den kinesiske multikunstner Ai Weiwei, der bor i Beijing, men udfolder sine kunstneriske præstationer i hele verden, er en kontroversiel skikkelse i Kinas kunstneriske og intellektuelle landskab. I et interview med den britiske institution Index on Censorship taler han åbent om sin modvilje mod det kommunistiske styre. ”Det grundlæggende problem er, at hele samfundet er ved at dø af mangel på ansvarlighed og engagement. Regeringen skulle vælges af folket og handle i overensstemmelse med folkets vilje.
Cecilia Milwertz: Rigets største mangelvare: kvinder
I de kommende år må mere end ti procent af de kinesiske mænd, der hvert år tænker på at blive gift, opgive drømmen, skriver Cecilia Milwertz, der er seniorforsker på NIAS – Nordisk Institut for Asienstudier i København. Tallet vil vokse. En social tragedie af kolossale dimensioner tegner sig forude. Det er ofte en dybt ulykkelig situation for den enkelte mand. Samtidig frygter den politiske ledelse, at en stor gruppe utilfredse og frustrerede unge mænd, som det historisk har været tilfældet, kan udgøre en trussel mod den sociale stabilitet.
Flemming Ytzen: Mindst to versioner af Mao
Er tiden kommet til, at den virkelige Formand Mao træder et skridt frem, spørger Flemming Ytzen, journalist på politiken.dk med blandt andet Kina som stofområde og ansvarshavende redaktør af Kinabladet. Seks årtier efter Folkerepublikkens grundlæggelse er det nationale og politisk ikon, som unge kinesere præsenteres for, anderledes end det, som deres forældre og bedsteforældre præsenteredes for. Mao er blevet rekonstrueret, så han passer ind i nutidens kinesiske virkelighed.
Flemming Ytzen: Folkeliv i Beijing april 2009
Under et besøg i Beijing har Flemming Ytzen rettet kameraet mod menige kinesere, som turisten møder på sin færd rundt i Folkerepublikkens hovedstad:
Hatla Thelle: Historiens lange skygge
Historien om fortidens europæiske overgreb kaster lange skygger over ti års dialog om menneskerettigheder mellem EU og Kina, skriver Hatla Thelle, der er seniorforsker og projektmedarbejder ved Det Danske Institut for Menneskerettigheder. Det overordnede formål med dialogen – at forbedre livet for almindelige kinesiske borgere – tilgodeses ikke, når parterne taler forbi hinanden.. Modstanden mod at diskutere statens overgreb og krænkelser af menneskerettighederne internt i Kina skyldes også magthavernes ønske om at beholde deres politiske monopol.
Flemming Ytzen: Zhou Enlai, reformernes ophavsmand
En statsmand, som blev berømt via anekdoter, er Flemming Ytzens karakteristik af Zhou Enlai, der var Kinas regeringschef i hele perioden fra Folkerepublikkens grundlæggelse til sin død i januar 1976, otte måneder før Mao døde. Der er blandt historikere enighed om, at den moderniseringspolitik, som blev officiel kinesisk politik fra slutningen af 1978, var Zhous værk.
Verner Worm: Fremtiden bygger på traditionen
Kinesisk erhvervsliv – forretningskultur – er præget af traditioner og Kongfuzis filosofi om harmoni i tilværelsen. Den måde, man under markedsøkonomiske vilkår driver virksomhed på i Kina, er vidt forskellig fra den måde, vi kender i Danmark, skriver Verner Worm, der er professor i kinesisk business og udvikling ved Copenhagen Business School. Den kongfuzianske tradition med at se mennesker som hele, der skal opdrages og passes, lever i bedste velgående.
David Favrholdt: Kulturen skabes i opdragelsen
Alle kinesere, har David Favrholdt fået at vide af sine kinesiske venner, føler sig som kinesere, som én stor familie. David Favrholdt er professor emeritus med et omfattende forfatterskab bag sig. Han skriver om årsagen til den sammenhængskraft, der findes i dagens Kina, at alle kinesere opdrages efter kongfuzianske principper. Kongfuzianismen er en række opdragelsesregler og -former, som forældre holder sig til i opdragelsen af deres børn.
Christopher Rosenmeier: Fra masselitteratur til masser af litteratur
De omskiftelige tider i de sidste60 år i Kina afspejler sig også i litteraturen, skriver Christopher Rosenmeier, der underviser i kinesisk sprog og litteratur ved Cambridge Universitet. Kinas litterære udvikling i de sidste 60 år falder i to næsten lige store perioder: I årene under Mao Zedong skulle litteraturen tjene masserne. Op gennem 1980’erne skete der en rivende udvikling. Man kunne se, hvordan nye generationer af forfattere prøvede at finde sig til rette med Mao-periodens genvordigheder.
Michael Danielsen: Opbrud i Kinas ’Rabalderstræde’
Siden det kinesiske nationalistparti genvandt magten i Taiwan i 2008, har Folkerepublikken Kina og Republikken Kina i Taiwan taget store skridt til fortsat økonomisk integration efter otte år med den største økonomiske udvikling mellem parterne. I horisonten tegner der sig en stærkere politisk drevet økonomisk udvikling, skriver Michael Danielsen. Han er formand for foreningen Taiwan Corner, der har til formål at oplyse nuanceret om Taiwans historie, nutid og kultur. Over det sidste års tid har Kina og Taiwan på overfladen oplevet en kolossal forbrødring. Men lige under overfladen buldrer det i Taiwan med utilfredshed med præsidentens hastige tilnærmelse til Kina.
Trine Brox: Den uløselige konflikt på Verdens Tag
Kun med Dalai Lamas accept vil en forhandlet løsning om Tibet opnå legitimitet blandt den tibetanske befolkning. Fra kinesisk side hedder løsningen på Tibet-problemet ’udvikling og stabilitet’, skriver Trine Brox, der er post.doc/adjunkt i Tibet og Kina studier på Københavns Universitet. I Tibet er der tilsyneladende fred nu, men under overfladen ulmer misfornøjelse og vrede, der kan udløse nye etniske konflikter.
Carsten Boyer Thøgersen: 232 gange større på 30 år
De seneste ti år har handelssamarbejdet mellem Danmark og Kina udviklet sig i et forrygende tempo. Det aftager næppe i de kommende år, skriver Carsten Boyer Thøgersen, der er kontorchef i Danmarks Eksportråds Kina Task Force, der hører under udenrigsministeriet. Det store ryk i dansk tilstedeværelse i Kina er sket inden for de sidste ti år. Sådan opleves det i dag. Sådan blev det også oplevet i 1999, i 1989 og naturligvis i 1979 – nemlig at de ti forudgående år havde været skelsættende, og at ingen iagttagere ti år tidligere havde haft fantasi til at forestille sig de følgende års udvikling. Vil vi sige det samme i 2019? Alt andet lige er svaret ja.
Kjeld Allan Larsen: En anderledes fattigdom
De økonomiske reformer udrydder en del af Kinas fattigdom, men skaber samtidig nye grupper af fattige, fremgår det af Kjeld Allan Larsens artikel om den kinesiske regerings fattigdoms-bekæmpelse. Kjeld Allan Larsen er geograf og har i mange år forsket i Kinas fattigdomsproblemer. De store økonomiske og sociale ændringer har bidraget til ændringen af fattigdomsstrukturen: fra områdebaseret fattigdom på landet til individualiseret fattigdom i både land og by og med basis i de sociale grupper, som har tabt terræn i udviklingsprocessen: en del af bondebefolkningen, herunder migrantarbejdere, og de statsejede virksomheders arbejdere.
Ole Odgaard: Nye kulværker styrker klimaindsats
Kina bruger mere kul end USA, EU og Japan til sammen, skriver Ole Odgaard, der er ph.d. og specialkonsulent i Energistyrelsen, hvor han blandt andet beskæftiger sig med energi- og klimapolitik til klimatopmødet i København i december 2009. Kina er tvunget til at opføre så effektive og kulbesparende kraftværker som muligt, fordi der er ved at opstå betydelige forsyningsproblemer og flaskehalse i tilførslen af kul til kraftværkerne. Den fremtidige forsyningssituation forværres også af, at der tæres hastigt på Kinas kulreserver. Den fremtidige kraftværkssektor skal derfor anvende de mest moderne teknologier i verden. Noget tyder på, at den kinesiske centralregering vil satse på vedvarende energi og øget energieffektivitet nu og her.
Bent Nielsen og Henrik Strube: Den store mærkedag, 60 års fødselsdagen
60 år betyder efter kinesisk tradition og kalender, at en livcyklus er gennemløbet, og det skal fejres.
Hvorfor, og hvordan 60 års cyklus'en er opstået, foklares i to miniartikler.
Redaktionen: 60 år, ældgammel og stadig ung
Efter 60 år som Folkerepublik har Kina meget at fejre – og kineserne meget at kritisere, skriver Kinabladets redaktion på baggrund af de artikler, som anerkendte eksperter og forskere efter opfordring fra Kinabladets redaktion har skrevet i anledning af 60 års jubilæet. Formålet har været at give relevante bud på de problemer og udfordringer, som det moderne Kina står overfor. Det samlede billede er ikke rosenrødt, snarere broget, men det er hævet over enhver tvivl, at Kinas udvikling er blevet en faktor, der mere end nogen anden bidrager til at forme den globale udvikling i det 21. århundrede. |
