Boganmeldelse: Forbudt kærlighed

en kærlighedshistorie man ikke bliver grebet af

Af Rikke Agnete Olsen

Ai Mi er et pseudonym, men meget tyder på, at forfatteren er kvinde. Anna Holmwood, der har oversat bogen fra kinesisk til engelsk, skriver i et forord, at Ai Mi fortæller på nettet, hvor bogen blev offentliggjort i 2007, at den er inspireret af en sand historie, og at hun har hovedpersonen Jingqius erindringer. Hun underviser nu ved et amerikansk universitet og tager i epilogen sin datter med til Kina og viser hende den tjørn, hendes elskede blev begravet under. Sådan kommer bogen til at virke, som om den bygger på personlige erfaringer – Ai Mis måske.

Tjørnen, en rødtjørn, spiller en vigtig rolle i forholdet mellem de to elskende. På engelsk hedder bogen „Under the hawthorn tree“, og det er en af dens mange små og større lapsuser. I Kina vokser der nemlig ikke den slags tjørn.

Der er andet i beskrivelsen af kulturrevolutionen og menneskers vilkår dengang, som hænger dårligt sammen og gør, at „Forbudt kærlighed“ ligner andre af de bøger om kulturrevolutionen, som er skrevet af kinesere bosat især i USA eller Canada, og som enten er kommet der tidligt eller måske ligefrem er født der.

 

Ai Mi: Forbudt kærlighed Oversat fra engelsk af  Louise Ardenfeldt Ravnild. 331 sider. Politikens Forlag 2014.

Ai Mi: Forbudt kærlighed
Oversat fra engelsk af
Louise Ardenfeldt Ravnild.
331 sider. Politikens Forlag 2014.

Rædslerne, tvangen, angsten for at blive hængt ud som klassefjende, indoktrineringen osv. er grundigt beskrevet, men samtidig møder vi et samfund med regulære busser og tog, der er film, man kan se, og spisesteder med lækker mad. Og nede ved floden, hvor de to elskende svømmer, kan man købe en fiks, kropsnær badedragt i en lille biks.

Vor heltinde er mønsterelev i sin klasse på den skole, hvor hendes mor underviser til lav løn, da familien har dårlig status. Nu skal hun med andre fra klassen leve en tid i en landsby for at lave en ny undervisningsbog om bøndernes liv og historie. I landsbyen kommer hun til at bo hos en venlig familie og falder godt til. Her møder hun „Gamle Tredje“, en smuk ung mand, der også er kommet udefra og blevet en del af familien.

Han har en økonomisk og socialt langt bedre baggrund end hun, der er naiv og uvidende indtil det ubeskrivelige. Han er moden og vidende, også om politik, og siger til hende, at man ikke skal være bange. Alt vil ændre sig med tiden.

De to forelsker sig, men hun forstår ikke, hvad der er sket, tillægger ham uredelige motiver og vil ikke have med ham at gøre, samtidig med at hun kun lever, når han er i nærheden. Han ved, at evig kærlighed har ramt dem, de er som Romeo og Julie.

Hun forstår intet, og hendes totale uvidenhed om seksuelle forhold er utrolig. Hun har veninder, som hun taler med om dem og deres venner, og selv hendes søster på tolv år ved, hvad det drejer sig om.

Da hun omsider indser, at det er kærlighed for livet, har han lovet hendes mor at holde sig væk, til hun er færdig med skolen, og det gør han, men også fordi han har fået leukæmi, hvad hun først får at vide, da han er på hospitalet. Her finder hun ham, og de tilbringer to lykkelige nætter og dage sammen i et ubenyttet rum, hvor hun lærer om kærligheden mellem mand og kvinde.

Hun tager hjem og får så et brev fra ham, hvor han sætter hende fri, for at hun ikke skal sørge over hans uundgåelige død. Først tror hun, at han er ligeglad med hende, nu da han har fået sin vilje, og da hun indser, at han virkelig er syg, kan hun ikke finde ham.

Imens har hans familie våget over hende for ham, nu henter en yngre bror hende i bil til dødslejet. Her råber hun sit navn til ham, og så kan han dø. Familien overdrager hende hans aske og lader hende sørge for, at han bliver begravet under rødtjørnen. Hun er da atten år.

Den handling skal man ikke tænke dybt over, så vil man undre sig for meget. Det ville ikke gøre noget, hvis historien greb en, men det gør den ikke, for Jingqiu er den eneste i bogen, man kommer ind på livet af, og hende er det svært at tro på.

Den engelske oversætter skriver, at denne bog er blevet en del af Kinas fælles erindringsprojekt som historien om, hvordan de politiske forhold påvirkede de enkelte mennesker, og at bogen er solgt i millioner af eksemplarer ud over, at den er lagt gratis på nettet.

Da den udkom på engelsk i 2011, blev den anmeldt uden begejstring af undertegnede her i Kinabladet. Nu omtales den igen, for tekster kan tage sig anderledes ud på et andet sprog, og den danske oversættelse fra engelsk fungerer sprogligt udmærket, men det ændrer ikke mit syn på bogen.

Omslaget med det unge par set bagfra under en bladløs rødtjørn med en enkelt frugtklase på havresuppefarvet baggrund og tekst i postkasserødt signalerer ungpigeroman, men det er vist ikke meningen.