Danmarks handel med Kina: Væksteventyret fortsætter

Regeringen og erhvervslivet fortsætter det stærke fokus på markedsgiganten i Øst. 

Af Verner Worm og Friis Arne Petersen

Danske virksomheder skal være der, hvor den økonomiske vækst er. I de sidste 30-35 år har den største vækst i verdensøkonomien fundet sted i Kina. Og næsten endnu vigtigere: Den fremtidige økonomiske vækst i verden ligger i Kina, der over det næste årti forventes at bidrage med over 30 % af den totale vækst i verdens samlede GDP.

Derfor har både dansk erhvervsliv og regeringen fokus på Kina. Den danske regering har udvalgt de lande, der vokser hurtigst i verden i disse år for at gøre en særlig indsats for at få den danske samhandel til at vokse så meget som muligt. Derved kan dansk samhandel bedre bidrage til at finansiere og sikre det danske velfærdssamfund i fremtiden.

Grunden til at den danske regering og erhvervsliv satser på vækstmarkederne er den enkle, at det er lettere at komme ind og få voksende markedsandele og større samhandel på markeder, der vokser end i de lande og økonomier, der ikke vokser ret meget og samtidig er ”mættede” markeder. I de ”udviklede” og ”mætte” europæiske markeder skal ny dansk eksport og voksende danske markedsandele klemmes ind ved at tage noget fra andre lande og deres virksomheder. Det er svært og kræver afgørende konkurrencefordele, og er selvsagt lettere at skabe hvis der er økonomisk vækst og et umættet marked som Kina.

Den kinesiske andel af den samlede danske eksport til de af regeringen 10 udvalgte vækstmarkeder (Kina, Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Mexico, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, og Vietnam) udgør 45 % (28,5 milliarder kroner af en samlet eksport på 63,4 milliarder kroner til de 10 vækstmarkeder) og over 65 % af den samlede vækst i eksporten til de 10 lande (4,2 milliarder kroner af en samlet vækst på 6,4 milliarder). Hvis serviceeksporten medtages er tallet noget højere. Tjenesteeksporten har nemlig også udviklet sig positivt, og den opfylder målsætningen om, at Danmark bevarer og udbygger sin førerposition indenfor serviceeksport til vækstmarkederne.  Kina udgør dermed som kun et af de ti lande over halvdelen af den eftertragtede vækst. Det er denne dynamik, der ændrer Danmarks samhandelsmønster radikalt i disse år. De ”gamle” hidtil største markeder bliver relativt mindre betydningsfulde, og de nye markeder med Kina i spidsen bliver vigtigere og vigtigere for Danmark – ligesom Kina jo også bliver det for vores ”gamle” største markeder. Konkurrencen mellem landene i vesten består for en stor del i at blive størst og komme først til de nye vækstmarkeder.

Kina aftog lidt over halvdelen, ca. 23 mia. kr. af en samlet tjenesteeksport til BRIK landene på 40,2 milliarder kroner og væksten var på 26,1 pct. Dermed ligger den samlede vare- og service eksport til Kina på 51,5 milliarder kroner. For at sætte disse høje vækstrater i perspektiv i forhold til vores andre vigtige samhandelspartnere, nemlig de europæiske lande, var der i samme periode et fald i vare- og serviceeksporten til de 27 EU lande på 1,4 %.

Den danske samhandel med Kina over tid

Danmarks samhandel med Kina i mange år var meget beskeden. Siden Danmark anerkendte det nye Kina i 1950 og 40 år frem til begyndelsen af 1990’erne, havde vi en meget lille samhandel. I perioden fra 1990 til 2000 vokser vores samhandel en del. Efter 2000 og frem starter den danske samhandels vækst for alvor og når så store tal, at Kina bliver et vigtigt marked. Globaliseringen starter for alvor for Danmark i de år – og ikke kun til Kina, men også til verdens anden store økonomi USA. Det er faktisk overraskende sent, at Danmark får en væsentlig samhandel med de to største økonomier i verden, men sent er bedre end aldrig, og der er desværre stadig mange europæiske lande, der ikke magter at komme med ind i denne afgørende udvikling.

Stigningen i Danmarks samhandel med Kina fra 2010 er meget lovende og vil – hvis den, som vi forventer, fortsætter i de kommende år – ende med at gøre Kina til vores største samhandelspartner. En forudsigelse som måske ikke er overraskende, da den kinesiske befolkning er verdens største, og Kina om få år bliver verdens største økonomi.

Kurverne ”undervurderer” Danmarks samhandel og vores samlede økonomiske samkvem med Kina. Årsagen hertil skal findes i de særlige forhold, der gør sig gældende i Kina. Som det fremgår nedenfor i afsnittet om ”Danske virksomheders etablering i Kina”, er der i de sidste 20 år etableret næsten 500 danske virksomheder i Kina for at producere og sælge i Kina – og sælge til hele verden med udgangspunkt i produktionen i Kina. Disse store økonomiske aktiviteter indgår ikke ind i samhandelsstatistikken.

Dansk erhvervsliv har ikke de samme økonomiske fordele ved at investere i vores store europæiske markeder som for eksempel Tyskland og Sverige, som de har af investering i Kina med de meget lavere produktionsomkostninger og lønninger samt det potentielt meget større kinesiske marked og dets meget større vækst. Endelig arbejder nogen af de største danske virksomheder indenfor salg af tjenesteydelser som shipping og terminaler, og disse virksomheders ydelser bliver skabt og leveret i Kina og er meget store i tocifret milliard klasse, men indgår heller ikke i samhandelsstatistikkerne. Kurverne ville derfor se endnu mere imponerende og gunstige ud for Danmark, hvis de indgik.

Den gradvise udvikling

Denne økonomiske virkelighed i vores samhandel med Kina er ikke kommet på en gang. Udviklingen er kommet gradvis og i forskellige faser. Vores første relation til Kina var handel med Kina helt tilbage til 1600-tallet. Vi var tidligt en søfarts- og handelsnation, der købte de billige og unikke kinesiske produkter og importerede dem til os selv eller nabolande i Europa. Vi eksporterede få varer, da Kina var et fattigt udviklingsland. I den næste fase startende så sent som omkring 1980-90 begyndte danske virksomheder billig produktion i Kina. Denne produktion var navnlig industri- produkter og med brug af relativ meget arbejdskraft. Hovedparten var stadig til os selv og blev derfor eksporteret fra Kina til Europa.

Lidt senere dvs. i midten af 1990’erne begyndte hovedtrenden at være produktion og udvikling til det kinesiske marked. Den kinesiske åbenheds og reformpolitik var på dette tidspunkt så succesfuld, at de danske virksomheder indså, at det kinesiske marked både var et godt marked at producere i og at sælge til. Fik de danske virksomheder rigtig succes, begyndte de også at eksportere til hele verdensmarkedet fra Kina. Endelig er de danske virksomheder i de senere år – fra 2010 og frem – for alvor begyndt at satse på værdiforædling i Kina gennem etablering af udvikling og forskning samt innovation. Dette sker i Kina med forskningstunge danske virksomheder og med danske ledere samt ansættelse af dygtige kinesiske medarbejdere og forskere. Udviklingen vil fortsætte i de kommende år.

De markante og hurtige skift i samarbejdsmønstret afspejler en global økonomisk og teknologisk trend. Men det er tydeligt, at både Kina og Danmark evner og ønsker at være med i denne trend og globalisering i et nyt og aldrig tidligere set omfang. Både erhvervslivets egen hurtige erkendelse af denne nye virkelighed og mulighederne deri, mange virksomheders effektive og dygtige opfølgning samt de danske regeringers aktive støtte har skabt en ny dimension i Danmarks samlede internationalisering og globalisering. Udviklingen vil fortsætte og med øget intensitet og kraft.

Dette vil stille store krav til de danske virksomheder og deres ledelse, innovationskraft og omkostningsstyring.  Succesfulde virksomheder skal være innovative for at bevare deres konkurrencemæssige fordele. Virksomhederne skal tilpasse deres produkter gennem fokusering på hvilken ydelse det enkelte produkt skal opfylde og løbende skære unødvendige egenskaber og udgifter væk. Dette giver mulighed for at udvikle et produkt, hvor kvaliteten ikke lider under fokusering på omkostningssiden.  Høj kvalitet og lave omkostninger gennem fokusering af produktets kerneydelser er afgørende for at konkurrere i Kina. Denne ”trimning” og fokusering kan også overføres til andre vækstmarkeder: ”hvis man kan konkurrere i Kina, kan man konkurrere alle stede i verden”.

Etablering i Kina

I 2013 havde 480 danske virksomheder etableret datterselskaber i Kina, hvilket er en stigning i forhold til 2005 på 32 % [i].  Den procentuelle udvikling i antallet af etableringer de sidste syv år viser en lavere stigning end i udviklingen af værdien af samhandelen, der er fordoblet i samme periode, eller i eksporten, der er vokset endnu mere[ii]. Tallene viser, at det i højere grad er de store danske virksomheder, der har øget deres aktiviteter i Kina, snarere end det er nye små og mellemstore virksomheder, der har etableret sig der de sidste syv år. De små og mellemstore danske virksomheder vurderes at have gode muligheder og søges også fra regeringens side tilskyndet til at undersøge mulighederne med henblik på eventuel etablering i Kina.

Mange store virksomheder arbejder som beskrevet ovenfor i stigende grad på at kombinere produktion og salg til Kina ligesom store virksomheder også lægger en del af deres udviklingsafdelinger, de såkaldte R & D centre i Kina. To forhold styrer denne udvikling:

1) for at være tæt på kunderne/markedet som i dag mere end tidligere har sin egen identitet og krav, og herunder anvende de kinesiske ingeniører og højt uddannede kandidaters viden om markedet og efterspørgslen samt endelig

2) øge innovationen med de kinesiske ingeniører og andre højt uddannedes tilgang og viden i kombination med de danske kollegers.

Danske virksomheder har i dag mange medarbejdere i Kina. Det reelle tal er ukendt grundet investeringer fra datterselskaber, der har hjemme uden for Danmarks grænser, deriblandt Hong Kong. Det er ambassadens vurdering at de ca. 480 danske datterselskaber beskæftiger mellem 250.000-300.000 ansatte.

Konkluderende kan det fastslås, at de danske virksomheder har flyttet en del af deres produktion, salg, udvikling og innovation til Kina, hvilket betyder at de danske erhvervsrelationer med Kina er vokset i et aldrig tidligere set omfang og karakter. Vi er blevet bragt i tættere og bredere kontakt med det fjerntliggende Kina, end vi nogen sinde har været før.

Som følge af de hastigt voksende erhvervsrelationer med Kina er det blevet stadig vigtigere at forstå kulturen, politikken og markedsforholdene i Kina. Kina er ikke et ”let” marked og kræver i hvert fald de samme omhyggelige og forsigtige afvejninger samt forberedelse som andre væsentlige markeder. Strategien vil selvsagt variere meget fra virksomhed til virksomhed, men det er på mange måder anderledes at handle og samarbejde med Kina end med for eksempel Sverige. Generel vejledning kan sammenfattes i følgende fire punkter:

  1. Forstå dit marked i Kina og arbejd sammen med myndighederne i Kina. For de fleste markeder og industrier i Kina gælder det, at det er vigtigt at undgå modsætning til regering og myndigheder. Det vil være svært at få succes uden fornuftigt samarbejde med myndigheder og eventuelt i visse industrier den kinesiske regerings støtte. Derfor er det vigtigt at arbejde med systemet, forstå regeringens prioriteter og sætte sig ind i hvordan systemet virker. Vær altid klar til at forklare hvorfor netop din virksomhed er nyttig og kan bidrage til Kinas udvikling. Analyser og vurder markedet først. Brug de danske ressourcer i form af for eksempel andre danske virksomheder og træk på deres erfaringer, eksperter og de danske diplomatiske repræsentationer til at forberede og igangsætte med.
  2. Tilpas virksomheden til de lokale forhold i den del af Kina, I arbejder i.  Det er vigtigt at bruge samme “globale” forretningsstandarder som i Danmark. Det er vigtigt for danske virksomheder at overholde de samme ansvarlige og etiske retningslinjer i Kina, som i Danmark for ikke at virke dobbeltmoralsk, uanset om det er miljølovgivning, korruption, medarbejderansvar eller produktsikkerhed. Dette er uafhængigt af, om de lokale konkurrenter ikke har samme niveau. Det er afgørende at kommunikere virksomhedens værdier klart. Ledelsen bør selv gå foran som det gode eksempel overfor medarbejdere ved at vise, hvordan man bruger og omsætter disse værdier i hverdagen.
  3. Der er i Kina stadig flere og flere lokale management ressourcer til udenlandske virksomheder men rekruttering og fastholdelse er svær og vigtigt. God dansk arbejdsplads, ledelse, arbejdsmiljø og sammenhold er vigtige faktorer i Kina. Det er vigtigt at skabe sammenhold og en teamfølelse blandt medarbejderne. I Kina skal man som leder vise, hvordan man gør tingene og også kunne delegere – ellers får man ikke succes. Løn er stadig overmåde vigtig for den kinesiske arbejdskraft på alle niveauer. Og lønstigninger forventes i et højt tempo. Men desværre: selv gode medarbejdere vil forlade en super arbejdsplads til fordel for en dårlig arbejdsplads – blot de får højere løn!
  4. Anerkend kompleksiteten i at drive virksomhed i Kina og definer klare prioriteter. Tydelig og klar kommunikation er vigtigt. Det kinesiske marked er krævende og komplekst og vær opmærksom på, at det ændrer sig konstant. Det er vigtigt som virksomhed at være dynamisk og fleksibel. Det kræver støtte fra ledelsen i Danmark, som kan have svært ved at følge den dynamik, der kendertegner det kinesiske marked. Det er ikke let at være udenlandsk leder i Kina, men det er spændende og udfordrende.

Mange statsvirksomheder

Kina er med sit politiske system anderledes end de vestlige demokratier og deres tilgang til den økonomiske udvikling er også anderledes. Kina arbejder med 5-årsplaner for den samlede økonomiske og samfundsmæssige udvikling. De har stadig mange store statsvirksomheder og megen statslig regulering, men den private sektor og markedsøkonomiske udvikling er på mange områder parallel med den vestlige model. Regeringen og kommunistpartiet har en meget stor indflydelse på den økonomiske udvikling og udformer ikke blot de regulatoriske rammer men vil også gerne styre udviklingen.

På grund af det kinesiske systems særlige indretning og særlige vigtige rolle for parti og myndigheder er regeringssamarbejdet vigtigt. Danmark har derfor udbygget sit regeringssamarbejde med Kina gennem de sidste år. I 2008 indgik Danmark og Kina et strategisk partnerskab og den danske regering fremlagde sin første Kina-strategi i maj 2012. I juni 2012 aflagde den kinesiske præsident det første statsbesøg i Danmark. Der blev indgået 17 regering til regering aftaler der skal fremme det økonomiske samarbejde og væksten. Den danske statsminister aflagde også besøg i Kina i 2012.

Generelt har der de seneste år været gennemført en markant stigning i antallet af danske ministerbesøg til Kina – således i alt 12 ministerbesøg i 2012. Hertil kommer, at der ikke blot er enkelte ministerområder, som har fokus på Kina. Hvis besøgene i 2012 sammenholdes med de forventede besøg i 2013 (dvs. det første år efter offentliggørelsen af regeringens vækstmarkedsstrategi for Kina) fremgår, at stort set alle de ministre, der har aktier i strategien, vil have besøgt Kina. Endelig er det værd af hæfte sig ved, nogle ministre som handels- og investeringsministeren, erhvervs- og vækstministeren samt klima- og energiministeren lægger op til flere besøg årligt, ligesom statsministeren har aftalt med sin kinesiske kollega, at hun forventer at besøge Kina regelmæssigt én gang om året.

Hertil kommer besøg af bl.a. Kronprinseparret, Eksportrådets bestyrelse, Udenrigspolitisk Nævn, Københavns overborgmester samt den grønlandske råstofminister. Desuden har en række centrale ministerier og styrelser uafhængigt af ovennævnte ministerbesøg aflagt et eller flere arbejdsbesøg i Kina, herunder Energistyrelsen, Fødevarestyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet og Socialministeriet.

For alle ministerbesøg har der i større eller mindre omfang været erhvervsprogramelementer. Det gælder dog især for statsministeren, erhvervs- og vækstministeren, miljøministeren, fødevareministeren og klima, energi- og bygningsministeren og handels- og investeringsministerens besøg.

Handelsbarrierer skal væk

Regeringen har også stort fokus på nedbrydning af handelsbarrierer på det kinesiske marked. Den danske ambassade og de øvrige danske diplomatiske repræsentationer i Kina bistår løbende danske virksomheder i en lang række problemsager, som involverer de kinesiske myndigheder, herunder toldspørgsmål, intellektuelle rettigheds-spørgsmål samt forskellige former for reguleringsmæssige barrierer. En lang række sager bliver således præsenteret for de kinesiske myndigheder i forbindelse med det seneste møde i den dansk-kinesiske blandede komité i september 2012 hvor handels- og investeringsministrene for de to lande sidder for bordenden. På denne måde er der kommet positiv fremdrift i en række af de sager hvor det af forskellige grunde er kørt fast.

Foruden rækken af danske ministerbesøg til Kina har også en række kinesiske ministre og toppolitikere besøgt Danmark siden offentliggørelsen af vækstmarkedsstrategien. De kinesiske ministre har medbragt erhvervsdelegationer. Hertil kom det meget betydningsfulde statsbesøg i juni 2012 af den kinesiske præsident Hu Jintao. Præsidenten var ledsaget af en række kinesiske ressortministre og virksomheder. Under besøget blev der indgået 17 regering til regering aftaler, hvoraf nogle også indgår i regeringens vækstmarkedsstrategi, samt undertegnet et antal private investeringer til en samlet værdi af 18 mia. kr.

Bl.a. som følge af statsbesøget, de mange danske ministerbesøg i Kina samt tiltagene i vækstmarkedsstrategien, herunder rækken af statslige samarbejdsaftaler, ventes flere kinesiske besøg på højt niveau, herunder med erhvervsdeltagelse, i den kommende tid.  Samlet set skaber de gode regeringskontakter de bedste rammer for erhvervslivets aktiviteter og har en meget positiv indflydelse på den dansk kinesiske samhandel og økonomiske udvikling.

Friis Arne Petersen er dansk ambassadør i Kina. Verner Worm er professor ved Copenhagen Business School.

[i] Company list. Den danske Ambassade i Beijing

[ii] Worm. (2006). Der skal drikkes meget te. I Brødsgaard (red.) Jeg skal til Kina. Jepsen & Co.