Det kinesiske nytår 2015

Det kinesiske nytår 2015 begynder torsdag den 19. februar 2015 og varer til den 8. februar 2016. Året er Gedens år.

Det kinesiske nytår, der også bliver kaldt for månenytåret eller forårsfestivalen, er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Fejringen af det kinesiske nytår begynder den anden nymåne efter vintersolhverv, dvs. den 21. december, og nytårsfesten slutter med fuldmåne 15 dage senere med Lanternefestivalen. Den fejres om aftenen med lys i røde lanterner, der er hængt op rundt omkring, og børn, der går rundt med lanterner i en parade.

Det kinesiske nytår er en af Kinas største rejsedage, hvor familiemedlemmer rejser på kryds og tværs af Kina, og hvor familier genforenes for at fejre nytåret sammen. Festligholdelsen blev traditionelt markeret med en taksigelse samt en religiøs ceremoni givet til ære for himlen og jorden samt til køkkenguden. Der bliver ofret til familiens forfædre, den mest afgørende af alle ritualerne. Det er her, man forener de levende familiemedlemmer med de døde. Forfædre fejres med stor respekt, fordi det er deres opgave at lægge fundamentet til familiens rigdom og berømmelse.

Kinesiske nytårstraditioner

Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Forårsfesten er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation og en af de vigtigste i lande med store kinesiske befolkningsgrupper.

Små røde pakker

Hong Bao (红包), bogstaveligt "røde kuverter" er de traditionelle gaver, voksne give børn. Børn beder om Hong Bao ved at sige "Gong Xi Fa Cai, Hong Bao Na Lai!" Det betyder Godt Nytår! Giv mig en rød kuvert!

Hong Bao (红包), direkte oversat “røde kuverter”, er de traditionelle gaver, voksne giver børn. Der er lidt penge i kuverten

Børn beder om Hong Bao ved at sige Gong Xi Fa Cai, Hong Bao Na Lai!. Det betyder Godt Nytår! Giv mig en rød kuvert!
Første dag i det nye år bruges ifølge gamle skikke på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles. Børn og ugifte får desuden en rød kuvert med lidt kontanter i, beløbet er ikke så vigtigt, derfor er det også uhøfligt at åbne kuverterne med det samme, men tanken tæller.

Målet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år. Andre ritualer går ud på, at man ikke vasker hår, for så skyller man al lykke og velfærd væk. Man fejer ikke gulv på årets første dag, for at feje støv fra gulvet over dørtrinet ville symbolisere, at man fejer familien ud af huset.

Maden har symbolsk betydning

 Fisk betyder et langt liv

Fisk betyder et langt liv

Mellem de mange ritualer er der naturligvis også plads til fest og farver. Forårsfesten fejres med mad, drikke, dragedans og trommemusik, der strækker sig over flere dage. Maden er symbolsk, så hvad der serveres er langt fra ligegyldigt. Stegte ris sammen med svinekød er tegn på rigdom., andesteg signalerer lykke, fisk betyder et langt liv og dumpling (en slags fyldte dejboller) symboliserer en lykkelig familie. Den kinesiske nytårskage, nian gao, bliver forberedt flere dage i forvejen, og jo højere den er, jo bedre bliver det følgende år. Nian gao er en af de ældste fødevarer i Kina. I 1974 kunne historikere i provinsen Zhejiang fastslå, at nian gao var kendt for over syv tusinde år siden.

Femten dages Forårsfest
Forårsfesten ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da kineserne følger månekalenderen, men altid  mellem midten af januar og midten af februar.

Under forårsfesten samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer. Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket – en weilu, der betyder en cirkel omkring komfuret – hvor de afdødes ånder bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nyt år. I de følgende dage besøger familier templer, naboer og slægtninge for at ønske godt nytår. En udbredt gave er skåle med frugt, f.eks. appelsiner. Antallet kan variere, men der er aldrig fire, for fire på kinesisk minder om ordet død, “si”, så enhver hentydning til fire/død bliver undgået.

Foto: (Xinhua/Chen Wei)

Lanterne festival i Xingtai, nord Kina Hebei-provinsen,Foto: (Xinhua/Chen Wei)

Når det igen er fuldmåne 15 dage senere i det nye år (i 2015 den 5. marts), slutter Forårsfesten med Lanternefestivallen. Ifølge den kinesiske tradition bør man hænge tusindvis af farverige lanterner op rundt omkring, og børn går i optog ude om aftenen for at fejre og værdsætte den klare, lysende fuldmåne. Udover underholdningen og de mange smukke lanterner er en anden vigtig del af Lanternefestivalen eller Yuanxiao Festivalen, at man spiser små dumpling lavet af rismel.


Skikke og traditioner
Husene bliver dekoreret med små digte om lykke og med narcissus-planter, for det betyder held, hvis de blomstrer under Forårsfesten

Nytårs kuplet (to rimede verslinjer) er er digte med gode ønsker. Nytårs kuplet er normalt opsat i par (dvs. kuplet), og er i lighed med lige numre forbundet med held og lykke i kinesisk kultur.  Der er normalt syv tegn i hvert digt som er opsat på de to sider af en døråbning. Der er digte om ankomsten af foråret. Nogle er udsagn om, hvad beboerne ønsker eller tror på, såsom harmoni eller velstand. Disse kuplet kan forblive opsat  indtil de fornyes ved det næste kinesiske nytår. På samme måde, er en fire-karakter formsprog med gode ønsker ofte opsat over dørkarmen.

Kinesisk kuplet (kinesisk poesi) er digte, der består af to lodrette verslinjer med en bestemt struktur. Nytårskuplet er normalt opsat i par (dvs. kuplet), der som regel ses på siderne af døre til folks hjem eller som hængende ruller i et interiør. Kuplet opsættes som regel nytårsdag som dekoration, der udtrykker glæde og håb for det kommende år.

Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud. Der er mange andre traditioner og ritualer forbundet med nytår. F.eks. skal man sørge for at betale sin gæld inden nytår, for hvis det ikke skete, havde kreditorerne i gamle dage lov til at hænge en rød lampe op foran ens dør. I dag holder kreditorerne fri nytårsaften, men traditionen med de røde lanterner er til gengæld blevet et flot symbol på kinesisk nytår i mange lande, fra Chinatown i San Francisco over en landsby i en kinesisk provins til Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Man græder ikke nytårsaften, for det betyder, at man kommer til at græde hele året. Derfor bliver ulydige børn ikke skældt ud den dag, for tænk hvis de begyndte at græde. Til gengæld bliver de opfordret til at opføre sig pænt, for den opførsel, man udviser på årets første dag, er symbolsk for resten af året.

Det kinesiske nytår og astrologien

Gedens år-2015

2015 er Gedens år

I kinesisk astrologi skifter stjernetegnene, som er 12 forskellige dyr, en gang om året, og hvert år er desuden knyttet til et element, vand, ild, jord, luft eller metal, og det kan godt være det samme flere år i træk.
Det siges om personer, der er født i Gedens år, at de er yderst blide og som oftest ret intelligente. De har en tendens til at være bange og af og til også for pessimistiske. Personer fra Gedens år er ret kunstneriske og kan skabe sig en karriere inden for kunstens område.

Mange ritualer er i dag ved at ændre sig,, men langt de fleste kinesere tror stadig, at et menneskes egenskaber i høj grad afhænger af, i hvilket år det er født: “Dyret, der gemmer sig i dit hjerte…,” siger kineserne.


Gedens eller Fårets år?

Det år, der efter den kinesiske månekalender begynder den 19. februar 2015, kaldes herhjemme og i andre vestlige lande for Gedens år. Men det kunne lige så godt kaldes Fårets år. Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua har denne forklaring på årsagen:
Det kinesiske ord for både får og ged er yáng, men det har to forskellige skrifttegn:
绵羊 betyder får og 山羊 betyder ged. Som det ses, indgår tegnet 羊 i begge skrifttegn, hvilket betyder, at ordet i begge tilfælde udtales yáng. Når en kineser udtaler ordet, kan det betyde både en ged og et får, men det forstås almindeligvis som ged, fordi geden er mere populær end fåret hos hankinesere.

Huang Yang, der forsker i emnet får og geder i kinesisk kultur, siger, at oprindelsen til stjernetegnet yang er vanskelig at spore. Det skyldes, at stjernetegnet først dukkede op efter Shang-dynastiet (ca. 1600 til 1046 fvt.), hvor kineserne ikke skelnede mellem får og geder, hverken i sproget eller i de hellige ofringer.

Geder med såkaldt gedebukkeskæg forekommer ofte som billeder i den kinesiske astrologi og på frimærker og papirklip.
Fang Binggui, en folklorist i Fuzhou i provinsen Fujian, siger til China Daily, at  billedet af yang er åben for regional fortolkning. ”Folk gengiver ofte skrifttegnet for yang alt efter, hvilket dyr der er det mest almindelige i deres region. Så ofte menes der med yang får i nord og ged i syd”.

Der er flere artikler om kinesisk nytår, i tidligere numre af Kinabladet.

Kinabladet nr. 60 Vinter 2013

Kinabladet nr 21 Forår 2004

Kinabladet nr 17 Forår 2003