Drejebog til en ny type landsby

Fællesskab med kunstneriske aktiviteter

Af Rikke Agnete Olsen

Sammen med digteren Zuo Jing etablerede filmmanden Ou Ning i 2010 – 11 et fællesskab i landsbyen Bishan i Anhui provinsen i det centrale Kina. Projektet er beskrevet i Danmark-Kina nr. 58 fra foråret 2013, efter at Ou Ning havde været i Danmark og holdt foredrag om sin utopi. Siden hen har Ou Ning atter været i Danmark i september 2014, hvor han talte og viste film om projektet.

Ou Ning: Bishan Commune,  Bishan Kommunen How To Start Your Own Utopia, Hvordan man laver sin egen utopi oversat af Mai Corlin OVO Press & Antipyrine 2014 pris kr. 180,00 (Porto ved forsendelse kr. 20,00)

Ou Ning: Bishan Commune, Bishan Kommunen
How To Start Your Own Utopia, Hvordan man laver sin egen utopi
oversat af Mai Corlin
OVO Press & Antipyrine 2014
pris kr. 180,00 (Porto ved forsendelse kr. 20,00)

Formålet er socialt-kunstaktivistisk og er blevet til som en protest mod den omfattende og stigende urbanisering af Kina. Hensigten er også at rette opmærksomheden mod ulovlig ekspropriering af landbrugsjord, den øgede forurening og de ulige og på mange måder forringede vilkår for befolkningen på landet i forhold til livet i byerne.

Ideen om at skabe en utopi er ikke ny hverken i Kina eller andre steder, i Vesten går tankerne tilbage til Thomas Moores “Utopia” fra 1516, og den har mange efterfølgere, bl. a. både Tolkiens værker og diverse fantasylitteratur.

Ou Nings lille hæfte er nærmest en “drejebog” til Bishan kommunens oprettelse og funktion, og ud over forskrifter om mange sider af livet rummer den, både en liste over selvudråbte dynastier i Kina efter 1949 og en fortegnelse over mikronationer i det hele taget. Bogen nævner og giver i nogle tilfælde resumeer af litteratur om, hvordan man bygger sin egen stat, eller hvordan man skaber et fællesskab. Dette er, hvad man ønsker i Bishan, og fællesskabet skal trives inden for det kinesiske samfunds rammer.

Drejebogen er nu udgivet i faksimile, og den ligner en kladdebog, hvor ideerne er skrevet ned, efterhånden som de har meldt sig. Mai Corlins oversættelse gør imidlertid indholdet tilgængeligt, så man forstår, at det er grundigt gennemtænkt, og at det kladdeagtige præg vel snarest skal gøre den lille bog til et stykke moderne kunst.

Op gennem det tyvende århundrede har der ud over de selvudråbte og kortlivede dynastier været flere forsøg på at udvikle landbrugsområderne i Kina. Disse projekter har især været tekniske eller haft med økologi og dyrkningsmetoder at gøre. Det beskæftiger man sig også med i Bishan, men projektet – eller utopien – består mere i, at det skal ske fælles, og at fællesskabet skal rumme kunstneriske aktiviteter ud over hverdagens indhold. Deltagerne i projektet er kunstnere og akademikere og studenter fra hele landet sammen med lokalbefolkningen på stedet. Nogle – som Ou Ning selv – er flyttet til Bishan, andre kommer og tager del i Bishans seminarer og festivaler, der omfatter forskellige workshops om alt fra poesi til særlige lokale kager.

En vigtig del af projektet er at kanalisere viden fra de højere uddannelser til dagligdagen for lokalbefolkningen, men også at bevare og lære af den lokale kultur og holde den i live. Således bliver bl.a. “pen og plov” symboler for projektet, der også omfatter tanker om ens dragter og fælleshuse, og der opregnes ni vigtige læresætninger som grundlag for funktionen af det hele:1: Gå ud blandt folket, 2:Lev blandt folket, 3: Lær af folket 4: Diskuter arbejdet i landsbyen i fællesskab med folket 5: Start med det, bønderne ved, 6: Byg oven på det eksisterende 7: Ikke at tilpasse sig samfundet, men at transformere det 8: Vær opmærksom på den samlede udvikling 9:Hjælp ikke egenhændigt, men stimuler folkets styrke.

Disse læresætninger vækker mindelser om idealerne i Folkerepublikkens yngre dage, men de er ikke fra Maos lille røde bog, men udarbejdet af Yan Yangchu, (1890 – 1990) Internationalt institut for udvikling af landområderne (Filippinerne), og de understreger, at man søger fællesskabet, og at man ikke er interesseret i egentlig statsdannelse med suverænitet, mulighed for indtjening ved f.eks.at give bekvemmelighedsflag til andre nationer, særlige retsregler o.s.v. Det var nok heller ikke gået i Kina.

Inspirationen bag til- og fravalg af sociale eller statslige funktioner kommer fra så forskellige steder som USA’s uafhængighedserklæring og Christianias grundlov samt nogle vestlige forfattere, men resultatet er tilpasset kinesiske forhold og kinesisk historie.  Bishan kommunen er endnu ung, og det bliver spændende at se, hvordan den udvikler sig, og om projektet måske får følgeskab andre steder i Kina.

Indholdet vil næppe kunne finde fodfæste uden for Kina, slet ikke her i Danmark.   Vore landområder og deres udvikling er så helt anderledes end i Kina, der er således ikke mange lokale kager eller dragter og boligformer, som man kunne ønske at holde liv i. Men også her er mange ved at være trætte af den måde, byernes vækst ændrer samfundet på.

Rikke Agnete Olsen er historiker