Foredrag: ØK, Danmark og verden

Foredrag: ØK, Danmark og verden

Formand for ØKs Almennyttige Fond, Erik Bøgh Christensen, kommer og fortæller om Det Østasiatiske Kompagni 1897 – 2005. H.N. Andersens forretningsfilosofier kombineret med visionen, viljen og beslutsomhed blev fra etableringen i 1897 en helt central del af firmaets værdigrundlag og virke. Mod slutningen af 1970erne havde ØK udviklet sig til Nordens største virksomhed med et netværk omkring 70 filialer, mere end 180 datterselskaber og en egen skibsflåde på 25 moderne fragtskibe.  Virksomheden var etableret i 50 lande med omkring 40.000 ansatte. På mange områder kan visionen for H.N. Andersens Østasiatisk Kompagni, og resultatet af dets virke, sammenlignes med visionen og driften af de berømte handelskompagnier Dansk Ostindisk Kompagni (1616 – 1729) og Dansk Asiatisk Kompagni (1732 – 1843).

Mandag den 17. juni 2019, kl 19.30-21.00, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V (i gården bagved Café Mandela).

Entré: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., gæster 40 kr.