Foredrag: Politisk organisation og ideologi i Kinas partistat

Tirsdag den 10. januar 2017 kl. 19.30 i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, Halmtorvet 13, 1700 København V (gården bag Café Mandela)

Foredrag ved Nis Grünberg, ph.d., CBS.

I foredraget spores der ind på den kinesiske partistat og på, hvordan stat, kommunistisk parti og samfund er knyttet sammen som ét politisk system. Ideologi og politisk organisation er de to afgørende faktorer, hvis vi vil forstå, hvorfor Kinas politiske system er sat sammen, som det er, og hvorfor Kinas Kommunistiske Parti fortsat står i centrum. Foredragsholderen viser, hvordan partihegemoni og et kinesisk syn på forholdet mellem “stat” og “samfund” i kernen kan forklare mange af de spørgsmål, vi ofte stiller os omkring logikken bag f.eks. Xi Jinping’s disciplin- og antikorruptionspolitik, og hvorfor man holder fast i store statsejede virksomheder.

 

Husk også generalforsamling 23/2 samme sted og møder 10/4 og 3/5. Vil blive annonceret snarest.