Teaterforestillingen “Tomme stole”

IMG_0360Forestillingen ”Tomme stole”, baseret på digte af Liu Xia(CHN), har premiere i København den 25. og 26. maj kl. 13.00 og 15.00 2019.

Nydanskeren Jimbuts Kulturforening står, i samarbejde med That Hysteric Theatre(CHN), for forestillingen ”Tomme stole”, som er baseret på Lia Xias digtsamling af samme navn.

Liu Xia har for nylig – efter at have siddet i husarrest i Kina i otte år – fået asyl i Berlin. Som enke til Liu Xiaobo, der i 2010 in absentia modtog Nobels fredspris, er Liu Xia verdenskendt. Det er første gang, at et dansk publikum får lejlighed til at stifte bekendtskab med Liu Xia’s arbejde.

Forestillingen ”Tomme stole” er skabt i dialog med Liu Xia og omhandler hendes liv, hendes digte, baggrunden for dem og selve den kreative proces med at skrive dem.

Forestillingen opføres ved Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have, og varer 50 minutter. Frederiksberg bibliotek arrangerer som optakt til forestillingen en særudstilling om Liu Xia i perioden den 6.- 20. maj ´19.

For mere information og billetkøb følg linket forneden.

https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/tomme-stole/

Bogforside_digtsamling_Tomme_stole.png-page-001