Hvor kvinderne er skønne tilbedte, men også intrigante skarptunger og udspekulerede duller

Jin Ping Mei  i vers og prosa, anden bog, Vandkunsten 2013. Oversat af Vibeke Børdahl

Af Jette Mechlenburg

Endnu en udsøgt udgivelse af Kinas store sædeskildring og erotiske klassiker Jin Ping Mei er udkommet på forlaget Vandkunsten. I løbet af de følgende seks år vil de to første bøger blive efterfulgt af de næste otte bind i Vibeke Børdahls fremragende oversættelse.

ps002762_t_dg_92234 (1)ps002762_t_dg_92234 (1)3000 sider er denne erotiske roman fra 1500 tallets Kina som regnes for et mesterværk inden for den kinesiske talesprogslitteratur. Bare at holde bogen i hånden er en nydelse, indbunden i hvid silke som den er og udstyret med oprindelige træsnit som visuelt forudsiger handlingen i hvert kapitel. Titlen på værket er på samme tid tre kvindenavne og et symbolsk udtryk for romanens indhold, tre erobringer, Jin, guld, er den første, Ping, lille vase, den anden og Mei, blomme, den tredje, hvor vasen er billedet på den kvindelige skede, ”blommegren i gylden vase”.

I starten af første bog fortælles den drabelige historie om Wu Song og tigeren, og hvordan han dræber den med de bare næver. Her er handlingen henlagt til begyndelsen af det 12.århundrede, men meget snart afsløres det hvad romanen egentlig handler om. Hovedpersonen er den velhavende apoteker Ximen Qing, en hensynsløs Don Juan figur med seks hustruer og fire kurtisaner, hans drikkebrødre og forretningsforbindelser, og samfundet omkring dem i det 16. århundrede, hvor værket blev nedskrevet. Historien er sandsynligvis ældre, måske byggende på en samling af mundtlige fortællinger nedskrevet senere af en forfatter, men man ved ikke af hvem eller hvordan.

Vibeke Børdahls store interesse er Kinas mundtlige fortælling, og hun peger på hvordan de mundtlige træk går igen i romanen, måske en særlig skriftlig stil skabt for talesprogsfiktion, skriver hun i den meget informative og spændende indledning til første bog.

Det er talemåder som ’det fortælles at…’det er så sandt som det er sagt’…. ’dette lader vi ligge……’

I sin oversættelse, siger hun, har hun ikke tilstræbt at levere an videnskabelig udgave, hun ønsker først og fremmest at understrege værkets essentielle form som roman.

Brutalt samfund – med humor

Og det er den så sandelig. En levende, humoristisk, fascinerende, overraskende roman med et mylder af personer omkring Ximen Qing og hans harem og hans ustandselige jagt på erotiske eventyr.

Det er ikke en romantisk verden der skildres, men et samfund hvor bestikkelse og korruption, druk og hor, vold og sågar mord høre til dagens orden. Hvor kvinderne er skønne tilbedte, men også intrigante skarptunger og udspekulerede duller.

…og erotik

Mest af alt rummer romanen utilslørede skildringer af erotiske scenerier og den seksuelle akt, af blomstrende samlejestillinger, kvindens køn som en duftende lotusblomst, mandens penis i alle former og farver udstyret med ring af sølv eller guld til at fremme effekten ved indtrædelse i kvindens lotusmund. Som for eksempel hvad tjenestepigen ser gennem et hul i vinduespapiret, ”I lampernes svage lys og skygge bag kølige silkeforhæng: snart kommer den ene, den anden viger; den ene går til angreb, den anden parerer: den ene åbner armene af jade, den anden løfter lotusfødderne….som sommerfugle og bier, der er berusede af lyst, er det dem umuligt at holde op igen….medens–deres elskovsleg fremkaldte regn og skyer”.

Som indledning til hvert kapitel og i de handlingsmættede prosafortællinger er der poetiske vers som almengør spillet mellem kønnene og livets forgængelighed som her i indledningen til slutkapitlet:

I denne verden er syv årtier mennesket beskåret / Hvorfor udmatte sjælen hver dag og nat hele året / Vort liv hernede med skam og skændsel ender/Et blændværk passerer øjet, men gehalt man ikke finder / Om du er fattig eller rig beror på himlens nåde / I jordisk støv dit ry forgår i sejr eller våde / Bedst at slå sig løs i nuet, nyde glædens vår / Lad ej panden alt for snart omkranses af grånende hår.

Fortællingen udspiller sig i et velhavende overklassemiljø, hvor alt handler om disse menneskers ønsker og krav, og hvor de tjenende ånder får prygl og grove ord hvis de på nogen måder er opsætsige eller ikke gør hvad der forlanges.  Det er da også til tider i udgiveres forskellige forord udtrykt i forbehold og undskyldninger, samtidig med at der blev peget på værkets moralske hensigt, tænk hvilke skader der følger af sådanne udskejelser.

Men fortællingerne har dog overlevet siden 1600 tallet og forefindes nu i en spillevende dansk oversættelse som vil forundre og fornøje mangen en læser.