Invitation til China Day d. 30 september

Kinesisk musik og fødselsdagsfest:

China Day er gratis og åbent for alle og afholdes 30. september 2017, kl. 13.00-17.00 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg.
Music Confucius Institute på Den Kongelige Danske Musikkonservatorium fejrer i år fem års fødselsdag med en eventyrlig koncert med elementer af både klassisk kinesisk og vestlig musik. Fødselsdagen bliver holdt samtidigt med det årlige arrangement, China Day, den 30. september – en eftermiddag med kinesisk musik og kultur for alle aldre.For fem år siden indgik Central Conservatory of Music i Beijing en samarbejdsaftale med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg, og Music Confucius Institute (MCI) var født. Fødselsdagen fejres ved årets China Day med en flot koncert, der byder på uropførelse af et værk for to guitarer og dizi (bambusfløjte) skrevet af den danske komponist John Frandsen. Derudover vil koncerten byde på værker under temaet H.C. Andersens eventyr, som er komponeret af udvalgte kinesiske studerende.China Day giver mulighed for at opleve kinesisk kultur helt tæt på. Udover den eventyrlige koncert vil det være muligt at prøve traditionelle kinesiske musikinstrumenter, at lære mere om kinesisk folkesang, bevæge kroppen i en taiji-workshop, tage de mindste på skattejagt, og meget mere.En fotoudstilling i anledningen af jubilæet viser, at MCI på femårsdagen kan se tilbage på et musikalsk hav af aktiviteter og koncerter, bl.a. i Det kinesiske Tehus på Frederiksberg og koncert for dronningen og prinsgemalen på Château de Cayx. Størstedelen af MCI’s arbejde omhandler dog musikundervisning, som på moderne vis inddrager elementer af kinesisk musikforståelse.”MCI arbejder for at skabe et sammenspil mellem kinesisk og vestlig musik, der giver musikundervisning en helt ny dimension”, siger instituttets direktør og leder af International Afdeling på Det Kongelige Danske Musik Konservatorium, Marianne Løkke Jakobsen, og fortsætter, ”Vi er utroligt glade for den store interesse, der har været for at opleve den kinesiske musik, og derfor inviterer vi til fødselsdagsreception.”

Kontakt: Marie Nørskov Bærentsen, mci@dkdm.dk, tlf. 7226 7280.

Tilmeld dig arrangementet her:
Tilmelding til China Day

Læs mere her:

Om China Day