Kinabladets arkiv

Kinabladets arkiv har tidsskrifter der kan downloades eller læses online, der går tilbage til år 1999.

reol-1

 

 

 

 

 

Her er en oversigt over tidligere udgivne numre (digital udgave) klik her

Nedenstående er indholdsfortegnelse for Kinabladet samt link til det pågældende nummer.

  • Kinabladet nr. 38 Sommer 2008

    Kinabladet nr. 38 Sommer 2008

    Indhold:

    Dumplings
    Digt af Yi Sha, oversat af Signe Overgaard Ptaszynski

    En dansk missionærfamilie i Kina
    Et dansk ægtepar, Dorthe og Peter Bertelsen, rejst i 1931 til Kina, hvor ægtemanden skulle arbejde som lægemissiionær. Den 11. marts 2008 fortalte deres to døtre ved et møde i Dansk-Kinesisk Forening i København om en missionærfamilies tilværelse i det krigshærgede Kina.

    Har jeg nu sagt noget forkert?
    En kinesisk bloggers beretning om hvordan det gik for sig, da arbejderne i et postfordelingscenter i Nanjing Modtage et ”kejserligt håndtryk”.

    OL og menneskerettighederne
    Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer hævder, at Kina ikke har overholdt de løfter det gav om at forbedre menneskerets-situationen i landet, hvis det fik overdraget OL-værtskabet i 2008. Men Amnestys danske afdeling er ikke i stand til at oplyse, hvad det var for løfter, Kina gav.

    En tibetansk fakkel tændt af aktivister
    Kina får ikke den glamourøse optakt til afholdelsen af OL, som landets ledere og befolkning har ønsket sig. Faklen og dens ledsagere er blevet direkte fysisk angrebet af pro-tibetanske aktivister. I mediedækningen er det kommet frem, at der er tale om en længe forberedt og velkoordineret aktioin.

    OL, Steven Spielberg og Darfur
    Den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg har frasagt sig hvervet som kunstnerisk rådgiver ved De Olympiske Lege i Beijing i august 2008. Hans begrundelse er, at den kinesiske regering ikke har brugt sin indflydelse til at få standset den sudanesiske regerings forfølgelse af befolkningen i Darfur.

    Smilets skønhed – OLs bedste visitkort
    Når der skal uddeles medaljer ved OL i Beijing i august 2008, vil vi i tv kunne se under kinesiske kvinder i røde uniformer tage del i højtideligheden. Vi skylder disse kvinder at følge deres nøje indstuderede bevægelser, for de har slidt hårdt i det for at kvalificere sig til hvervet som OL-værtinder.

    Taiwans præsidentvalg
    Taiwans opposition siden parlamentsvalget i 2001, Det Nationalistiske Parti, også kendt som KTM, sejrede stort ved præsidentvalget i marts 2008 og parlamentsvalget i januar samme år. Det kan betyde nærmere forbindelse med Kina, men det betyder ikke, at taiwanerne ønsker, at deres ø skal komme under kinesisk styre.

    Spindoktorer og andre skikkelser
    Biografier af skikkelser i Kinas oldtid var emnet for et foredrag, som dr.phil. Gunnar O. Svane holdt i Dansk-Kinesisk Forening. Biografierne udgør en del af historieskriveren og hofastrologen Sima Qians værk fra det første århundrede før vor tidsregning: Historiske Optegnelser. Denne del af værket blev i 2007 udgivet på dansk i Gunnar Svanes oversættelse.

    Æresmedlem Else Glahn
    Dansk-Kinesisk Forening udnævnte på generalforsamlingen den 28. februar 2008 sit første æresmedlem, arkitekt og sinolog Else Glahn. Else Glahn var en af de tre stiftere af Selskabet til Kulturel Forbindelse med Kina i 1952.

    Kinas kulturelle fodspor i Danmark
    Kinesere, der vil vide noget om deres lands forbindelser med omverdenen gennem tiderne, kan fra august 2008 få et indblik i, hvordan Kina i de seneste fire hundrede år har påvirket danskernes hverdag. Da flytter udstillingen ”Drømmen om Kina” fra Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot tikl et nyt museum i Beijing, Prince Gong Palace Museum.

    Xiamens miljøaktivister sagde nej
    Efter knap et års slagsmål om beliggenheden af en kemisk fabrik i Fujian-provinsen gav regeringen i Beijing efter for lokale miljøaktivisters krav om, at den halvfærdige fabrik skal flyttes langt bort fra millionbyen Xiamen. Såvel myndighederne som græsrødderne siger, at striden har styrket folkets indflydelse på den politiske beslutningsproces.

    Richang shenghuo
    Store og små begivenheder i kinesernes hverdag, fra røgfri OL over bryllup på cykel til kinesiske forskere, der vender hjem til Kina efter studier i udlandet.

    Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 38 Sommer 2008 PDF format

    eller læs det online her

  • Kinabladet nr. 37 Forår 2008

    Kinabladet nr. 37 Forår 2008

    Indhold:

    Dat hop nzat hni
    Digt af Jimu Langge fra minoritetsgruppen Yi,  oversat af Signe Overgaard Ptaszynski

    Beijing kæmper for at få vejret
    Gert Holmgaard Nielsen rapporterer fra Beijing om myndighedernes bestræbelser På at få luftet ud i smoggen inden
    OL åbnes i august 2008.

    Kinaveteran: Vibeke Børdahl
    I serien om danske Kinaveteraner har vi besøgt Vibeke Børdahl. Hun har beskæftiget sig med Kina og kinesisk sprog i over 40 år. I halvdelen af tiden har hun især forsket i en meget speciel kinesisk kunstart, historie fortællingen.

    En flydende verden
    Karen Louise Erichsen om den kinesiske filmskaber Jia Zhangke, der i løbet af de seneste ti år har udviklet sig til at blive en af verdens væsentligste filminstruktører. Han fik et internationalt gennembrud, da hans film Stille Liv blev kåret tilårets bedste film ved filmfestivalen i Venedig i 2006.

    Tibetanske nomadebørn i private skoler
    Ellen Bangsbo om en skole i 4300 meters højde i et område af Sichuan-provinsen befolket med tibetanske nomader. Mange nomadebørn bliver nødt til at finde andet arbejde, fordi de har svært ved at fortsætte forældrenes traditionelle nomadetilværelse. Det kræver skolegang og anden uddannelse. Små private skoler skyder op, men mange nomadebørn kommer slet ikke, eller kun ganske kortvarigt, i skole. Illustreret med Ellen Bangsbos egne farvebilleder.

    ”Et makværk af en artikel”
    Ivar Bjurner kritiserer en artikel af professor David Favrholdt om begrundelsen for ikke at boykotte OL i Beijng. Ivar Bjurner kritiserer desuden Kinabladet for at have bragt den.

    Beijing juni 1989 – 19 år efter
    Flemming Ytzen om studenteraktivisterne, der stod i spidsen for de store demonstrationer i Beijing i 1989. Hvordan er det gået dem?  Det lykkedes aldrig dissidenterne at organisere en opposition uden for Kina.

    Zhou Enlai – et (tragisk) politisk liv
    Søren Clausen om en ny bog om Zhou Enlai, Kinas premierminister 1949-76 og Maos højre hånd, skrevet af Barbara Barnouin og Yu Changgen, ”Zhou Enlai: A Political Life”. Forfatterne kan ikke komme uden om en rekapitulering af Partiets dramatiske historie, og ind imellem taber de tilsyneladende helt Zhou af syne. Men det er alligevel lykkedes fint at skab en tankevækkende og troværdig biografi over Zhous glorværdige – og tragiske – karriere.

    En velgennemtænkt lærebog
    Signe Overgaard Ptaszynski om Kinesisk 2 – kinesisk sprog for begyndere. Bogen kommer omkring mange gode og nyttige emner og er i sin sammensætning godt gennemtænkt.
    Nogle små indvendinger ødelægger ikke helhedsindtrykket af en flot og velskrevet bog.

    Kungfu – kultur og underholdning
    Henrik Strube om kungfu – populært kaldet kinesisk kampsport –, der iårhundreder har været en del af kinesisk kultur og nu dyrkes i en aller anden form i det meste af verden. For Shaolin-klostret i Kina, hvor mange af kungfu-traditionerne har deres oprindelse, er kongfu blevet en millionforretning.

    Ri chang sheng huo
    Claus Seiden om store og små begivenheder i kinesernes tilværelse – fra en landbokvinde, der kaldte sig Jesu søster
    og har skabt sig en formue ved at lokke folk til at tro, at hun kunne helbrede kræft, over de mange enebørn, der som voksne ikke kan finde sig i ikke at blive forkælet, til det kinesiske undervisningsministerium, der har dekreteret, at kvindelige studerende ikke mere skal bortvises fra universitetet, selv om de bliver gravide.

    Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 37 Forår 2008 PDF format

    eller læs det online her

Klik på ovenstående nummer for at læse tidligere numre af Kinabladet.  Rækkefølgende er faldne hvor 1 er det nyeste nummer og det højeste tal er det første nummer af Kinabladet.