Kinabladets arkiv

Kinabladets arkiv har tidsskrifter der kan downloades eller læses online, der går tilbage til år 1999.

reol-1

 

 

 

 

 

Her er en oversigt over tidligere udgivne numre (digital udgave) klik her

Nedenstående er indholdsfortegnelse for Kinabladet samt link til det pågældende nummer.

  • Kinabladet nr. 34 Sommer 2007

    Kinabladet nr. 34 Sommer 2007

    Indhold :

    At lære kinesisk skal være en leg
    Flemming Poulsen har fulgt en time i kinesisk i 5. klasse på Stenhus Kostskole ved Holbæk. Interessen for alt hvad der har med Kina at gøre er vokset stærkt de seneste år, herhjemme som i mange andre lande. Derfor er behovet for og lysten til at lære kinesisk også steget. En del skoler har kinesisk undervisning på programmet.

    Kinas bløde magt:
    sprog og kulturKina har de seneste år fået solidt fodfæste på verdenskortet. Nu er Kina i fuld gang med at lægge grunden til endnu en triumf: Hele verden skal stifte bekendtskab med Kinas ”bløde magt” – sprog og kultur. Pan Letian skriver om Confucius-institutter for sprog og kultur, som Kina opretter over hele verden.

    Kønsulighedens land
    Flemming Ytzen skriver om Kinas restriktive familieplanlægning, der er på vej til at få konsekvenser, som er velkendte fra de gamle industrilande i Europa – med mindre velstanden får den utilsigtede konsekens, at mange kinesiske familier bryder med den officielle fødselskontrolpolitik.

    Made in China: Kinesisk samtidskunst
    Magnus Jorem skriver om den største samling af kinesisk samtidskunst, der nogen sinde er vist i Skandinavien: Udstillingen ”Made in China” på Louisiana i Nordsjælland.

    Bambusfløjten og guitaren
    Et samarbejde mellem den danske guitarist Las Hannibal og den kinesiske fløjtenist Chen Yue er resulteret i en cd, og der er konkrete planer om at udvide denne dansk-kinesisk ”musikalske dialog” til et møde mellem vestlig og kinesisk musikkultur. Flemming Poulsen interviewer Lars Hannibal, Hanna Liv Leanderdal interviewer Chen Yue og Vivi Kjær anmelder den dansk-kinesiske cd.

    Mor og far er på arbejde – i årevis
    Claus Seiden skriver om millioner af børn i kinesiske landsbyer, der har det svært. Når Kinas landboer tager til byen for at arbejde, er det især for børnenes skyld, men mens forældrene tjener penge til skolegang, går børnene ofte for lud og koldt vand.

    Fra husarrest i Kina til hæderspris i USA
    Flemming Poulsen skriver om en 80-årig pensioneret læge, der er kendt i hele Kina for sit arbejde med at bekæmpe hiv og aids. Hun blev sat i husarrest, da hun skulle til USA for at modtage en ærespris. Hun fik først lov til at rejse, da den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton skrev et brev til præsident Hu Jintao om sagen. Tre andre kinesere fik også en ærespris i USA.’

    Ri chang sheng huo
    Begivenheder i kinesernes hverdag og tilværelse, samlet af Claus Seiden.

    Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 34 Sommer 2007 PDF format

    eller læs det online her

  • Kinabladet nr. 33 Forår 2007

    Kinabladet nr. 33 Forår 2007

    Indhold:

    Nedrivning
    Digt af Jun Er, oversat af Signe Overgaard Ptaszynski

    Pandaen – Kinas venskabsambassadør
    Henrik Strube om den store panda, en stærk truet dyreart. Den er uløseligt knyttet til Kina. En stor del af de omkring 1600 pandaer, der har overlevet tidernes ugunst, holder til i Sichuan-provinsen i Kina. Her har de deres egne naturreservater, som FN’s kulturorganisation i 2006 har opført på listen over Verdens Naturarv. Pandaens historie går langt tilbage, og det kære dyr kan bryste sig af at spille en rolle i storpolitik.

    Kunst fra Kina til danske hjem
    Interview med arkitekt og kunsthandler Stig Andersson, København. Han har bragt en stor af de kunstnerisk værdifulde genstand, der findes i danske hjem, med sig hjem fra Kina. Han har fundet dem på loppemarkeder og hos bønder i Shanxi-provinsen.

    Kina på jagt i Afrika
    Referat af foredrag i Dansk-Kinesisk Forening. Kinas afrikanske eventyr var titlen på et foredrag, som projektforsker Peter Kragelund fra Dansk Institut for Internationale Studier holdt den 16. november 2006. Den aktuelle anledning var, at Kina i de seneste år har øget sit politiske og økonomiske engagement i Afrika. Det har fået vestlige politikere og medier til at tale om en kinesisk nykolonisering af Afrika som en trussel mod vestlige interesser.

    Afrikanske ledere til topmøde i Beijing
    Flemming Poulsen om en to-dages konference i Beijing i organisationen ”Forum for Kinesisk-Afrikansk Samarbejde, som den kinesiske ledelse havde indbudt 48 afrikanske statsoverhoveder og regeringschefer til 4.-5. november 2006.

    Bestseller der ikke fænger
    Rikke Agnete Olsen anmelder Lisa Sees roman ”Sneblomst og den hemmelige vifte”. ”Trods megen viden og en dramatisk handling fænger bogen ikke rigtigt …”.

    Velegnet, men dyr lærebog
    Signe Overgaard Ptaszynski anmelder Lene Sønderby Bechs og Christian Nielsens ”Kinesisk 1 – Kinesisk sprog for begyndere”. ”… det er en flot bog, som er særdeles velegnet til indlæring af mundtlig kinesisk…. Ulempen er dog, at bogen er noget dyr at købe, 437,50 kr.

    Næsten en Kina-håndbog
    Claus Seiden anmelder Mette Holms og Mogens Lykketofts bog ”Kina drager”. ”En velskreven bog, hvis forfattere supplerer hinanden godt, så man får bedre forstand på Kina af læsningen”.

    Tibet under forvandling’
    Tibet under forvandling – men i hvilken retning? Det er emnet for en debataften, Dansk-Kinesisk Forening arrangerer. Tid og sted opgives senere på foreningens hjemmeside. Præsentation af de tre indledere: Antropologen Ellen Bangsbo, journalist Nils Thostrup og næstformand for Støttekomiteen for Tibet Anders Højmark Andersen. ”En egentlig Tibet-debat har haft trange vilkår i Danmark, men viljen til en meningsfuld debat uden alt for fastlåste holdninger er givet til stede”, skriver Kjeld A. Larsen i sin introduktion til debataftenen.

    Ri chang sheng huo
    Begivenheder i kinesernes hverdag og tilværelse, samlet af Claus Seiden. Fra forbud mod benforlængelse over flyrejser for én yuan til skriveundervisning til universitetsstuderende.

     Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 33 Forår 2007 PDF format

    eller læs det online her

     

Klik på ovenstående nummer for at læse tidligere numre af Kinabladet.  Rækkefølgende er faldne hvor 1 er det nyeste nummer og det højeste tal er det første nummer af Kinabladet.