Kinabladets arkiv

Kinabladets arkiv har tidsskrifter der kan downloades eller læses online, der går tilbage til år 1999.

reol-1

 

 

 

 

 

Her er en oversigt over tidligere udgivne numre (digital udgave) klik her

Nedenstående er indholdsfortegnelse for Kinabladet samt link til det pågældende nummer.

  • Kinabladet nr. 24 Vinter 2004

    Kinabladet nr. 24  Vinter 2004

    En hilsen til 16 kinesiske skolepiger
    Økonomisk hjælp fra KULU (Kvindernes U-landsudvalg og Dansk-Kinesisk Forening til ”China Children and Teenagers’ Fund”. På de to foreningers vegne overrakte forfatteren Ma Jisen den 27. december i Beijing en check på knap 2500 USD (ca. 15.000 kr.) til den velgørende fond, der støtter økonomisk dårligt stillede pige, så de kan fortsætte deres skolegang. Pengene stammer fra salget af ”Min Mormors lange hår”, der blev udgivet af de to foreninger i 2003. Pengene rækker til 16 pigers skolegang i tre år.

    Hæderspris til kinesisk forfatterpar
    Et kinesisk forfatterpar, Chen Guidi og Wu Chuntao, har fået årets ”Lettre Ulysses Awards for the Art of Literary Reportage” for en bog, de har skrevet om bøndernes elendige forhold i Anhui-provinsen i Østkina. Prisen er på ca. 350.000 kr. Bogen blev udgivet i begyndelsen af 2004 og blev forbudt i marts 2004. I begrundelsen for at give forfatterparret prisen hedder det, at ”bogen beskriver problemer med despoti, vilkårlighed, korruption, der somme tider ender med mord, og lovløshed”.

    Først ros, så forbud og retssag
    Det officielle kinesiske nyhedsmagasin Beijing Review havde i begyndelsen en rosende omtale af det kinesiske forfatterpars afslørende bog om overgreb mod bønderne i Anhui-provinsen. Kort efter blev bogen forbudt. En sociolog ved det kinesiske samfunds-videnskabelige akademi skrev i Beijing Review, at de to forfattere skal have tak, ”fordi de giver os et sandt billede af forholdene på landet”. En af de ledere, der er nævnt ved navn i bogen, har anlagt en injuriesag mod forfatterparret.

    Hårdhændet behandling af bønderne
    Det høje skatteniveau i Kinas landområder, lokale embedsmænds hårdhændede behandling af bønderne samt de centrale myndigheders manglende viden om og evne til at ændre situationen er blandt de chokerende afsløringer i den forbudte bog ”A Survey of Chinese Peasants”. Henriette Pia Meldgaard Kristensen, hovedfagsstuderende ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, skriver om bogen og bøndernes levevilkår.

    Anchee Min uden sex og erotik
    Rikke Agnete Olsen anmelder romanen ”Kejserinde Orkide” om kejserinde Ci Xi, den sidste på Kinas kejsertrone. I Anchee Mins tidligere bøger fylder sex og erotik meget både i skildringerne af begivenhedsforløbet og i personernes sind. Sådan er det slet ikke i ”Kejserinde Orkide”. Bogen er ikke et tidsbillede, men den er spændende og let læst.

    Den endelige magtoverdragelse
    Kinas præsident, Hu Jintao, kronede sikn karriee inden for det kommunistiske parti og statsledelse, da han for nylig overtog posten som militær øverstkommanderende. Specialeskrivende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Nis Høyrup Christensen, gør status over magtoverdragelsen i kinesisk politik. Med Jiang Zemins tilbagetræden fra posten som øverstbefalende for militæret er magtoverdragelsen i kinesisk politik fuldendt. Hu Jintao sidder nu på alle tre magtsøjler: partiet, staten og militæret. Hvad er Hus muligheder for at føre en selvstændig politik?

    Tema: Kina og medierne:
    Kinabladet om Kinas blade
    Claus Seiden har redigeret et tema om Kinas medier og skriver i sit oplæg, at mange faktorer påvirker de kinesiske mediers udvikling. Internettets udbredelse som alternativt medie er en af dem. Bladenes økonomi en anden og meget væsentlig faktor. Meget tyder på, at der i hvert fald er en bevægelse mod udvidede ytringsmuligheder.
    Myndighedernes syvdobbelte nej og læsernes den entydige nej tak
    Markedskræfterne spiller en stigende rolle i kinesiske medier. Og der eksperimenteres for at tjene penge. Cand.scient.pol. Ida Maiken Schaar, fuldmægtig i Udlændingestyrelsen, skriver om mediernes rolle i Kina. Trods det faktum, at hverken ytringsfrihed eller adgangen til alternativ information præger den kinesiske mediesektor, har den omfattende markedsliggørelse af mediesektoren haft betydelige demokratiserende effekter.

    Selvretfærdig som vatikanet
    En professor i journalistik på Beijing Universitet, Jiao Guobiao, har kritiseret pressecensuren i uhørt voldsomme toner. Hans kritik var på internettet en rum tid, før den blev fjernet, og den blev trykt i et nyhedsmagasin i Hongkong. Han er blevet hårdt kritiseret af det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, hvor man blandt andet kalder ham en forrædder, en skamplet på Beijing Universitet, og forlanger, at han jages ud af undervisningssektoren. Hans kritik er rettet mod det kommunistiske partis propagandadepartement, som han beskylder for at spænde ben for Kinas kulturelle udvikling og beskytte onde kræfter og korruption.

    En million journalister
    En ung kinesisk kvinde, Wang Yihong, der er tilknyttet afdelingen for massekommunikation og journalistik inden for Det kinesiske Akademi for Samfundsvidenskaber i Beijing, siger i et interview med Kinabladet, at kinesiske journalister – og dem er der én million af – i modsætning til vestlige journalister aldrig betragter sig selv som ”samfundets vagthunde”. Man kan ikke drive undersøgende journalistik i Kina, forklarer hun. Men det er et særpræg ved de kinesiske bladredaktioner, at de har meget store afdelinger, der tager sig af læserhenvendelser, følger dem op og undersøger deres baggrund, også i de mange tilfælde, hvor de ikke fører til, at der bliver skrevet om dem.

    .… noget satans affald …..
    Folk fra Beijing er noget satans affald! Det kan man nu få lov at sige på Kinas internet. Det fremgår af indlæg, der er kommet på nettet om en bog, der afslører forholdene for fattige bønder, der har slået sig ned i Beijing. Et længere citat fra en af bogens beretninger vidner ikke blot om dybe sociale problemer, men også om, at censuren tillader en stadig mere omfattende debat om følsomme emner. Fire kinesiskstuderende på kandidatdelen på Østasiatisk afdeling, Aarhus Universitet, har oversat et udførligt uddrag af indlæggene på internettet. De fire er Gregers Lindvig, Pia Føns Sørensen, Line Christensen og Margrethe Ellegaard Hansen.

    Pengene eller bladdøden
    Der er penge i at udgive aviser i Kina, og det betyder for det meste, at pressen er på vej til en større grad af frihed, mener vestlige forskere og journalister. Uddrag af kommentarer fremsat af Tim Luard fra BBC, Jonathan Watts fra ”Guardian”, den britisk uddanndede forsker Shanti Kalathil, der arbejder som journalist i Hongkong og Yuezhi Zhao, der forsker på Skimon Fraser-universitetet i Canada.

    Billedskøn, kraftfuld, rørende
    Zhang Yimous nye film, ”House of Flying Daggers”, havde premiere i København i slutningen af oktober 2004. Den foregår under Tang-dynastiet og handler om en betjent, der skal finde frem til en oprørsgruppes hovedkvarter. Han får hjælp af en blind pige, men de to bliver forelsket i hinanden. Filmen anmeldes af Gudmund Nielsen, der studerer filmvidenskab ved Københavns Universitet. Han kalder filmen et billedskønt, kraftfuldt og rørende mesterværk, der tåler adskillige gensyn og vokser for hver gang.

    Beijing og provinserne
    Centralmagtens økonomiske og politiske styring af provinserne er emnet for en artikel, som cand. scient. pol. Mads Kjeldsen, Aarhus Universitet, har skrevet om magtforholdet mellem Beijing og provinsen. En undersøgelse giver et billede af en stærkere centralmagt, der i højere grad anvender udpegnings- og forflytningsinstrumentet over for provinserne, men centralmagtens aktive, synlige involvering i de provinsielle lederbevægelser er ikke ens for alle provinser. Blandt andet er der en overrepræsentation af de østlige provinser i Politbureauet, hvor Beijing, Shanghai og Guangdong har et vist antal permanente medlemmer uanset sammensætningen af Politbureauets Stående Komite.

    Taiwan – en demokratisk succes,
    men med risiko for sikkerhedspolitisk konflikt
    De senere års mange overskrifter i de internationale medier om Taiwan har som regel ikke fremhævet øriget som det forbillede, det vitterligt er i forhold til økonomisk og politisk udvikling. Overskrifterne har været fokuseret på den risiko for en sikkerhedspolitisk konflikt, som Taiwans uafklarede status udgør. Cand.scient.pol. Camilla Tenna Sørensen, Nordisk Institut for Asienstudier, skriver om den historiske baggrund for styret på Taiwan og om de senere års udvikling.

    Buddhisnme i hverdagen
    Buddhismen er den dominerende religion i Kina. Den kom til kejserriget for 2000 år siden.
    Interview med en kinesisk forretningsmand i Beijing, der fortæller om, hvordan det gik til, at han blev buddhist, og hvad det betyder for ham privat og som forretningsmand. Buddhismen er med ham overalt og i alt, hvad han foretager sig. Besøg i et 1500 år gammelt tempel i Beijing og interview med en munk om hans vej til buddhismen og til at blive lærer ved det buddhistiske akademi i Beijing.

    Om at tage sig af Kinas gamle
    Forfatteren og journalisten Ma Jisen skriver fra Beijing om det at blive gammel i Kina. Det er blevet et samfundsemne og et forskningsprojekt for samfundsvidenskaberne, hvad man skal gøre ved de problemer, der dukker op, når 130 millioner af Kinas befolkning har passeret 60-års alderen. Kina er på vej til at blive et samfund af gamle. Man ser flere og flere hjem for gamle i byerne. Der er 3700 statsdrevne alderdomshjem med 870.000 sengepladser og flere end 660.000 beboere. Omkring 2035 vil der være mere end 400 mio. kinesere over 60 år, svarende til 27,5 pct. af Kinas befolkning.

    Sjælen der stak af
    En fortælling fra Tang-dynastiets tid, oversat fra kinesisk af Signe Overgaard. Den handler om en ung pige, der løber bort med den, hun elsker, men ikke må få.

    Kinesisk digt, kinesisk talemåde,

    Nyt om kinesernes liv og færden
    Fra præmiepiger over nudistproblemer til mobil-engelsk.

    Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 24 Vinter 2004 PDF format
    eller læs det online her

  • Kinabladet nr. 23 Efterår 2004

    Kinabladet nr. 23 Efterår 2004

    Lige pludselig hører man ikke mere …
    En af de sidste dage i 2002 vandt det danske arkitektfirma Møller og Grønborg en kinesisk arkitektkonkurrence om anlæg af en by til 300.000 mennesker. Hvad er der sket siden? Ikke ret meget! Interview med lederen af det århusianske arkitektfirmas afdeling i København, Dennis Lund, der har fulgt projektet på nært hold og har fået et sjældent indblik i, hvordan kineserne klarer opgaven med at samarbejde med udenlandske arkitekter. Han har mange lovord tilovers for Kina og kineserne, men lægger ikke skjul på, at der har været problemer med samarbejdet. Den kinesiske bygherre har tilsyneladende opgivet at lade det danske arkitektfirma deltage i virkeliggørelsen af projektet. Men firmaet har ikke fået noget at vide. Arbejdet for bygherren og samarbejdet med en kinesisk tegnestue har givet både positive og negative erfaringer, men det danske arkitektfirmaet har ikke mistet lysten til at arbejde i Kina. Møller og Grønborg havde oprettet en tegnestue i Beijing, men lukkede den igen lige før sommerferien i år, fordi der ikke skete noget.

    Det store spring tilbage
    Kinas sundhedsvæsen, der engang var domineret af barfodslægerne og et interntionalt højt anerkendt system for sygdomsforebyggelse og -behandling, har ændret karakter. Nu dominerer patientbetalingen, men langt fra alle patienter kan betale, og det har haft konsekvenser både i den generelle sundhedstilstand og i epidemien med lungesygdommen sars. Måske vil det præge hele samfundsudviklingen. Li Xing, der er lektor ved Forskningscentret for Udvikling og Internationale Forbindelser, Institut for Historie, Aalborg Universitet, har skrevet en afhandling med titlen „From Health by the People to Health by the Market”. Artiklen i Kniabladet er et uddrag af denne afhandling.

    Kineserne, naturen og miljøet
    Det står ikke for godt til med miljøet i Kina. Her findes næsten alle former for miljøproblemer – luftforurening, mangel på rent drikkevand, ørkendannelse, erosion. Meget skyldes den hastige økonomiske udvikling siden slutningen af 1970’erne, men roden til problemerne kan findes langt tilbage i Kinas historie. Noget tyder dog på, at landets nye regering er indstilloet på at gribe ind. Artiklens forfatter, Stine Lykke Nielsen, er stud.mag. i kinesisk og udviklingsstudier ved Aarhus Universitet. Hun tegner et billede af Kinas behandling gennem tiderne frem til i dag.

    Tættere samarbejde mellem Kina og Europa
    Det sino-europæiske forhold omhandler et stadig tættere samarbejde. Dette understreges af de igangværende bestræbelser på at etablere et såkaldt „strategisk partnerskab”. Henriette Pia Meldgaard Kristensen, der er hovedfagsstuderende ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, gør status over samarbejdet, der ikke mindst drejer sig om handel. Det kan forventes, at splittelsen mellem EU-landene om forholdet til Kina ikke vil blive mindre i fremtiden, men det er dog klart, at det politiske samarbejde mellem Kina og EU kun vil blive styrket i fremtiden.

    Regeringschefen mødte en griseavler – og så fik millioner af kinesere løfte om et bedre liv
    I oktober 2003 var den kinesiske regeringschef, Wen Jiabao, på en inspektionstur ved Yangtzefloden. Han dukkede uanmeldt op i en lille landsby i nærheden af millionbyen Chongqing. Landsbyens beboere blev kaldt sammen, og regeringschefen spurgte, om der var nogen der havde noget at spørge ham om. En 42-årig griseavler, Xiong Deming, meldte sig. Hendes mand arbejder i Chongqing ved et offentligt byggeprojekt, men havde ikke fået løn i et helt år. Nu stod hun og manglede penge til sønnens skolegang. Regeringschefen lovede at gøre noget ved sagen, og hun fik om aftenen mandens tilgodehavende udbetalt kontant. Over 100 millioner såkaldte migrantarbejdere – arbejdsløse landmænd, der er søgt til byen for at få arbejde – er i samme situation som Xiong Demings mand, og regeringschefen lovede, at også de vil få deres tilgodehavende udbetalt. Kinabladets medarbejder Flemming Poulsen fortæller om migrantarbejdernes ofte usle tilværelse.

    Mange kinesere med psykiske problemer
    Den hastige udvikling i Kina med voldsomme kulturforandringer og opløsning af de gamle sociale strukturer har givet mange kinesere store psykiske problemer, fortæller en dansk psykolog, Kirsten Thøgersen, der arbejder i Kina. Hun siger i et interview med Kinabladet, at stigende arbejdsløshed, den flydende befolkning f migranter fra land til by, etbarns-familiernes der skal tage sig af de gamle, presset på de unge i uddannelsessystemet blot er nogle af de problemer, der har gjort depressioner til et alvorligt sundhedsproblem i Kina.

    H.C. Andersen og Kina
    Selv om H.C. Andersen aldrig havde været i Kina, var han fascineret af det han havde hørt om kinesisk kultur. Kinabladets medarbejder Henrik Strube skriver om det, der inspirerede den danske digter til at være så optaget af Kina og til at skrive eventyret „Nattergalen”. En af årsagerne var, ifølge hans dagbog, at han besøgte Tivoli på åbningsdagen og blev opslugt af havens „kineserier” – en basarbygning i kinesisk stil, en karrusel med kinesiske drager på taget osv.

    Ny kinesisk kungfufilm
    Kinas mest kendte filminstruktør, Zhang Yimou, har lavet en ny kungfufilm, „House of Flying Daggers”. Den får premiere i København 29. oktober 2004. Den foregår i året 859 under Tang-dynastiet. En oprørsgruppe, som filmen har taget navn efter, forsøger at tilrane sig magten. To kaptajner bortfører en danserinde i et bordel for at få hende til at føre dem til oprørernes hovedkvarter. Under jagten udkæmpes drabelige kampscener, men undervejs sker der noget, der ikke måtte ske: den ene af kaptajnerne forelsker sig i danserinden.

    Herluf Bidstrup – stadig populær i Kina
    Tegneren Herluf Bidstrup, der døde i 1988, efterlod sig 5000 tegninger. Et udvalg af dem, blandt andet fra hans rejse i Kina i 1955, er på udstilling i Arbejdermuseet indtil 28. marts 2005. Museumsinspektør, mag.art. Hanne Abildgaard skriver om tegneren, der, som hun skriver, i sit hjemland var lagt på is af såvel kritik som kunstnerkolleger på grund af sin utvetydige stillingtagen for kommunismen. Men når Eremitagemuseet i det daværende Leningrad slog dørene op for en udstilling med Bidstrup stod folk i kø for at komme ind. Det er bemærkelsesværdigt, hedder det i artiklen, at hans tegninger den dag i dag er i den grad populære i Kina, at hans bøger både kan lånes på biblioteket og købes i boghandlen.

    Hård kamp om landbrugsjorden
    Kinesiske landmænd er godt på vej til at tabe kampen mod luksusvillaer, golfbaner, skønhedssaloner, fitnesscentre og andre af den moderne tids opfindelser, der sluger den dyrkbare jord og fratager landmændene deres eksistensgrundlag. Forfatteren og freelance-journalisten Ma Jisen i Beijing giver eksempler på, hvordan private bygherrer i samarbejde med myndighederne omgår lovene og lægger beslag på sparsomme landbrugsarealer. I nogle tilfælde mister bønder al deres jord og har dermed ikke noget at leve af. Eksperter har peget på, at straffen for at forbryde sig mod jordlovene er alt for mild i forhold til de enorme profitter, de dømte har skaffet sig.

    Desuden: Kinesisk talemåde og et kinesisk digt samt ”Kinesernes liv og færden” med træk fra kinesernes hverdagsliv samt en Kina Kryds.

    Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 23 Efterår 2004 PDF format
    eller læs det online her

Klik på ovenstående nummer for at læse tidligere numre af Kinabladet.  Rækkefølgende er faldne hvor 1 er det nyeste nummer og det højeste tal er det første nummer af Kinabladet.