Kinabladets arkiv

Kinabladets arkiv har tidsskrifter der kan downloades eller læses online, der går tilbage til år 1999.

reol-1

 

 

 

 

 

Her er en oversigt over tidligere udgivne numre (digital udgave) klik her

Nedenstående er indholdsfortegnelse for Kinabladet samt link til det pågældende nummer.

  • Kinabladet nr 18 Sommer 2003

    Kinabladet nr 18 Sommer 2003

    Doktor i Kinas skolereformer
    Danmark fik den 11. april 2003 en ny dr. phil. med Kina på programmet, da lektor ved Aarhus Universitet Stig Thøgersen forsvarede sin doktorafhandling om uddannelsesreformer i Kina i det tyvende århundrede.
    Doktordiputatsen har titlen „A Country of Culture – Twentieth Century China Seen from the Village Schools of Zouping,Shandong”.
    De officielle opponenter var professor Marianne Bastid-Bruguière, Centre National pour la Recherche Scientifique, Frankrig, og professor Ruth Hayhoe, University of Toronto, Canada. Formand for bedømmelsesudvalget var Anne Wedell-Wedellsborg, der er professor og institutleder ved Østasiatisk Afdeling, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet.
    Den nye dr. phil. har arbejdet med de kulturelle og samfundsmæssige ændringer i Kinas landområder siden 1978, herunder uddannelse, kulturliv, kulturel, politisk og social kontrol og socialforsorg. Han hører til blandt de kinaforskere, som formår at kombinere en enorm baggrundsviden om Kina med feltstudier helt ned på græsrodsniveau.
    Hidtil er Kinas uddannelseshistorie blevet beskrevet fra reformatorernes og administratorernes synspunkt med fokus på, hvordan reformpolitikken er blevet til, og hvordan de afspejler politiske og intellektuelle strømninger i Kina og udlandet. Men Thøgersen vender kikkerten om og anskuer processen fra et enkelt lokalsamfunds synspunkt, idet han fokuserer på, hvordan de skiftende reformer er blevet indført på lokalt niveau, hvordan den lokale landbefolkning har modtaget reformerne, og hvordan uddannelse er indgået i familiers og individers livsstrategier.

    Kinesisk premiere-stemning
    Der var kinesisk stemning i Imperial bio i København, da Zhang Yimous nye film, „Hero”, havde premiere-forestillinger onsdag den 16. og torsdag den 17. april 2003. Nordisk Film, der står som distributør af den stærkt roste kinesiske film, havde bedt Dansk-Kinesisk Forening om at sørge for kinesisk stemning i forhallen. Foreningens kulturmedarbejder, Henrik Strube, og sekretær, Gudrun Lindhard, sørgede for, at biografgængerne kunne stifte bekendtskab med en kinesisk kalligraf, en kinesisk pipa-musiker og en forhandler af kinesiske varer, inden de begav sig ind til filmen. En af Kinabladets medarbejdere, Signe Overgaard, havde forfattet en lille artikel om den historiske baggrund for Zhang Yimous nye film, og den kunne biografgængerne studere inden forestillingen.

    http://kinabladet.dk/arkiv/Kinabladet%2018.pdf
    Zhang Yimous nye film „Hero” er anmeldt af Gudmund Nielsen, der har læst kinesisk og studerer film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.
    „Zhang Yimou er efter min mening en af verdens største og vigtigste nulevende filminstruktører”, skriver han. „Hans film drejer sig normalt om stærke kvindeskikkelser, der trodsigt kæmper mod samfundets og systemets uretfærdigheder, men med „Hero” har han bevæget sig ud på uudforsket territorium. Det siges, at alle kinesiske instruktører ønsker at lave mindst én kung-fu film i løbet af deres karriere, og Zhang Yimous bidrag er en storslået genrefilm, bygget på den klassiske fortælling om Qin-kejseren og snigmorderne”.
    „Zhang Yimou har i de seneste år arbejdet både med ballet og en stort anlagt opsætning af operaen Turandot i Den Forbudte By i Beijing. Den involverede hundredvis af statister. Det har været god træning, for koreografien i „Hero” bærer tydeligt præg af balletten, og de uhyre statistoptrin er uhyre velfungerende”.

    Sund søvn i kinesisk silkesengetøj
    En butik med sengetøj, udelukkende lavet af kinesisk silke, blev åbnet i København i december 2002. Står det til indehaveren, Lissen Stokholm, skal silke erstatte de dyner, puder og andet sengetøj, der bruges i de fleste hjem, for det kinesiske er langt det sundeste og behageligste at sove i, fastslår hun i et interview med Kinabladet.
    Lissen Stokholm stiftede bekendtskab med kinesisk silkesengetøj for 35 år siden. Da fik hun fra sine kusiner i Kina sendt en tynd, blød dyne med fyld af silkevat, og den bruger hun stadigvæk. For syv år siden fik hun ideen til at introducere kinesisk silkesengetøj på det danske marked under firmanavnet Pagode Silk. Hun præsenterede silke-vatdyner på blandt andet helsemesser for at finde ud af, om det var noget, der kunne interessere danskerne. Og det var det, fortæller hun.
    I 1998 begyndte hun at forhandle sengeudstyret fra sin gård ved Nyborg, og i efteråret 2002 tog hun springet fuldt ud, fik orlov fra sit arbejde som jordemoder i Kolding og åbnede en lille butik i Studiestræde midt i København.
    Lissen Stokholms kinesiske sengetøj er kemikaliefrit. Det var et krav, hun med en rejse til Kina samt en del besvær fik den kinesiske leverandør til at opfylde.
    Silketøjet har andre fortrin, fortæller hun. Bolsteret er af almindeligt, ubleget bomuldsstof, hvilket betyder, at dynen kan ånde. Fyldet i dynerne er 100% silkevat, der isolerer perfekt, og som kan suge mest fugt til sig. Derfor ligger man tørt og tempereret, uanset hvor koldt og fugtigt der er. En silkevatdyne skal ikke vaskes, kun luftes godt hver dag.
    Kemikaliefri produktion smitter af på prisen. Ifølge Pagode Silks hjemmeside (www.pagode.dk) koster en helårsdyne 3650 kr. Men, understreger Lissen Stokholm, så følger der et lækkert dynebetræk i fed flødefarvet silke med.
    „Mine dyner er til gengæld langt mere holdbare end dundyner. De holder i årtier og er meget sundere og mere rene og behagelige at sove i. Blandt mine mange tilfredse kunder har dynerne ry for at være stærkt vanedannende!”.

    Kinesisk silke i årtusinder
    Silkeavlen opstod i Kina og har været kendt i Kina siden 2700 f.v.t. og sandsynligvis før. Helt tilbage til de tidligste tider har silken spillet en rolle i Kinas historie, ikke mindst som handelsvare. Den kinesiske silke blev eksporteret til så fjerne egne som Romerriget. Handelen foregik ad Silkevejen, det netværk af handelsruter, der forbandt den gamle hoved-stad Chang’an, det nuværende Xi’an, med Middelhavs-landene og Indien.
    Den kinesiske regering var fuldt ud bevidst om silkens unikke værdi for Kina. Derfor forbød den eksport af silke-larveæg, og for den, der blev taget i at afsløre hemmelig-heden bag fremstilling af silke, betød det dødsstraf. På den måde lykkedes det Kina at have monopol på fremstilling af de fine silkestoffer helt frem til omkring år 550.
    Kinas silkeindustri er stadig den største i verden. Råsilke kan kun produceres i de lande, hvor den menneskelige arbejdskraft er meget billig, da det er et langsommeligt og slidsomt arbejde at producere silke. Der ligger et enormt arbejde i alle de processer af tilvirkningen, som stadig kun kan udføres med håndkraft, og hvor kendskab og traditioner ligger århundreder, ja årtusinder, tilbage. Det hele foregår faktisk stadig som for tusinder af år siden.

    Beijing i skyggen af SARS
    Journalist og forfatter Ma Jisen, Beijing, fortæller om, hvordan SARS-epidemien har præget hverdagen i hendes omgivelser.
    „I morges gik jeg på posthuset for at sende nogle pakker. Jeg stod i kø nogle få minutter. Alle de ansatte bag disken bar masker. Også på gaden bar folk masker. Det gjorde jeg også i forgårs, men jeg holdt op med det, da det føltes meget ubehageligt”.

    Xiaokang og de to nødvendige bud
    Kinas Nationale Folkekongres samlede 2946 delegerede i Beijing i marts 2003. De bekræftede de nye partilederes toppositioner i regeringen og slog nogle nye udviklings-tendenser an.
    Nu gælder det Xiaokang. Det var den nye kinesiske regeringschef Wen Jiabaos hovedbudskab, da han ledede sit første regeringsmøde, efter at Folkekongressen havde valgt ham til ministerpræsident.
    Xiaokang står for „et samfund, der er velstående på en altomfattende måde”. Slagordet blev skabt af afgående partichef Jiang Zemin og dækker målsætningen om, at Kina skal firedoble sin nationalindkomst per indbygger inden år 2020 og fordele goderne ligeligt.
    Wen sagde i tv og radio ved afslutningen af Folkekongres-sen:
    „ Jeg er et ganske almindeligt menneske, min bedstemor, min far og min mor var lærere ude på landet. De problemer, vi nu skal løse, er store: Kløften mellem øst og vest i vores land er uhyre stor. Fem-seks provinser i kystområdet står for lige så stor en del af nationalproduktet som alle de øvrige provinser tilsammen. Hvert år skal ti millioner flere have arbejde. 30 millioner lever endnu under fattigdomsgrænsen, og 14 millioner arbejdere har mistet jobbet under rationaliseringer”.
    Udover Xiaokang er der endnu et slagord, man skal lægge mærke til. Det taler om De To Nødvendige Bud. Det blev lanceret af den nye partiformand og præsident, Hu Jintao, i december 2002. De to bud er formuleret sådan: „Vi må anlægge en arbejdsstil, der er præget af ydmyghed og forsigtighed, og undgå at virke hovne eller utålmodige. Vi må bevare vore traditioner for enkel og hård kamp”.
    De første resultater af Folkekongressens beslutninger viste sig hurtigt. Der er planer om nye love, der skal beskytte de vestlige – underudviklede – provinsers udvikling. Der er planer om at flytte syv millioner mennesker fra de aller-fattigste landbrugsområder i vest til mere givtige jorder, og vel at mærke gøre det ad frivillighedens vej.

    Nye ideer om undervisning
    Kinesiske skoleelever bliver ødelagt af at skulle læse lektier til langt ud på aftenen alle ugens syv dage. Det er et af de argumenter, der bruges i de seneste års debat i Kina for at få reformeret undervisningssystemet. Desuden kan Kinas rolle i globaliseringens tidsalder nødvendiggøre reformer. I en artikel, lånt fra tidsskriftet NIASnytt, behandler dr. phil. Stig Thøgersen debatten om undervisningsreformer.
    „Denne debat om uddannelsens grundlæggende værdier viser, at Kina står på tærsklen til en ny fase i udviklingen af sit uddannelsessystem. De første år efter 1978 var præget af Deng-regeringens ønske om at hæve det akademiske niveau på bekostning af lige adgang for alle til uddannelse. Men folkeliggørelsen af uddannelse blev igen en høj prioritet siden midten af 1980’erne, og i 1986 vedtog man en lov, som foreskrev ni års uddannelsespligt. Samtidig begyndte antallet af børn i skolealderen at falde som følge af etbarnspolitikken, hvorved presset på uddannelsessystemet mindskedes”.
    „Jeg vil i denne korte artikel vise, hvordan betydningen af debatten om ”kvalitetsuddannelse” rækker langt videre end uddannelsesplanlægning og undervisningsmetoder, fordi den afspejler problemer og paradokser ved den kinesiske moderniseringsproces generelt. Det er ligefrem højst diskutabelt, om de ideer om uddannelse, som nogle reformfolk taler varmt for, kan jævnføres med gældende autoritetsstrukturer og dominansmønstre i det kinesiske samfund”.

    Moderne kinesisk keramik
    En stor udstilling af moderne kinesisk keramik på vej verden rundt blev i april 2003 vist i Middelfart. Danmarks Keramikmuseum kunne glæde sig over at huse udstillingen, før den fortsatte til USA og derfra hjem til Kina.
    Det er første gang Kinas allernyeste keramiske kunst er blevet vist i de nordiske lande. Udstillingen er blevet til ved et samarbejde mellem den schweiziske kunstner Jacques Kaufmann og den kinesiske keramiker I-Chi Hsu. Lise Seisbøl, direktør for Keramikmuseet på Grimmerhus i Middelfart, blev kontaktet af I-Chi Hsu via e-mail.
    „Det var svært at bedømme kunstværkerne på print, og det var ikke muligt at finde nogen i Danmark, der har erfaring med kinesisk keamik, men tilbudet var så spændende, og I-Chi Hsu så insisterende, at jeg måtte sige ja til at få udstillingen til Grimmerhus”, fortæller Lise Seisbøl.
    Det viste sig at være en udstilling af høj kvalitet, og interessen for moderne kinesisk keramik har været stor, fortæller Lise Seisbøl.

    Morsom og dybt alvorlig
    Anmeldelse af den kinesiske forfatter Dai Sijies roman „Balzac og den Lille Kinesiske Skrædderinde”.
    „Nogle bøger er mirakler af stor fortællekunst, sprogligt velturnerede og med et indhold, der beriger og opløfter, så man aldrig glemmer historien. Sådan en bog har Dai Sijie skrevet om to unge drenges oplevelser i en fjern landsby på Den Himmelske Fønix’ Bjerg i Sichuan-provinsen, hvor de blev sendt hen til genopdragelse under Kulturrevolutionen”. (…) „Bogen er så morsom, så fuld af groteske og uventede, men fuldt troværdige episoder, at man ind imellem ler højt under læsningen. Samtidig er det en dybt alvorlig bog, der viser Kulturrevolutionens totale meningsløshed og alle dens forfærdelige følger langt bedre end de mange romaner og erindringer, der i de senere år har svælget i alt det grufulde”.

    Hjemme hos –

    Hjemme hos pensionistparret Shi

    Hjemme hos tolken Lingling,

    Hjemme hos Xiao Yans mor,

    Hjemme hos Kellys mormor.

    Fire danskere har boet hos eller besøgt familier i Beijing, Nanjing og Tianjin og har fået et sjældent indblik i kinesisk hverdagsliv. De fortæller om deres oplevelser og venskab med et pensionistpar, en tolk, et tyve år gammelt venskab med en rejseleder og om en 21-årig kinesisk kvinde, der bor i Danmark og har kendt sin danske „mormor” fra hun var 13 og nu tager hende med hjem for at besøge sin rigtige mormor.
    Alle fire fortæller om Kina fra ny vinkel.
    Nyt om kinesernes liv og færden
    Små og store tildragelser af betydning for kinesernes dagligdag: Problemer med telefoner. Nye regler for opholdstilladelser til folk, der flytter fra land til by. Et velbevaret kranium om en kvinde, fundet for ti år siden i Nanjing, tyder på, at der allerede i forhistorisk tid var „langnæser” i Kina. 92 mio. har forladt landsbyerne for at bosætte sig i byerne. Skoleforelskelser er stadig upopulære i Kina. En ny bog, „Fersken og Blomme”, er blevet bestseller, den handler om den ny generation, der kun tænker på at tjene penge og score damer. Næsten 23 pct. af de kinesiske bønder lever under fattigdomsgrænsen. Bilsalget i Kina er steget 36 pct. på et år. 20 pct. af den årgang, der blev færdig med en højere uddannelse i 2002, har endnu ikke fået arbejde. Det er svært at redde Beijings værdifulde historiske bygninger på grund af en voldsom byggeaktivitet.

     

    Kinesisk talemåde “At spille lut for kvæg” Digt af Gu Kuang (eksamen omkr. 750), Kina Kryds nr. 14.

    Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 18 Sommer 2003 PDF format
    eller læs det online her

  • Kinabladet nr 17 Forår 2003

    Kinabladet nr 17 Forår 2003

    Grundlæggeren af Daloon død
    Sai-chiu Van, grundlæggeren af forårsrulle-virksomheden Daloon, Nyborg, døde den 14. februar 2003. Han blev 90 år. Han blev bisat i stilhed, men lørdag den 1. marts blev der holdt en mindesammenkomst på Holckenhavn Slot ved Nyborg.
    Med Sai-chiu Vans død er en af de store skikkelser i dansk erhvervsliv og i det dansk-kinesiske kultursamar-bejde gået bort.
    Sai-chiu Van kom i 1935 som 22-årig til Danmark fra Kina for at studere landbrug og andelsbevægelse. Den Anden Verdenskrig og uroligheder i Kina medførte, at han måtte opgive at rejse tilbage. I stedet skabte han en erhvervsvirksomhed, der er blandt de største i Danmark. Fra en beskeden begyndelse i 1960’erne med at levere forårsruller til Tivoli udviklede Daloon sig under Sai-chiu Vans ledelse til at blive et foretagende med over 400 medarbejdere og en årlig omsætning på 500 millioner kroner. Daloons forårsruller blev efterhånden næsten en national spise for danskerne.
    Foruden erhvervskarrieren vil Sai-chiu Van blive husket for sin rundhåndede økonomiske hjælp til kinesere, der ville studere i Danmark, og en omfattende støtte til det dansk-kinesiske kulturelle samarbejde. Hjælpen tog efterhånden en fast form gennem oprettelsen af Daloon Fonden, som både kinesere og danskere har nydt godt af. Kinabladet kan takke ikke mindst Daloon Fonden for sin eksistens og udvikling.

    Generationsskifte i Kinas top
    Kina fik i november 2002 en ny ledelse, da det kommunistiske parti på sin kongres udpegede Hu Jintao til ny generalsekretær. Der kom også nye folk i partiets og dermed Kinas vigtigste organer, og kongressen vedtog også på nogle punkter nye retningslinier for partiets politik.
    Partiets nye topledelse, de ni mand i Politbureauets Stårende Udvalg, tilhører samme aldersgruppe (mellem 58 og 66 år), har alle på nær én en ingeniøruddannelse (den sidste er geolog)..
    Partiformand Jiang Zemin (der også er ingeniør og yndede at omtale sig selv om ”Kinas overingeniør”) gik af og blev afløst af Hu Jintao.
    ”Vi har gennemført en glat overgang fra det gamle til det nye, sagde Jiang ved partikongressens afslutning.
    Hu Jintao blev medlem af det kommunistiske parti i 1964 og blev året efter, da han var færdig med sine ingeniørstudier, ansat som politisk instruktør for de studerende ved Tsinghua Universitet. Under Kulturrevolutionen Mange blev han sendt til Gansu-provinsen. I begyndelsen af 80’erne blev han hentet til Beijing, og som 43-årig fik han sin første indflydelsdesrige post, nemlig som Guizhou-provinsens partichef. Et par år efter blev han partichef i Tibet. En del af de sparsomme vestlige vurderinger af hans holdninger stammer fra den gang. Mens hu havde ansvaret, blev der slået hårdt ned på tibetanske protester mod det kinesiske styre, og der blev indført krigsretstilstand.
    Som 49-årig blev han medlem af Politbureauets Stående Udvalg. Som leder af partiets centrale skole har han vist noget, der måske er liberale tendenser. Han har fx sendt topledere på managementkursus på det amerikanske unive rsitet Harvard. Han er blevet betegnet som så selvudslettende, at han er blevet kaldt ”sunzi”. Det betyder barnebarn, men i denne forbindelse ”jasiger”eller ”medløber”.
    Det ventes, at Hu Jintao også skal overtage Jiang Zemikns post som Kinas præsident.
    I det kommunistiske partis nye partivedtægter, der blev vedtaget på kongressen, står der, at partiet skal repræsentere fremskreden produktion, fremskreden kultur og det kinesiske folks fundamentale interesser. Det vil med andre ord sige, at partiet giver afkald på først og fremmest at repræsen tere proletariatets interesser. Ifølge Jiangs teorier kan partiet nu optage selvstændige, endog kapitalister, som medlemmer.

    Kina og moderne design
    I de seneste 25 år har kinesisk industri gennemgået en stor forandring, og med Kinas indtræden i Verdennhandels Organisationen (WHO) står industrien over for en ny udfordring. For ikke at forsvinde i konkurrencen begynder kinesiske firmaer at indse, hvor vigtigt det er at bruge design til produktudvikling og firmaidentitet.
    Artiklens forfatter, Torsten Valeur, der er produktdesigner, har fulgt med i den begyndende udvikling af designbevidsthed i Kina.
    I 1990’erne fik Kina en fuld markedsøkonomi. Det medførte et indtog af aggressive firmaer fra USA, EU, Korea og Japan, lokket af det store marked og den billige arbejdskraft. Markedet er nu blevet mere krævende, da forbrugernes primære behov er dækket. I de store kystbyer er man gået fra at have ét tv per husstand til nu ét tv per rum. 29 tommer og 34 tommer tv-apparater er populære, og der meldes om stigende salg af 50 tommer fladskærme.
    Det firma, som har set skriften på væggen, er Beijing Qumei Furniture Co. Ltd. Qumei startede i 1987 som de første i Kina, der solgte møbler i bukket træ. Tidligere solgte de kopier af blandt andet danske møbler, men er klar over, at det ikke kan fortsætte. Efter Kinas indtræden i i WTO vil fx Fritz Hansen kunne sælge sine originale møbler i Kina til en mere fordelagtig pris. De kinesiske firmaer er nødt til at udvikle og designe dereds egne møbler.
    Opgaven bestod i at udvikle firmaets tekniske kunne og give firmaet og dets produkter en egen identitet. Svaret vblev et samarbejde med en dansk designer, Hans Sandgren Jakobsen. Han blev valgt, fordi han har en fremragende teknisk kunnen. Han kan udfordre kineserne teknisk og give svarene på deres problemer.

    Kinas sejlivede skrifttegn
    Hvad gemmer der sig bag et kinesisk skrifttegn? Det spørgsmål besvarede lektor Mette Thunø, Asien-instituttet i København, da hun den 6. november 2002 holdt forelæsning på Folkeuniversitetet i København om kinesisk skriftsprog. De kinesiske skrifttegn har været i brug i omkring 3500 år, og der er 50.000 af dem. Hvordan de er blevet til, ved man ikke, men arkæologiske fund har vist, at tegnene ikke er opstået i Kina, koncentreret omkring Den Gule Flod. I 1899 blev man opmærksom på, at nogle tilsyneladende tilfældige ridser i okseknogler og skildpaddeskjold, der blev solgt fra apoteker ik Beijing som medicin, i virkeligheden var skrifttegn. Man kendte til skrifttegnene, men ikke at de eksisterede så langt tilbage som 1500 før vor tidsregning.
    Nogle af skrifttegnene er piktogrammer, det vil sige stiliserede afbildninger af genstande, men det gælder kun for en meget lille del af tegnene. Blot det at lave piktogrammer af de 3500 tegn, man helst skal kende for at kunne begå sig i Kina, ville være svært. Langt de fleste tegn er fonetiske, altså gengivelse af udtalen. Et eksempel er tegnet for hvede, der oprindeligt hed noget med lai. Det udtales på samme måde som det kinesiske ord for ”komme” – altså lai. Men det kjunne svært at afgøre, om man mente ”hvede” eller ”komme”. Så derfor tilføjede man tegnet for ”menneske”, når tegnet for lai skulle betyde komme. Så viodste man, at tegnet havde noget at gøre med et menneske, der var på vej et eller andet sted hen, og at tegnet så betød ”komme”.
    Siden kejser Qin i efter 221 f.v.t. standardiserede det kinesiske skriftsprog, blev tegnene ikke væsentligt ændret i flere hundrede år. I 1716 udkom en ordbog med 49.000 tegn, som byggede på de standardiserede tegn fra kejser Qins tid.
    Det har været foreslået at erstatte tegnene med det latinske alfabet. Men det er blevet opgivet. Kinesisk kultur er tæt forbundet med skriftsproget. Hvis skrifttegnene blev erstattet med et alfabetsprog, ville kineserne miste en vigtig del af deres kulturarv, blandt andet kalligrafien, der betragtes som en lkige så fin kunstart, som en nutidig kunstmaler frembringer, når han maler et billede.

    Drager og fyrværkeri
    To drager, hver ti meter lang, sørgede for kinesisk atmosfære på Rådhuspladsen i København den 31. januar 2003. De opførte en dragedans, mens kinesere gav opvisning i taichi. Anledningen var det kinesiske nytår, der begyndte 1. februar ved midnat kinesisk tid. Det svarer til fredag den 31. januar kl. 17 dansk tid, og på minuttet spruttede og hvæsede et storslået, imponerende, fantastisk (nogle tilskueres karakteristik) fyrværkeri fra Rådhusets tag som velkomst til Gedens år og jog dermed alle onde ånder væk. Inde i Rådhuset var der forskellig underholdning. Den kinesiske nytårsfest var arrangeret af Den Kinesiske Kulturkomité i Danmark.

    Skæbner med stort S
    Anmeldelse af Xinrans roman Kinas Døtre (Rosinante 2002). Bogen er en journalistisk skildret samling af sikkert sandfærdige enkelthistorier om, hvor slemt det kan være og har været at være kvinde i Kina, ikke mindst under Kulturrevolutionen. Forfatteren, Xinran, var studievært ved den statslige radiostation i Nanjing. Folk kunne ringe ind til hendes program og fortælle om dees liv og tanker. På den måde kom hun til at kende sider af virkeligheden, som hun aldrig havde drømt om fandtes. Hun er en modig kvinde, der harmes og oprøres over meget af det, hun erfarer.
    Det er troligt, skriver anmelderen, at bogen er skrevet med hjerteblod, men generaliseringen er for stor. Der er mange, der der er mange, der ikke har det sådan, som beskrevet i romanen, og det er vigtigt at huske, hvis man ønsker at vide, hvordan Kinas kvinder har det.

    På turné med en bambusfløjte
    Odense Musikskole står bag et musikalsk samarbejde med den fynske hovedstads kinesiske venskabsby Shaoxing. det første resultat af samarbejdet var en nytårskoncert i Odense lørdag den 25. januar 2003. Her var hovedpersonen den 43-årige Geng Tao, der har skabt sig et navn både i Kina og i udlandet ved at spille på bambusfløjte.
    Initiativet til samarbejdet blev taget af Odense Musikskoles leder, Uffe Most. Da Geng Tao besøgte Odense som medlem af en delegation, kontaktede Uffe Most ham og fortalte om sin ide. Den odenseanske musikskoleleder blev inviteret til at besøge Shaoxing Universitets musikinstitut, hvor han ujnderviste nogle timer hver dag i seks dage, blandt andet i nogle brudstykker af H¨ndels Messias.
    Det er planen, at 50 lærere og elever fra Shaoxings musikinstitut skal besøge Odense til oktober 2003, og 50 lærere og elever fa Odense Musikskole skal på genvisit i Shaoxing i foråret 2004 – hvis det bliver muligt at finde sponsorer

    Gårdhavehuse i Beijing
    Anmeldelse af Marianne Iblers bog ”Gårdhavehuse i Beijing” (Aalborg Universitetsforlag 2002). Forfatteren gør rede for, hvorledes Beijings aksiale, hierarkiske, regelbudne og geometriske rangorden afspejler rangordenen i samfundet, og hvorledes den enkelte boligs rangorden afspejler rangordenen i familien. Begge dele betegner forfatteren som udtryk for samfundets generelle regelsæt for etik, moral, status og magt. Reglerne for konstruktion, dekoration, symboler osv. i boligen kan ligefrem sidestilles med etik og opførsel i konfutsianismen. Marianne Iblers pointe er, at lige så regelbunden og hierarkisk samfundsstrukturen er, lige så regelbunden og hierarkiske er også Biejings byplan og gårdhavehusenes struktur. Dette forhold mellem arkitekturen og filosofierne udgør ca. 20 af bogens 92 sider. Resten af bogen har anmelderen så mange indvendinger imod, at han ikke kan anbefale den.

    Tibetansk kunstner i København
    En tibetansk kunstner holdt hundrede danskere i ånde, da han i halvanden time og ene mand på scenen fremførte den flere hundrede år gamle tibetanske opera ”Legenden om Jægerprinsen”. Den 47-årige kunstner, Tenzin Gönpo, deltog i et seminar på Københavns Universitet 27.-29 november 2002 og benyttede lejligheden til at give en offentlig forestilling i Kanonhallen i København. Seminarets emne var ”Tibetansk teater, historie, kunstneriske teknikker og forestilling”.
    Tenzin Gönpo er født i Tibet i 1955 og kom som femårig til det tibetanske flygtnignesamfund i Dharamsala i Nordindien, der har Dalai Lama som leder. Til Kinabladet fortalte han, at han som 12-årig blev knyttet til den kunstneriske institution ”The Tibetan Institute of Performance Art”, der blev grundlagt af Dalai Lama i 1959. Tenzin Gönpos opgave er at arrangere forestillinger og udbrede kendskabet til tibetanernes kunstneriske traditioner for derved at bidrage til at bevare den tibetanske kulturelle identitet.

    Fire år med fremgang
    Dansk-Kinesisk Forening holdt generalforsamling lørdag den 8. februar 2003 i Humlehavens beboerhus i Valby ved København. I sin beretning sagde formanden, Kjeld Allan Larsen, at foreningen efter fire års eksistens har passeret den spæde barndom. Foreningen vil passere gennem en række udviklingsfaser: synliggørelse, konsolidering og ekspansion. ”Vi befinder os et sted mellem synligørelses- og, konsolideringsfasen”, sagde formanden. Foreningen blevb startet af en lille skare, nu har den 250 medlemmer, og det betegnede formanden som et flot resultat.
    Af bestyrelsens syv medlemmer genvalgtes for en toårig periode Gudrun Lindhard, Jette Mechlenburg og Kjeld A. Larsen. De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer, Henrik Strube, Torsten Valeur, Allan Xiong og Hanne Nacke-Krogh er på valg i 2oo4. Til suppleanter genvalgtes Bent Sørensen og nyvalgtes Käte Fogtved.
    Bestyrelsen har konstitueret sig med Kjeld A.Larsen som formand og GudrunLindhard som sekretær og kasserer.
    Om aftenen var der kinesisk nytårsfestmiddag, der blev lavet på stedet af to kinesiske kokke, Xing Jing og Zhong Qiang Hu.

    Månekalender og forårsfest
    For 90mår siden ophørte den kinesiske månekalender med at være Kinas officielle registrering af årets gang, men månekalenderen er stadig en vigtig del af tilværelsen for hundredmillioner af kinesere verden over. De fejrer fx kinesisk nytår – Forårsfesten –, når månekalenderen dekreterer, at det er nytår, og de følger mere eller helhjertet de århundredgamle traditioner og ritualer.
    Den 1. januar 2003 fejrede kineserne nytår i lighed med en stor del af den øvrige verden. Det skete efter den gregorianske kalender. Den 1. februar 2003 fejrede de igen nytår, Gedens år, nemlig efter månekalenderen. Efter den traditionelle kalender er kineserne nået til år 4700. Det afløses den 22. januar 2004 af Abens år. Kinesisk nytår falder på den anden nymåne efter vintersolhverv.
    Den traditionelle kalender har været i brug i Kina i næsten 5000 år, indtil kejserdømmets fald i 1912.
    Af månekalenderens mange fester er Forårsfesten den vigtigste med nytåret som den store festdag. I det traditionelle kinesiske samfund gælder der mange skrevne og uskrevne regler og påbud om, hvordan nytårsfesten skal foregå. Ritualer og symboler spiller en stor rolle i de kinesiske festdage. Kineserne føler, at det er vigtigt at overholde disse regler og opføre sig korrekt, da det nye år ellers ikke bringer noget godt.
    Forberedelserne til nytåret begynder mange steder allerede en måneds tid i forvejen. Der foregår en slags rensesproces, både på det åndelige og på det materielle plan, således at al ulykke og dårligdom, der har hobet sig op i årets løb, kan forsvinde. En af de vigtigste forberedelser er familiens afsked med køkkenguden Zao Jun, den fornemste blandt husets skytsguder, der fungerer som husgud, ven, mentor og spion. I traditionelle hjem findes hans billede hængt op i en lille niche over ildstedet, hvorfra han kan iagttage familiens opførsel året igennem. På dem 23. dag i den 12. måne-måned sendes køkkenguden til himmels. Det sker ved, at han billede bliver brændt uden for huset, hvorefter køkkenguden farer af sted for at aflægge rapport til Jadekejseren – Himlens Hersker – om familiens tilstand og opførsel.
    Forårsfesten er årets store familiefest. Familiemedlemmerne kommer hjem fra nær og fjern, blandt andet til det store nytårsmåltid.

    Nyt om kinesernes liv og færden
    Småt og stort fra kinesernes hverdag, fra eksamensnervøsitet over luftforurening til dyre bryllupper og internetbrugere.

    Læs alle artiklerne i Kinabladet nr. 17 Forår 2003 PDF format
    eller læs det online her

Klik på ovenstående nummer for at læse tidligere numre af Kinabladet.  Rækkefølgende er faldne hvor 1 er det nyeste nummer og det højeste tal er det første nummer af Kinabladet.