Kineserne kommer og laver spillereglerne om

Boganmeldelse
Lad det være sagt med det samme: Det er en vigtig lille bog, som Christina Boutrup har begået, fyldt som den er med konkrete eksempler på Kinas stærke og fortsat voksende indflydelse i verden i almindelighed og i EU og Danmark i særdeleshed.
Det er ikke længe siden, at Kina var et perifert og let kuriøst land, som vi kunne more os sammen over i hyggelig forvisning om, at vi var de stærke, og at vi havde ret. Alle kommunistiske regimer var jo notorisk ineffektive, og vi kunne havde lidt ondt af de stakkels mennesker, som led under dem.

 

Christina Boutrup Den Røde Løber – Kinas fremmarch i Europa Gyldendal Business 300 kroner

Christina Boutrup
Den Røde Løber – Kinas fremmarch i Europa
Gyldendal Business
300 kroner

I dag er Kina den stærke. Ikke den stærkeste, men stærk og samtidig den rigeste. Vi synes måske stadig, at vi har ret, men nogle gange kan det virke som om, at vi nu er ved at sætte vores holdninger til salg, hvis bare kinesernes pris er den rigtige, mens det andre gange kan virke som om, vi går fuldstændig i baglås over for kineserne af bare mistroiskhed.

Christina Boutrups nye bog hedder meget sigende ”Den Røde Løber”, for i Europa ruller vi gladelig den røde løber ud for at tage imod rige kinesiske forretningsmænd med tætte forbindelser til den kinesiske magtelite, som har formet dem. De har penge, og de har lyst til at investere og købe, og det er lige, hvad vi har brug for i det fortsat kriseramte Europa.

Så desperate som vi er efter fornyet vækst i Europa efter syv magre år, lige så svært er det at holde tungen lige i munden og holde den idealistiske fane højt. Christina Boutrup rækker os en hånd og minder os om, at vi skal passe på, at vi ikke taber hovedet:

”Blot fordi vi sælger ud af vores virksomheder, behøver vi ikke at give køb på vores værdier. Snarere handler det om at tøjle fordommene og tage godt imod de mange muligheder, der følger med øget kinesisk indflydelse”.

For hæderkronede europæiske firmaer skranter, og nogle bliver reddet via kinesiske opkøbere, som naturligvis benytter sig af det europæiske udsalg til at skaffe knowhow og adgang til nye markeder. Men er det ikke bedre, end hvis virksomhederne lukkede, og arbejdspladserne forsvandt?

Sådan søger hu bogen igennem at holde balancen med et budskab om, at vi skal passe på, men at vi samtidig heller ikke må blive paranoide i vores omgang med de kinesere, som vi nu må til at acceptere at skulle se lige i øjnene, fordi de og deres land er blevet en decideret magtfaktor, som ingen kommer udenom.

Den kinesiske telegigant Huawei er en af de spillere, som vi ikke har kunnet komme udenom. I foråret 2014 blev der skrevet kontrakt om, at firmaet skal levere 4G-udstyr og i øvrigt stå for driften af det danske mobilnet i seks år.

Er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, spørger Boutrup i bogen, ligesom nogle medier gjorde det dengang. Hvordan kan vi vide os sikre på, at Huawei ikke åbner en ladeport til danske informationer og sender dem direkte videre til moderlandet? Aftalen er ikke desto mindre i hus, og Boutrup minder om, at vi formentlig ikke ville være sikrere med en amerikansk aftale. Amerikanerne er, takket være whistlebloweren Edward Showden, blevet taget med hånden i kagedåsen. Det er kineserne til gengæld ikke – endnu.

Og er det fair konkurrence, når kinesiske virksomheder får så direkte støtte og opbakning fra den kinesiske regering, som de gør? Det kan være i form af massive forskningsbevillinger som i tilfældet med Huawei, eller det kan være i form af ekstremt billige offentlige lån. Spørgsmålet er mere grundlæggende, hvem der bestemmer, hvad der er fair. Nu har vi i Vesten været vant til, at det er os, der bestemmer spillereglerne, men kineserne kommer nu og har magten til at lave om på dem. Tilbage er der kun for os at bestemme os for, o vi fortsat spiller med og øver indflydelse ad den vej, eller om vi kaster håndklædet i ringen.

Bogen er fuld af gode internationale og danske eksempler, som belyser vores problem med den kinesiske udfordring. Hvad stiller vi op med, at kineserne køber vestlige medier? Ville vi have tilladt, om det var kinesere i stedet for belgiere, som købte Berlingske Tidende? Også den bløde magt rækker kineserne efter og tilbyder os gratis undervisning i kinesisk og kinesiske forhold, som vi sultne tager imod. Men er det gratis, når vi risikerer, at kineserne vil have indflydelse på, hvad vi skal vide og mene om Kina?

Boutrup har en fin litteraturliste bag i bogen, som det kunne have været nyttigt, om hun havde brugt at henvise direkte til. Det gør hun desværre ikke, hvilket naturligvis er med til at gøre bogen letlæselig – for det er den virkelig – men den kunne have givet særligt interesserede læsere lidt mere fra sig, hvis der bare en gang imellem blev gjort en diskret henvisning. Ligesådan ville et stikordsregister bagerst i bogen have været en stor hjælp, selvom Boutrup selv flittigt henviser på tværs af kapitlerne i bogen.

Alt andet lige er det dog en lille perle af en bog om en udvikling, som vi alle bør forholde os til, for den er i fuld gang med at forme vores fremtid. Eller som Boutrup bemærker til sidst i bogen: ”Kina er ikke bare i fuld gang med at genskabe sig selv – Kine er også ved at genskabe hele verden”.