KUN FÅ ØNSKER TO BØRN, ÉT BARN ER NOK

Det er kommet bag på den kinesiske regering, at langt færre ægtepar end forventet ønsker at få to børn. Siden begyndelsen af  2014, da den såkaldte etbarnspolitik blev lemplet, har ægtepar med ét barn haft ret til at få barn nr. 2, hvis blot en af ægtefællerne er enebarn. Hidtil er tilladelse til to børn kun givet, hvis begge forældre er enebørn.

I løbet af 2014 har én million ægtepar søgt om tilladelse til at få en søster eller bror til deres enebarn. Kommissionen for Sundhed og Familieplanlægning, der administrerer etbarnspolitikken, havde regnet med op til to millioner ekstra fødsler som følge af lempelsen.

Man behøver ikke lede længe efter en forklaring på, hvorfor myndighederne kunne skyde så meget forkert.  Forklaringen er formentlig, at etbarnspolitikken udløste voldsomme protester, da den blev indført i 1980 for at bremse maotidens hastige vækst i befolkningens størrelse. De millioner af ægtepar med ét barn, der protesterede mod den nye politik, kunne nu i 2014 helt lovligt få to børn, så myndighederne måtte gå ud fra, at de nu ønskede at få opfyldt deres drøm. Derfor skønnede myndighederne, at lempelsen ville medføre to millioner ekstra fødsler til det årlige antal på 15 millioner.

Hovedpunktet i etbarnspolitikken var, at ægtepar i byerne kun måtte få ét barn. Protesterne kom fra de millioner af ægtepar, der havde ét barn og ønskede et mere. Ètbarnspolitikken forhindrede pludselig, at drømmen om tobørnsfamilier i byerne kunne opfyldes. (Ægtepar på landet havde gode muligheder for at få godkendt to børn).

Et glad ægtepar i Quanzhou i Fujian provins. Fu Quanmin og hans kone fik den 8. april 2014 skriftlig tilladelse fra byens familieplanlægningskommission til at få barn nr. 2.

Et glad ægtepar i Quanzhou i Fujian provins. Fu Quanmin og hans kone fik den 8. april 2014 skriftlig tilladelse fra byens familieplanlægningskommission til at få barn nr. 2.

Protesterne fra étbarnsfamilierne var højlydte. Der var mange beretninger om kvinder, der var gravide med barn nr. 2, men nægtede at efterkomme myndighedernes krav om, at de skulle have en abort.

En forsker med en samfundsvidenskabelig uddannelse, Steven W. Mosher, har i det lægelige tidsskrift The Lancet for 3. november 2012 genopfrisket, hvad han oplevede i 1979, da han med støtte fra kinesiske myndigheder var på en researchrejse i Kina og på nært hold oplevede, hvordan etbarnspolitikken blev virkeliggjort:

”Den strenge kampagne, som jeg var vidne til, begyndte med, at unge mødre fik besked på at få en abort. Når de nægtede, blev de anholdt og sat i fængsel og udsat for et ekstremt psykologisk pres. De, der stadig nægtede, blev trukket hen til en lokal medicinsk klinik, hvor de blev holdt fast på operationsbordet, mens der blev gennemført en abort og sterilisation. Mange af disse kvinder var langt henne i graviditeten, faktisk havde nogle allerede fødselsveer”.

Årsagen til den fornyede debat om etbarnspolitikken – regeringens beslutning i 2013 om at lempe den stærkt udskældte politik en smule – var en erkendelse af, at der efter tredive år med den fødselsbegrænsende politik blev født for få børn til at klare fremtidens opgaver. Der var en begyndende mangel på arbejdskraft, hvilket ville gå ud over den nødvendige økonomiske vækst. China Daily kunne oplyse, at arbejdsstyrken var faldet med over tre millioner i 2012, og ville svinde indmed over otte millioner om året efter 2023.

Desuden var der for få til at tage sig af det voksende antal pensionister. I 2012 var en fjerdedel af befolkningen over 60 år, andelen ville i 2015 ifølge regeringens beregninger, være omkring 30 pct.

China Youth Daily har spurgt 2052 ægtepar med ét barn, hvorfor de ikke vil udnytte muligheden for at få barn nr. 2. De vigtigste svar var, at det er for dyrt at have to børn, og at der er rigeligt at se til med ét barn. ”Et barn er nok, to børn er for dyrt”, går igen i begrundelserne for at sige nej tak til barn nr. 2.

Nogle forældre forklarer, at de ønsker at give deres ene barn den bedst mulige uddannelse, gerne på et universitet i udlandet. Barnets opgaver i fritiden er både dyre og tidkrævende for forældrene – undervisning i klaverspil og ballet samt lektiehjælp er nævnt som eksempler.

Moderen har allerede med ét barn svært ved at klare det hjemlige arbejde, hvis hun samtidig skal tage hensyn til sin karriere på arbejdsmarkedet. Med to børn kan hun blive nødt til at opgive sit udearbejde. Et barn mere vil måske kræve en større lejlighed, og det er for dyrt. Ifølge Beijing Review kan det koste 30.000 yuan om året at have et barn, og det er mere, end de fleste har råd til.

Endnu en begrundelse for ikke at få barn nr. 2: Forældrene ønsker ikke, at endnu et barn skal vokse op i stærkt forurenede, sundhedsfarlige omgivelser.

Lempelsen, som Den Nationale Folkekongres  (parlamentet) vedtog i november 2013, og som var indført over hele landet i begyndelsen af marts 2014, gav ikke den nødvendige stigning i fødselstallet, så blandt andet Shanghais bystyre har anmodet alle ægtepar med ét barn om at udnytte den nye mulighed for at få tilladelse til barn nr. 2.

”Det er nok snart sådan, at man bliver straffet for kun at have ét barn”, skrev en bruger på Sina Weibo, den kinesiske version af Facebook/Twitter.