Niels Bohr, Kina og yin-yang

Danmarks berømte fysiker, nobelpristageren Niels Bohr, havde et nært forhold til Kina og kinesisk filosofi, både arbejdsmæssigt og privat. Niels Bohrs komplementaritetsteori – at modsætninger tilsammen udgør en helhed, fx sort-hvid, plus-minus – svarer til grundbegrebet i kinesisk filosofi, yin-yang, der er udtryk for, at modsætninger supplerer hinanden. Niels Bohr lagde vægt på at styrke internationalt samarbejde og kommunikation. Det førte ham til Kina i 1937, hvor han mødte mange fremtrædende repræsentanter for kinesisk videnskab. Denne kontakt holdt han og andre danske videnskabsfolk ved livet igennem. I 2013 besøgte et medlem af det kinesiske kommunistpartis stående udvalg, Yu Zhengsheng, Niels Bohr Instituttet i København.

Direktør Finn Aaserud fra Niels Bohr Arkivet i København(tv) og  direktør for Copenhagen Business Confucius Institute  Carsten Boyer Thøgersen (i midten) overrakte de sekseksemplarer af Niels Bohrs samlede værker på kinesisk til en række danske og kinesiske institutioner.  (Foto: Henri Strube)

Direktør Finn Aaserud fra Niels Bohr Arkivet (t.v) ) og direktør for Copenhagen Business Confucius Institute Carsten Boyer Thøgersen (i midten) overrakte de sekseksemplarer af Niels Bohrs samlede værker på kinesisk til en række danske og kinesiske institutioner. (Foto: Henri Strube)

Denne helt specielle dansk-kinesiske forbindelse blev genopfrisket, da seks institutioner – tre kinesiske universiteter, et tysk og et fransk universitet, samt den kinesiske ambassade i København – hver modtog et sæt på 12 bind af Niels Bohrs samlede værker oversat til kinesisk. Det skete ved en sammenkomst på Copenhagen Business Confucius Institute den 17. april 2015.  Direktør for Niels Bohrs Arkiv, Finn Aaserud, oplyste, at de tolv bind er blevet oversat til kinesisk af professor Ge Ge. Han begyndte oversættelsen i 1960’erne og har løbende oversat og fået udgivet bøgerne enkeltvis efterhånden, som de udkom og nåede at oversætte de to sidste af de tolv bind lige før sin død i 2007.
Siden har der været arbejdet på at finde et forlag, der kunne udgive de samlede værker på kinesisk.

Niels Bohrs tætte forhold til Kina fremgår også af hans Elefantorden, som Danmark hædrede ham med i 1947.  Han har, som det er sædvane, selv givet et udkast til, hvordan hans våbenskjold skulle se ud med det kinesiske yin-yang symbol centralt placeret sammen med det valgsprog eller motto, som ordenen skulle forsynes med.  Niels Bohr valgte valgsproget ”Contraria sunt complementa”, dvs. modsætninger er komplementære, de både fuldstændiggør og udelukker hinanden – det er helt i overensstemmelse med betydningen af det kinesiske yin-yang symbol.

Da Niels Bohr fik elefantordenen i 1937, valgte han det kinesiske yin og yang symbol til sit våbenskjold.

Da Niels Bohr fik elefantordenen i 1937, valgte han det kinesiske yin og yang symbol til sit våbenskjold.

Dansk historiker fortalte Niels Bohr om yin-yang

Under sammenkomsten på Confucius-Instituttet fortalte direktør for Niels Bohr Arkivet i København, Finn Aaserud,

Kinabladet.dk’s medarbejder, hvordan det gik til, at Niels Bohr valgte yin-yang symbolet til sit våbenskjold på Elefantordenen:

”En af Niels Bohrs nære medarbejdere og ven af familien, Stefan Rozental (1903-1994), var gift med historikeren Hanna Kobylinski (1907-1999). Hendes hovedværk, ”Kinas historie indtil 1840”, udgivet i 1976, blev i 1987 fulgt op med ”Kejserrigets forfald 1840-1912”.

Parret var en del af Niels Bohrs nære vennekreds, fortæller Finn Aaserud, der også kendte Hanna Kobylinsky godt. Hun fortalte ham, at det var hende, der havde inspireret Niels Bohr til at lade yin-yang symbolet indgå i våbenskjoldet med de to modsatte og supplerende elementer, der tilsammen danner verden. Dette var helt i overensstemmelse med Niels Bohrs grundopfattelse af universets harmoni, hvor han anede, at naturens mange, ofte modsætningsfyldte, fremtrædelsesformer skabte en helhed.

Flere af Niels Bohrs videnskabelige iagttagelser passede med Østens filosofi: Hvad der umiddelbart kan se ud som modsætninger, kan faktisk være flere sider af samme sag, fastslår Finn Aaserud og understreger, at ”det ville være en overdrivelse at sige, at Niels Bohrs verdensbillede og østlig filosofi er det samme, men han nærmede sig klart en mere østlig måde at tænke på”.

”Den store danske videnskabsmands tanker om fysik, videnskab og filosofi har altid haft kinesernes store interesse”, sagde direktør for Copenhagen Business Confucius Institute Carsten Boyer Thøgersen, i sin tale ved sammenkomsten, der markerede afslutningen på det store arbejde med oversættelser og udgivelsen af de samlede værker på kinesisk.

”En fysiker som Niels Bohr hører med til den del, kineserne vurderer som vigtig viden om udlandet”, sagde Carsten Boyer Thøgersen.

Modtagerne af Niels Bohrs samlede værker oversat til kinesisk. (Foto: Henrik Strube)

Modtagerne af Niels Bohrs samlede værker oversat til kinesisk. (Foto: Henrik Strube)